Bøger af Helle Hvenegård-Lassen

"Sophie Alberti (1846-1947) – kvindesagspioner og førstedame i Kvindelig Læseforening" er en bevægende biografi om Sophie Alberti, der var Kvindelig Læseforenings succesrige formand igennem en menneskealder. Under hendes ledelse blev foreningen en magtfuld faktor i det kulturelle og politiske Danmark og var derved medvirkende til at bane vejen for indførelsen af kvinders valgret i 1915.Sophie Albertis virke muliggjorde, at kvinder fra alle samfundslag kunne låne lødig litteratur fra ind- og udland i læseforeningens bibliotek, der gennem årene støt udvidede sit sortiment. Hun indførte det amerikanske decimalsystem i biblioteket og dannede dermed skole for de senere kommunale folkebiblioteker.Hun gjorde foreningen internationalt kendt. Berømte kvindelige forfattere og politikere valfartede til foreningen. Hun fik gennemtrumfet opførelsen af et stort og smukt hus på Gammel Mønt i København. Hun korresponderede med mange kulturpersonligheder og knyttede et nært venskab med den svenske forfatter og Nobel-prismodtager Selma Lagerlöf.Biografien er et stykke enestående danmarkshistorie om en fremragende kulturpersonlighed, som i modsætning til dengang er ukendt for de fleste i dag. Bogen er illustreret med 68 pragtfulde fotografier og tegninger fra hele perioden.Helle Hvenegård-Lassen har i mange år arbejdet som folkebibliotekar i Lyngby-Taarbæk.

Kvindelig Læseforening var en forløber for folkebibliotekerne og fungerede i det centrale København fra 1872 til 1962. Den var en af de største foreninger for borgerskabets kvinder omkring forrige århundredskifte.Foreningens vigtigste opgave var at drive et bibliotek for medlemmerne i en tid, hvor de offentlige folkebiblioteker endnu ikke var udviklede. I 1910 opførte den sin egen store bygning i Gammel Mønt 1 med damehotel, bibliotek og offentlig restaurant.Foreningen er ikke tidligere blevet grundigt beskrevet, og Helle Hvenegård-Lassen koncentrerer sig mest om at beskrive dens historie i perioden fra 1872 til 1929, hvor den havde størst betydning. Den magtfulde forkvinde, Sophie Alberti, regerede fra 1891 til 1929. Der anlægges en kvindekulturel synsvinkel på stoffet, og kapitler om kvindernes læsning og om de mest velbesøgte arrangementer indgår i analysen.Den danske kvindebevægelse og Kvindelig Læseforening opstod samtidig, og mange pionerkvinder og lærerinder kom i foreningen, der dog udadtil måtte fremstå som neutral, så den kunne tiltrække så mange borgerkvinder som muligt. I foreningen er de uden tvivl blevet påvirket af de mange kvindesagskvinder blandt medlemmerne. Fem af foreningens syv forkvinder fra 1872 til 1929 var således aktive medlemmer af Dansk Kvindesamfund.Kvindelig Læseforening var desuden pioner inden for biblioteksteknikken, og et stort katalog fra 1932 vidner om foreningens omfattende bogbestand, der rummede både dansk og udenlandsk litteratur for lægfolk samt aviser og tidsskrifter.Kvindelig Læseforening var både som bibliotek og kulturcenter murbrækker for kvindernes selvstændige udvikling, uddannelse og frigørelse. Her mødtes kvindesagens avantgarde med mindre modige medlemmer, og også udenlandske kvinder var flittige g&ae