Bøger af Helle Alrø

Her er bogen, der giver dig ny inspiration til og nye ambitioner for arbejdet med feedback. Feedback gentænkt gør op med en række ikke-underbyggede og forældede forståelser, som gør feedback trættende og mislykket. Vi skal ikke smide disse forståelser ud, eller prøve at erstatte dem med noget andet. Vi skal genbruge det bedste, opdatere vores tænkning, skærpe vores metoder og begreber, og finde ny gnist og ambition i arbejdet med feedback. Bogens bidrag spænder vidt med mange nye og gamle tanker, hundredvis af års erfaringer og mange gode modeller at støtte sig til: • Fire gentænkninger af feedback. • Hjælp til at levere en gedigen, dialogisk feedback. • Bud på lederens vej gennem de mange dilemmaer ved leder-feedback på performance til sine medarbejdere. • Talenters og deres talentudvikleres perspektiver på de mest succesfulde feedback-øjeblikke. • De særlige udfordringer med at give feedback i en team-sammenhæng. • Bevægelsen fra enkelte sporadiske og uorganiserede feedbacks til en organisationskultur, hvor feedback er en naturlig, ukompliceret del af såvel strategien som de daglige interaktioner. • Bud på, hvordan man som modtager gør sig til aktiv leder af feedbacken og får sorteret, så man kan investere i den mest umiddelbart brugbare feedback. • Bud på, hvordan man kan for berede sig på at give ubehagelig feedback og få sagt de ting, som rollen kræver. • Indsigt i, hvordan magtspil og etik påvirker den måde, hvorpå man håndterer feedback. • Beskrivelse af trænerens påkrævede disciplin og faglige kompetence for at gøre feedback rigtig, interessant og nyttig for udøveren. • Erfaringer fra den militære frontlinje, hvor feedback er en fast indøvet rutine, der omhandler og afgør liv og død. Feedback gentænkt er redigeret af Anders Trillingsgaard. Bogen henvender sig til alle, der i professionel sammenhæng skal give og modtage feedback.

Allerede antologiens titel anslår centrale nøgleord i 90’ernes udbud af kurser til erhvervskvalificering, både på de højere læreanstalter og på det kommercielle marked. Bogen henvender sig til studerende, lærere og medarbejdere på virksomheder og offentlige arbejdspladser, der arbejder med kommunikation og formidling i bredeste forstand.

Stilladsbegrebet går tilbage til L.S. Vygotskys arbejder, men fremstår i dag som et selvstændigt begreb. I denne bog relateres stilladstænkningen til teori og forskning om så vidt forskellige områder som motiv- og sprogudvikling, selvet og tilværelseskompetence, kommunikation, læring af praktiske færdigheder samt undervisning i matematik og dansk.Inden for pædagogisk tænkning er man i stigende grad blevet opmærksom på, at læring er socialt baseret, og at det lærende menneske har brug for en passende form for støtte fra omgivelserne, hvis dets læring skal optimeres. Stilladsbegrebet ikke blot fastholder denne synsvinkel, men giver også mulighed for at sammentænke forskellige vinkler på læring og udvikling i en praksisnær helhedsforståelse. Stilladsbegrebet går tilbage til L.S. Vygotskys arbejder, men fremstår i dag som et selvstændigt begreb. I denne bog relateres stilladstænkningen til teori og forskning om så forskellige områder som motiv- og sprogudvikling, selvet og tilværelseskompetence, kommunikation, læring af praktiske færdigheder samt undervisning i matematik og dansk.Bogens artikler er forankret i nyere teoretisk og empirisk forskning og henvender sig til studerende ved pædagog- og lærerseminarier, universiteter, pædagog- og lærerhøjskoler samt alle med professionsinteresse for, hvorledes man pædagogisk kan støtte op om børn og unges læring og udvikling.

Dialog og magt i organisationer er en antologi, der især koncentrerer sig om professionelle hjælpersamtaler i organisationer, hvor kombinationen af opgave og proces i forskellige magtsammenhænge er en integreret del af hverdagen. Bogen indeholder artikler om dialog og dialogiske kompetencer, medarbejderudviklingssamtaler, konflikthåndtering og mediation, anerkendende relationer i kollegiale samtaler og dialog og dialogspil som organisationsudviklingsmetode. Fælles for bidragene er et fokus på relationen mellem kommunikation og organisation som et komplekst samspil mellem den nære interpersonelle kommunikation og de større organisatoriske systemer, som kommunikationen er indlejret i. Nogle af artiklerne har især fokus på relationen, andre på de større organisatoriske systemer. Fælles for flere af artiklerne er imidlertid, at de stiller spørgsmål ved et grundlæggende dilemma eller paradoks: hvordan er det muligt at udvikle og praktisere humanistiske tilgange til organisationsudvikling inden for organisatoriske systemer, der er styret af en økonomisk rationalitet? Hvordan er det muligt at intervenere som konsulent i paradoksale situationer? De fleste artikler har således et kritisk perspektiv på dialogens udfoldelsesmuligheder i en organisatorisk kontekst. De spørger f.eks., om dialoger overhovedet er mulige i organisationer og under hvilke betingelser? De forsøger f.eks. at udvikle andre filosofiske, teoretiske og praktiske tilgange til at arbejde med professionelle hjælpersamtaler.

Feedback har længe været på dagsordenen i undervisningsverdenen, og i denne bog rettes fokus direkte mod et af skolens største fag: matematik. Elevernes opfattelse af matematikfaget og deres egne potentialer i faget kan netop nuanceres og udvikles gennem succesfuld anvendelse af feedback. Målorienteret undervisning og læringssamtaler mellem elever og lærere kalder på forskellige former for feedback, og en moderne fagundervisning må planlægges med øje for, hvordan eleverne kan modtage og give feedback til hinanden og til læreren. Fokus er på de områder, hvor samtale og dialog er i spil i forvejen, og bogen lægger dermed også op til øget brug af samtale og dialog i et matematikfag, som per tradition har et udpræget 'opgaveregningsfokus'. I bogen diskuteres feedback blandt andet ud fra følgende spørgsmål: Hvornår skal det gøres - tæt på eller længere fra? Skal der gives ros og karakterer sammen med feedback? Forskningen kan give os nogle svar, og flere af forfatterne illustrerer med klasserumsdialoger, hvordan eleverne kan opleve øget motivation og lyst til at deltage i undervisningen gennem undersøgende dialoger.

Bogen handler om videoobservation som metode. Video bruges i stadig større omfang som observationsmedium. Det gælder både i forskning samt i systemudvikling og andre arbejdsrelaterede udviklingsprocesser. I bogens 5 artikler diskuteres nogle af de væsentlige metodiske problemstillinger, der rejser sig, når dataindsamling og -bearbejdning foregår ved hjælp af video.