Bøger af Hartmut Rosa

Fart er et vilkår, som i dag præger ikke mindst arbejdslivet, hvor "deadline" er et nøgleord. Samtidig er fart et teknologisk fænomen, og vi har i dag gode muligheder for at effektivisere tilværelsen og spare tid. Men spørgsmålet er, om de mange muligheder, som vi har til rådgihed, giver et bedre liv, og hvilken betydning fart i det hele taget har for vor tids samfund.I Acceleration og fremmedgørelse giver Hartmut Rosa en skarp samfundsdiagnose og spørger kritisk til, om den accelererede tilværelse i virkeligheden fjerner os fra det liv, som mange gerne vil leve.Hartmut Rosa er sociolog ved universitetet i Jena og en hovedskikkelse i kritisk teori.

Mødet mellem det egentlige liv og det ukontrollerbare er det betydningsfuld øjeblik, hvor der finder en resonans sted mellem den enkelte og verden. Hartmut Rosas udgangspunkt er, at det egentlige liv opstår i mødet med det, der ikke kan kontrolleres. Det er her, al ægte berøring og alle virkelige, betydningsfulde erfaringer opstår. Mødet mellem det egentlige liv og det ukontrollerbare karakteriseres som et betydningsfuldt øjeblik, hvor der finder en resonans sted mellem den enkelte og verden. Rosa hævder, at det moderne samfund hele tiden stræber efter at udvide kontrollen over alt i tilværelsen. Dermed skabes en acce­leration i samfundet, som gør, at vi gradvist mister sansen for den resonans, som kun finder sted, netop når man er opmærksom på det ukontrollerbare. Resonans udvikles nemlig, når vi engagerer os med noget ukendt, måske noget ligefrem irriterende, der ligger uden for vores rækkevidde. Resultatet af denne proces kan dermed ikke planlægges eller forudsiges. Begrebet det ukontrollerbare (på tysk Unverfügbarkeit) har ifølge Rosa en reference til den tyske eksistensteolog Rudolf Bultmann (1884-1976). Bultmanns forståelse af nåden, det vil sige det for ham absolut vigtige i tilværelsen, er netop, at vi ikke forføjer over den. Den er ukontrollerbar.Omtale"Original og pirrende" ★★★★★- Berlingske"Sætter fingeren på en række af tidens ømmeste punkter." ★★★★★- Kristeligt Dagblad"Det er en fremragende bog, Rosa har begået ... Hans præcise analyser, hans nuancerede kritik og livskloge refleksiontilbud er svalende."- Information

Hvad mangler det kropsligt og åndeligt fladmaste menneske i højhastighedssamfundet? Resonans, måske! Rosa bringer et kritisk blik på forøgelsesteorien. Vækst er ikke vejen til det gode liv. Men genklang i verden kan skabe ro, livsfylde og balance hos det moderne menneske. Mennesket er eksistentielt karakteriseret ved trangen til resonansrelationer, og alle mennesker gør sig resonanserfaringer gennem livet. Hvad vil det sige? Jo, at vi oplever øjeblikke, hvor vores tråd til verden begynder at vibrere intensivt, hvor vores forhold til verden ånder. Vi mærker, at vi bebor en syngende verden.En sociologi om forholdet til verden spørger efter vores verdensforholds forskellige fænomenale dimensioner. Hvordan bevæger vi os i verden? For at finde svaret analyserer Rosa vores legemlige og psykiske, eksistentielle og emotionelle, kognitive og evaluative aspekter af tilværelsen. Menneskeligt begær kan tolkes som begær efter resonans; mennesket har en trang til resonans, som minder om længslen efter næring eller anerkendelse.Kvaliteten af det menneskelige liv kan ikke bare måles på de muligheder og ressourcer, vi har til rådighed; arten af det verdensforhold eller den verdensrelation, som er formativ for livet, må tillige undersøges. Det moderne blik på verden, at forøgelsen af ressourcer i sig selv forbedrer livskvaliteten, er vildledende; derimod er der gode grunde til at tro, at den forøgelseslogik, der dominerer det vestlige tilværelsessyn, og drives af sin egen dynamik ogmed sig selv som mål, belaster de menneskelige forhold mere og mere – eller sågar selv er udtryk for og udslag af et problematisk verdensforhold: Det moderne menneske døjer med tristesse.Kan du høre verden? Og svarer verden, når du spørger? Svaret får du her!

Hartmut Rosa har modtaget stor anerkendelse for sin forskning om at leve et vellykket liv. Hans teori om resonans har også ført til en gentænkning af skole og undervisning: til resonanspædagogik, som forklarer hvordan resonans viser sig i skolerne. Dette samtaler Wolfgang Endres med Hartmut Rosa om i Resonanspædagogik. Bogen giver det første overblik over resonanspædagogik, der tilskynder lærerne til at designe uddannelsesprocesser på en ny måde.Resonanspædagogik kommer med indledning af Nis Langer Primdahl, som også har oversat bogen.Bogen henvender sig til alle undervisere. Hartmut Rosa er professor i almen og teoretisk sociologi ved Friedrich-Schiller-Universitetet i Jena, leder af Max-Weber-Kolleg for kultur- og socialvidenskab ved Universitetet i Erfurt og mangeårig akademileder af Deutschen SchülerAkademie.Wolfgang Endres er pædagog og underviser på læreruddannelsen. Han grundlagde i 1973 ”Studienhaus am Dom” i St. Blasien og har siden 1996 være programplanlægger og koordinator for uddannelseskongressen, BeltzForum-Bildungskongresse.

Hartmut Rosas udgangspunkt er, at det egentlige liv opstår i mødet med det, der ikke kan kontrolleres. Det er her, al ægte berøring og alle virkelige, betydningsfulde erfaringer opstår. Mødet mellem det egentlige liv og det ukontrollerbare karakteriseres som et betydningsfuldt øjeblik, hvor der finder en resonans sted mellem den enkelte og verden.Rosa hævder, at det moderne samfund hele tiden stræber efter at udvide kontrollen over alt i tilværelsen. Dermed skabes en acce­leration i samfundet, som gør, at vi gradvist mister sansen for den resonans, som kun finder sted, netop når man er opmærksom på det ukontrollerbare. Resonans udvikles nemlig, når vi engagerer os med noget ukendt, måske noget ligefrem irriterende, der ligger uden for vores rækkevidde. Resultatet af denne proces kan dermed ikke planlægges eller forudsiges. Begrebet det ukontrollerbare (på tysk Unverfügbarkeit) har ifølge Rosa en reference til den tyske eksistensteolog Rudolf Bultmann (1884-1976). Bultmanns forståelse af nåden, det vil sige det for ham absolut vigtige i tilværelsen, er netop, at vi ikke forføjer over den. Den er ukontrollerbar.

Hartmut Rosa advances an account of the temporal structure of society from the perspective of critical theory. He identifies three categories of change in the tempo of modern social life: technological acceleration, evident in transportation, communication, and production; the acceleration of social change, reflected in cultural knowledge, social institutions, and personal relationships; and acceleration in the pace of life, which happens despite the expectation that technological change should increase an individual's free time.According to Rosa, both the structural and cultural aspects of our institutions and practices are marked by the "e;shrinking of the present,"e; a decreasing time period during which expectations based on past experience reliably match the future. When this phenomenon combines with technological acceleration and the increasing pace of life, time seems to flow ever faster, making our relationships to each other and the world fluid and problematic. It is as if we are standing on "e;slipping slopes,"e; a steep social terrain that is itself in motion and in turn demands faster lives and technology. As Rosa deftly shows, this self-reinforcing feedback loop fundamentally determines the character of modern life.

I tider med store sociale forandringer og omfattende samfundskriser er der behov for analyser, der grundigt undersøger vores samfund og samfundets strukturelle forhold og dynamikker. Samtidigt er det også vigtigt at anvise veje ud af kriserne. I de seneste år har sociologerne Andreas Reckwitz og Hartmut Rosa præsenteret altomfavnende, men alligevel meget forskelligartede samfundsteorier, som har været afgørende stemmer i de aktuelle debatter om senmoderniteten, og den tid vi lever i. I Senmoderniteten i krise tager Andreas Reckwitz og Hartmut Rosa udgangspunkt i en fælles forståelse af, at analysen af moderniteten hører til kernen af en sociologi, der tager opgaven med at oplyse samfundet om sig selv alvorligt.I første del af bogen afklarer de to sociologer i selvstændige essays hvert deres respektive socio-teoretiske perspektiv. I en ærlig samtale modereret af Martin Bauer finder Reckwitz og Rosa efterfølgende deres respektive ståsteder, de finder fællestræk, men understreger også grundlæggende forskelle.

Skønt Hartmut Rosa voksede op i en streng, spirituelt og esoterisk orienteret familie kunne han ikke modstå den kraftfulde heavy metal, en musik som alle omkring ham mente var ”Satans indgangsdør”. I Når monstre brøler og engle synger her fortæller han: “Jeg har en teori. Og jeg har en oplevelse. En kraftfuld, enorm oplevelse – oplevelsen af en voldsom energi, der forløses i heavy metal, så den griber og bevæger min krop og sjæl indefra og udefra på samme tid, forbinder og forener dem. Jeg håber, at den kombination af resonansteori og musikalsk oplevelse, som jeg har forsøgt mig med i denne bog, også kan være frugtbar for helt andre sammenhænge af musikalsk oplevelse og endda for forståelsen af vores sanselige, æstetiske og fysiske oplevelser.”Hartmut Rosa (f. 1965) er professor i almen og teoretisk sociologi ved Friedrich Schiller universitetet i Jena, direktør for Max Weber Institut i Erfurt og heavy metal-fan. Hans begreb om resonans som en måde at forholde sig åbent og lyttende til omverdenen har vundet stor udbredelse.

Hvad ville samfundet være uden religion?Den anerkendte sociolog Hartmut Rosa stiller det fremtidsorienterede spørgsmål: Hvad mister samfundet og demokratiet, hvis religionen ikke længere spiller en rolle i det højmoderne samfund? Hvori består religionens potentiale for vores fremtid som demokrati? Er det virkelig klogt at give afkald på det religiøses rige skat? Er religion udelukkende en anakronisme, der forstyrrer væksten i den globale konkurrence? På sædvanlig knivskarp måde analyserer Hartmut Rosa det moderne og vover at tænke over, hvad der ville ske, hvis århundredgamle religioners idé­reservoir går tabt i vores højmoderne samfund. En passioneret tekst baseret på Rosas foredrag ved stiftsreceptionen i Würzburg den 17. januar 2022.

Die Soziologie der Weltbeziehungen untersucht, wie Menschen sich in der Welt verorten und mit ihr in Verbindung treten. Auf welche Weise dieser Ansatz für unterschiedliche Disziplinen fruchtbar gemacht werden kann, zeigt dieser Band. Dabei widmen sich die Autor:innen einer Analyse grundlegender Konzepte der westlichen Moderne - etwa den Praktiken des Teilens und Tauschens. Darüber hinaus eröffnen sie eine historisch sowie global vergleichende Perspektive anhand vielfältiger Themen, etwa dem Verständnis von Markt und Eigentum in China oder der Dekolonisierung von Forschung in Indien. Hieran anschließend formulieren sie konkrete Vorschläge zu einer Neuausrichtung der Sozial- und Kulturwissenschaften.https://creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0/

Die Kritik am Kapitalismus hat spatestens mit der Finanz- und Wirtschaftskrise eine Renaissance erfahren. Gibt es Grenzen des okonomischen Wachstums? Sind kontrollierte Kapitalmarkte, ein gerechteres Steuersystem oder die Einfuhrung eines bedingungslosen Grundeinkommens darauf gerechte Antworten?Diese und andere Fragen diskutieren die Sozialwissenschaftler Hartmut Rosa und Stephan Lessenich, die Wahrungsexpertin Margrit Kennedy und der Politiker Theo Waigel. Eingeleitet werden die Interviews mit einem Kommentar des Politikwissenschaftlers und Kapitalismuskritikers Elmar Altvater.

Three radical perspectives on the critique of capitalismFor years, the critique of capitalism was lost from public discourse; the very word ';capitalism' sounded like a throwback to another era. Nothing could be further from the truth today. In this new intellectual atmosphere, Sociology, Capitalism, Critique is a contribution to the renewal of critical sociology, founded on an empirically grounded diagnosis of society's ills. The authors, Germany's leading critical sociologistsKlaus Drre, Stephan Lessenich, and Hartmut Rosashare a conviction that ours is a pivotal period of renewal, in which the collective endeavour of academics can amount to an act of intellectual resistance, working to prevent any regressive development that might return us to neoliberal domination. The authors discuss key issues, such as questions of accumulation and expropriation; discipline and freedom; and the powerful new concepts of activation and acceleration. Their politically committed sociology, which takes the side of the losers in the current crisis, places society's future well-being at the centre of their research. Their collective approach to this project is a conscious effort to avoid co-optation in the institutional practices of the academy. These three differing but complementary perspectives serve as an insightful introduction to the contemporary themes of radical sociology in capitalism's post-crisis phase.

Examines the processes of acceleration in politics, economic, culture, and society at large. Focuses on why and how the high-speed contours of crucial forms of social activity now shape so many facets of human existence, and suggests possible responses.