De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Hans Peter Madsen

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Hans Peter Madsen
    108,95 - 168,95 kr.

    "Vild debutant har skrevet årets sjoveste bog", 5 stjerner, BerlingskeHans Peter Madsen debuterer med en samling noveller, som på en og samme tid er vildt sjove, alvorlige, politiske og bragende smukke i deres komprimerede form.I Brænd huset ned, giv træet vand stopper kødet med at rådne, sproget afrettes under sorgramte omstændigheder, barndomstraumer genbesøges under en operation, en mand lærer sig selv at falde i søvn med stiv pik, og et møde i vækstkommisionen fører til, at en mand nulrer sit sengetøj med tæerne.Humoren løber som en understrøm gennem hele samlingen, det morsomme og finurlige er blandet med overraskende pointer og twists. Men bag det hele ligger ofte en stor alvor og emner som klimaforandringer, sexisme, kærlighed, clickbait ... og så det, at Lars Løkke har nosser, der ligner snacks.Hvordan foretrækker du dine lydord? Kører du bus blandt venner? Har du tjekket indholdet af dine underbukser i dag? Hvis du stod i dit barndomshjem, ville du så kunne huske sne? Kan du få vejret i din stramme trøje? Er solnedgangene fælleseje? Hvad er din holdning, hvis jeg spørger dig lige nu?

  • af Hans Peter Madsen
    206,95 kr.

    "Der er en nostalgisk bittersød undertone i romanen, men den spiller også på et langt bredere klaviatur. Den er for eksempel også helt utrolig sjov." 5 stjerner, SoundvenueHar du nogensinde tænkt over, at der findes parallelle retskrivningsregler for pølsemænd? Det har A. Eller det havde han. A. er død, og nu forsøger hans barndomsven at fortælle hans historie. Om udbytning, buskørsel og et fejlslagent forsøg på at lave en revolution ved at sætte ejefaldsapostroffen det forkerte sted i ordet. Om en kasse med fundne tekster i en reol i et barndomshjem, en hyldemeter som omdrejningspunkt i et venskab mellem to drenge."Han rystede kassen og sagde: Med den her. Måske med den her vil jeg omvælte det bestående. En dag. Ikke at jeg ved præcis, hvordan det skal gå til. Du må bære over med mig,jeg er kun ... Vi er jo ikke så gamle.”Han sagde: Vi må finde en måde ... Nu finder vi lige en måde at omvælte det bestående på." (Fra romanen)Hyldemeter er en roman om erindring, venskab, længsel og at give fanden i det hele og blive bankrådgiver. Hans Peter Madsen (f. 1995) er cand.mag. i litteraturhistorie. Han arbejder som freelancer i forlagsbranchen – hovedsageligt som skønlitterær oversætter, men også som redaktør på dansk og oversat litteratur, som korrekturlæser og som tekstforfatter. Han underviser i kreativ skrivning på Dansk TalentAkademi i Holstebro og skriver litteraturkritik for magasinet Atlas. Hans første bog, novellesamlingen Brænd huset ned, giv træet vand, fik en god modtagelse ved anmelderne. Hyldemeter er hans første roman.

  • af A. Silvestri, Kenneth Hansen, Richard Ipsen, mfl.
    108,95 kr.

    Science Fiction Cirklen præsenterer for 14. gang en originalantologi med danske science fiction-noveller. Antologien rummer en række kortere og længere historier, som både nybegyndere indenfor genren og garvede science fiction-veteraner vil kunne finde underholdning og stof til eftertanke i.Der stilles som sædvanligt væsentlige spørgsmål: Hvad gør vi når klimaet bliver for dårligt i Danmark? Hvad skal vi spise, hvis køer og grise uddør? Hvis vi ændrer noget i et parallelt univers, sker der så også noget i vores eget? Hvad kan en god computerhacker finde ud af? Hvad får man i belønning efter et hårdt arbejdsliv? Er der en god løsning på bodeling?For en ordens skyld vedlægger vi også en manual til din tidsmaskine!Lige under overfladen er ikke blot en spændende og afvekslende læseoplevelse. Serien er en celebrering af den levende danske science fiction-undergrund og den aktuelle guldalder for genren.

  • af A. Silvestri, Nikolaj Højberg, Richard Ipsen, mfl.
    108,95 kr.

    Dette er elvte udgave af antologiserien Lige under overfladen, og igen i år er der noget for enhver smag indenfor science fiction-genren.Du vil i år finde rumrejser i mange afskygninger, alternative virkeligheder, fremtidsscenarier, tidsrejsescenarier, parallelle verdener, aliens i forskellige sammenhænge, hackere, spekulativ fiktion og også enkelte noveller fra grænselandet mellem science fiction, sprogleg og socialrealisme.Er tidsrejser mulige? Hvad kan der ske i fremtiden? Hvordan sender man mennesker ’langt væk’? Hvor langt vil man gå for at få sit højeste ønske opfyldt? Hvad gør man når solen vokser? Kan man købe andres minder? Kan kunstig intelligens erstatte mennesker? Hvad gør en softwareudvikler, når han opdager at hans programmer misbruges? Hvad spiser man til en banket hos en fremmed race? Hvad kan en app. på din telefon i fremtiden? Kan luftskibe drives af hår? Hvad kunne Trotskij have skrevet til en ven i en alternativ virkelighed?Dette og mange andre ting kan du få et bud på i årets antologi der indeholder hele 27 noveller.

  • af A. Silvestri, Richard Ipsen, Kristoffer J. Andersen, mfl.
    108,95 kr.

    Det er nu for tiende gang at Science Fiction Cirklen kan præsentere en original science fiction novelleantologi med bredde og dybde.I dette bind kan man finde historier om fjerne og parallelle universer, kontrafaktiske fortællinger, eventyrlige rumrejser, kunstige intelligenser og mange andre fantasifulde møder med science fictionvirkeligheder. Idet dette bind markerer en milepæl i serien, er hver historie illustreret med en vignet.Serien består nu af 10 bind og rummer i alt 200 noveller skrevet af 72 forskellige forfattere fordelt på omkring 3.000 sider.