Bøger af Hans Otto Jørgensen

Dead man walking tager afsæt i Hans Otto Jørgensens bror og svigerindes konkurs med deres gård i 2016. Romanen er optaget af broren og hans families tragedie privat, hvordan den lægger pres på deres forståelse af hvem de er og hvilken ret de mener at have til jorden i kraft af at gården har været i slægtens eje i 150 år.Men Dead man walking er ligeså optaget af at afstanden mellem land og by igennem de sidste 50 år er blevet større, fordi familielandbruget er væk og erstattet af industrilandbrug. Således har vi i byerne ikke mere en erindring om sommerferien hos mormor og morfar … Byboernes forståelse af naturen i almindelighed har – i forlængelse af denne ikke-forbindelse mellem land og by – udviklet sig til, hvad Jørgensen i romanen kalder, øko-fascisme.

Horden er en bog med digterportrætter fra den periode, vi plejer at forbinde med Georg Brandes og det moderne Gennembrud og videre frem gennem symbolismen, det vil sige fra J.P. Jacobsens skelsættende novelle Mogens 1872 til Marie Bregendahls roman En dødsnat fra 1912.Med denne samling portrætter forrykker Hans Otto Jørgensen det herskende perspektiv på perioden. Brandes bliver sat til vægs, mens J.P. Jacobsen og Olivia Levisons flueøjede modernisme gør godt.“Litteraturen kvalificeres ifølge J.P. Jacobsen ikke ved fasthed, ikke ved færdigetilstande, men ved en margen af muligheder, som giver plads til alt muligt.Ting, begivenheder etc. forløber ikke kun fra ét punkt til et andet, som årsag og virkning,i simpel linearitet, men oppebæres af komplekse, måske endda modsætningsfyldte uafgørligheder. Det er i omegnen af dette, det jacobsenske program, Horden foldes ud.”- Hans Otto Jørgensen

Bogen er en samlet, revideret udgave af tre tidligere udgivelser: Helt og heltinde (2001) Den fotograferede dreng (2002) Med plads til hundrede køer (2006)Til sammen giver de tre romaner en skævt, gribende og meget specielt fortalt Danmarkshistorie - eller landbodanmarkshistorie fra 30'erne til ind i 80'erne. De to hovedpersoner er Ida og hendes uægte barn Axel og deres liv med Idas ægtemand Einar og den familie de kommer ind i, lever i og overlever. Ida får den indremissionske og generte Einar og bliver gårdmandskone, mens Axel humper sig igennem og bliver forfatter.Helt og heltinde handler om Idas barndom på landet med sin daglejerfar, førægteskalige forhold til Dr. Ernst, en stærkt dubiøs figur i København, der gør hende hende gravid med Axel, og endelig hendes møde med Einar, gårdmandssønnen.Den fotograferede dreng handler om dels Idas problemer i ægteskabet med den indsnævrede Einar og Axels isolation i familien.Med plads til hundrede køer handler om Axel og hans halvbror Rune og deres forskellige skæbner - Rune overtager gården, Axel bliver kunstner, men ingen af dem bliver lykkelige.Tilsammen fortæller de tre bind en lang historie om det hårde fysiske liv, det indsnævrede landbomiljø, hvor drømme og begær får underlige udtryk, men hvor der også findes øer af varme og humor.

Korte prosastykker tæt på lyrikformen, der samler sig til en skildring af en tung hverdag på landet for Manden, Kvinden og Nåden, som den opleves af Drengen, der ser uden at forstå

Ét af to værker forfattet over en periode på 20 år som har det tilfælles, at de transcenderer gården og den agrare tilværelse og gør dem og det til et mytologisk sted, hvis man da kan tale om tilværelsen som et sted.Der er som sædvanlig hos Jørgensen masser af ulykker, nedslidning og sygdom og død, men der er også heltedåd og noget så svært som kærlighed.

BreveBreve er vidunderlige. Alle er enige om, at breve er vidunderlige. Der er måske bare ikke så mange af os, der skriver så mange breve mere. Og ikke modtager breve.I forlaget Gladiators Breve I & II er der breve til alle, der har lyst til at læse breve.Brevene er udvalgt af forfatteren Hans Otto Jørgensen og forfatteren og kritikkeren Lillian Munk Rösing har skrevet efterord.Gladiators sandalserie er til for at pege på forfattere, der af den ene eller anden grund er blevet overset, eller på værker af ellers velrenommerede forfatteres mindre kende værker, men sandalserien kan også bruges til at pege på en ellers overset genre og hvad den kan bruges til.Det første brev er fra Steen Steensen Blicher i præstegården i Randlev til B.S. Ingemann i 1817, det sidste fra Lean Nielsen i digtform i en hospitalsseng tæt på døden til Henning Mortensen i 1999. Indimellem er der breve fra f.eks. Mathilde Fibiger til Meir Aron Goldschmidt, Ingeborg Stuckenberg til Sophus Clausen (den anden vej rundt også) og Tove Ditlevsen til Ester Nagel.Morten Nielsen skriver i et brev i antologien, at brevet for ham ”en Digters Maade at drikke sig fuld paa. Bare snakke. Snakke paa en Skrivemaskine, og la Verden blive rolig omkring sig. » - Det giver god mening. Men for f.eks. Helga Johansen er det nærmest på liv og død, da hun i 1876 purung henvender sig til Georg Brandes for at få et råd om, hvad hun skal gøre med sit liv og sit talent.Amalie Skram bander og svovler og Jørgen Nielsen græder. Lillian Munk Rösing afslutter sit efterskrift med at citere den franske psykoanalytiker Jacques Lacan, som siger ”Et brev når altid frem til sin adressat”. – Og hvad betyder så det? Røssing skriver, at hun er ”tilbøjelig til at forstå det sådan, at den, der læser et brev og føler sig berørt, den, der så at sige lader sig adressere af brevet, er dets adressat, uafhængig af hvem brevet er stilet til.God fornøjelse!!!

Der var et orkester og let påklædte damer. De ville være kaniner. De havde kaninører og en lille haledusk i enden. De hoppede som kaniner. Det morede at se dem hoppe, at de kunne finde på det. At sætte sig hos en herre og kilde ham på halsen og sige dikke dik. En kalv med seks ben blev drevet rundt i manegen. En dreng gik bagefter og slog på den med sin kæp. Han var barfodet og hans tøj hang i laser. Kalvens ekstra to ben hang og dinglede slapt ned fra ryggen. Alting var ligesom forvrænget. At verden kunne være sat sammen på den måde. Det var, som om det alt sammen var blevet skilt ad og samlet igen og havde fået vendt det hvide ud af øjnene. At stå og dreje på et sving. - Uddrag fra bogen.

Litteraturen lever i høj grad af urimelige påstande. Således påstår Hans Otto Jørgensen i Revolutionær, at han fra sit sjette år forfaldt til revolten, fordi han blev sparket halvt ihjel af et par kvier, fordi hans far, som skulle have passet ham – og altså også passet på ham – svigtede og forsvandt ud i laden, og fordi hospitalet svigtede og lod ham ligge og ingenting sige i 2 måneder.Som det hedder: Volden kommer fra neden, fra et ophøjet sted. Det fornedrede ophøjes.Men det er kun ét spor. – En Andy Warhol-komposition peger nemlig på en række serier, nogle opkaldt efter Warhol, som BEAUTIFUL flowers, Flesh, CAMPBELL’S SOUP, det er de vandrette linjer, andre, og det er så de lodrette, har William S. Burroughs, bondemanden Jens Thorsensen og søsterens død som strøm. Alle ikonografiske størrelser, som er kendt fra Hans Otto Jørgensens tidligere bøger, fra debuten Tårnet i 1989 via Nåden fra 1996 til Hestens øjne 2008, og som her gennemskrives igen. Som en undersøgelse, hvor nye forbindelser opstår og forsvinder til fordel for endnu andre fortællinger.Hans Otto Jørgensen har talt om, at det er bekvemt, at have et net at indfange stoffet med. I Revolutionær forsøger han at skrive uden for dette net. Uden for lands lov og ret. I en geografi, som bliver kaldt Burroughs Island.En anden påstand: Kysset er tilbage for den, som smadrede alting. Som udgør forsoning. Hvor det ellers kan være svært at se, hvor forsoningen er. Hvor der er plads. På Herrens mark.

Dead man walking tager afsæt i Hans Otto Jørgensens bror og svigerindes konkurs med deres gård i 2016. Romanen er optaget af broren og hans families tragedie privat, hvordan den lægger pres på deres forståelse af hvem de er og hvilken ret de mener at have til jorden i kraft af at gården har været i slægtens eje i 150 år.Men Dead man walking er ligeså optaget af at afstanden mellem land og by igennem de sidste 50 år er blevet større, fordi familielandbruget er væk og erstattet af industrilandbrug. Således har vi i byerne ikke mere en erindring om sommerferien hos mormor og morfar…Byboernes forståelse af naturen i almindelighed har – i forlængelse af denne ikke-forbindelse mellem land og by – udviklet sig til, hvad Jørgensen i romanen kalder, øko-fascisme.

'Horden' er en bog med digterportrætter fra den periode, vi plejer at forbinde med Georg Brandes og det moderne gennembrud og videre frem gennem symbolismen, det vil sige fra J.P. Jacobsens skelsættende novelle Mogens 1872 til Marie Bregendahls roman En Dødsnat 1912.Med denne samling portrætter forrykker Hans Otto Jørgensen det herskende perspektiv på perioden. Brandes og hans ideale syn på mennesket = manden bliver sat til vægs, mens J.P. Jacobsen og Olivia Levisons flueøjede modernisme gør godt. Så det bliver muligt at læse ud i hjørnerne af hele baduljen af tekst og ikke kun repetitivt i henhold til kanon og rigid genreforståelse.

Nedrakket til skrift begynder i det øjeblik Ian bliver ramt af et lyn og ophører med at være hel. Hans organer – hjerte, lever, lunger, nyrer – tager eget liv. Det ender med et himmelsk bryllup mellem Lucy og Ian.De enkelte stykker eller opslag i Nedrakket til skrift er ustabile og på-vej-til-at-blive-til, de knopskyder og tager en ny form og en ny form for undervejs at samle sig til et jeg, der ikke kan nøjes med at være ét jeg men som tager skikkelse snart af den og snart den anden –som f.eks. Indianeren eller Edi eller IAN – og hvordan så også den anden skifter ansigt – som f.eks. Molly, Lucy eller Anastacia.I et samarbejde mellem grafiker Anders Gerning og Hans Otto Jørgensen har de skabt Nedrakket til skrift. Som ikke er digt og ikke fortælling, ikke poesi og ikke prosa. Det er en bastard, et uvæsen. Det grafiske udtryk og teksten holder hinanden til ilden. Hvor hver enkelt side eller opslag er unik.

Fabulerende og springende i tid og mellem generationer, men med forankring i det jyske bondeland, skildres et menneskes udviklingshistorie, skiftevis i flyvende fantasi og tynget af hverdagen.

To mennesker fra samfundets yderkant, kaldet Indianeren og miss Molly, gennemrejser kærlighedens mangfoldige krogveje og vender op og ned på tid, sted og omgivelser

EKLIPTIKA er først og fremmest en kærlighedshistorie. Renee leder efter Roy. Efter syv år findes han med et sår i siden: Han har født hende en søn, så tilværelsen kan fortsætte...Et erindrende epos om erotikken som frisættelse, og en kvindes historie om længsler og drømmes betydning.

Stedet for Hans Otto Jørgensens novellesamling I TIDENS STANDSNING fra 1991 er bondelandet derovre vestpå, hvor livet leves og jyderne dør.

Hans Otto Jørgensens HELT OG HELTINDE fra 2001 er en kærlighedsroman, der i en enkel og renset form følger de to hovedpersoner, Ejnar og Ida, inden de lærer hinanden og lykken at kende. Handlingen er henlangt til den nordjyske provins i tiden 1930'erne og frem til omkring 1950.   Ida er datter af en forhutlet landarbejder, trodsig og sky. Hun kommer i huset hos en sagfører-familie, tilpasser sig bylivets omgangsformer og sociale normsæt og ender i 1940erne i København, hvor hun får et barn med en tysk soldat.På et tidspunkt krydser Ida og Ejnars veje hinanden, og det ender med et afgørende møde og ægteskab.

Hans Otto Jørgensens DEN BRONZEFARVEDE KALKUN fra 1993. Kortprosatekster i samme stil, format og længde som ÆSEL HER fra 2001 og HJORT ELLER HARE fra 2002.

Hans Otto Jørgensens HJORT ELLER HARE fra 2002 består af 60 bittesmå, indbyrdes uafhængige prosastykker. Prosatekster, der i glimt og meget struktureret i præcise vendinger fortæller historier, som var det til en actionfilm. Det er om kriser og katastrofer, men også følelser mellem rigtige mennesker.Vilde og blodige kortprosatekster i samme stil, format og længde som de kritikerroste DEN BRONZEFARVEDE KALKUN fra 1993 og ÆSEL HER fra 2001.

60 kortprosatekster med fart på i Hans Otto Jørgensens vanlige, rablende stil. Kortprosa eller prosalyriske nedslag i en præcist oplevet situation, som beskrives og gives en skæv drejning, enten i fortolkningen eller i et vrid af sproget Hans Otto Jørgensens små prosastykker er til nydelse. Karske, dumpe, grimme og kantede er de. Men med så meget poesi og sproglig sans i deres midte, at saften formeligt driver læseren om hagen - Mai Misfeldt, Berlingske

I novellesamlingen MÆND fører Hans Otto Jørgensen os rundt i maskulinitetens verden. MÆND handler om mænd - om mænd, når de er værst, og når de er bedst. Om liderlighed, dødslængsel, ondskab, magtbrynde, skæbnen og ikke mindst den religiøse nåde.

Den fotograferede dreng er en selvstændig fortsættelse til Helt og heltinde, der fik Radions Romanpris 2002.Ida forsøger at kæmpe sig op ad samfundets rangstige - hun vil søge lykken og ende som fin dame. Hun starter som hushjælp hos Sivertsen og Amalie, og projektet tegner til at lykkes, da hun gifter sig med Ejnar. Men efterhånden som tiden går, kompliceres forholdet til Sivertsen, og Ida må selv tage affære og rede trådene ud, da det viser sig, at Ejnar ikke magter at sige fra.

Molly og Indianeren, landmanden og hans hjemmesygeplejerske-kone, den besynderlige landsbylæge og en flok skæve eksistenser befolker Hans Otto Jørgensens MOLLY - HISTORIEN OM EN ENGEL, der foregår i et lille dansk landsbysamfund.Det er en sprogligt vild og sprudlende roman om kærligheden, den yderste jyske provins og kunsten at lave dokumentarfilm.

Den fjerne, lidt fortidige, jyske provins får stemme i disse noveller, som afslører et oftest trøstesløst og følelseskoldt miljø, hvor menneskers rodløshed og manglende identitet, deres indestængte følelser, drifter og lidenskaber eksponeres.

Skriftserie for ny dansk litteratur #3 er lavet i samarbejde mellem Forlaget Gladiator og Vestjyllands Højskole. Skriftserien indeholder bidrag af en lang række forfattere og billedkunstnere med tilknytning til Gladiator.Overskriften for skriftserien er Billedmageri & Social indignation — Utopi & Politisk digtning. Denne overskrift er ikke grebet ud af den blå luft, men valgt på baggrund af nogle tendenser, som redaktionen for skriftserien mener at have kunnet spore i de seneste års litteratur. Den sociale indignation ses som bekymring for samfundets udvikling i almindelighed, ét tema er marginalisering af de svage, bl.a. de psykiske syge, og hvad det i det hele taget vil sige at være normal, indvandring etc. Et andet tema er den globale opvarmning og hvad de klimatiske forandringer kommer til at betyde nu og her og på sigt.Med skriftserien ønsker redaktionen, forfattere og forlag at skabe ny dansk litteratur, som fortæller om vor tids situationer i et sprog, som taler til vore tids unge. Skriftserie for ny dansk litteratur giver et billede af tiden, som rækker ud over teksterne.

Tekstsamling om skæve mennesker, kvæg og selveste statsministeren. Hans Otto Jørgensen præsenterer her læseren for en samling stærke erindringsglimt, engagerede politiske tekster og personportrætter.

Fjerde selvstændige bind i Hans Otto Jørgensens selvbiografiske romanserie.

Ove gasser op er et udvalg af Hans Otto Jørgensens bedste noveller fra de fire novellesamlinger Amerika, 1990, I tidens standsning, 1991, Riggo havde ikke noget imod det abstrakte, 1997 og Mænd, 2000. Som titlen måske antyder, befinder vi os i Hans Otto Jørgensens noveller i den dybeste provins, hvor undermålerne, taberne, de fåmælte, men også de aggressive, liderlige og nedknoklede mænd (og kvinder) holder til i deres Kansas-overalls, på traktoren, i lastbilen, på gården, der er ved at gro til i skidt og gamle bildæk, i stalden med strøelse til dyrene, med svensknøglen i bugen på en knallert, ved bordet i stuehuset over kaffen og det bløde brød, i forsamlingshuset med suppe steg og is og med hovedet nede i Ugens Rapport eller med hovedet fulde af drømme i atlasset. Med en suveræn sans for at fange det upåfaldende, de små menneskers verden viser Hans Otto Jørgensen os med humor og indsigt rundt i almindelige menneskers ualmindelige verden.

En historie om mord og lidenskab. Historien udspiller sig på Tønder-egnen omkring genforeningen og tager sit udspring i krigen og de nationale spændinger mellem dansk og tysk, som skiller familier og elskende ad.

Fortællinger fra det mørke Jylland, hvor menneskelige lidenskaber og drifter huserer, og hvor gammelt og nyt brydes.