Bøger af Hans Lauge

AT REJSE SIG ER AT LEVE Ungdommelighed er i vesten blevet en markør for udødelighed og det gode liv, og alderdom er blevet synonym med reduceret førlighed og åndstab. De unge kan godt forestille sig, hvad alderdommen er, men da de ikke har været der, er de – kærligt sagt – blot at betragte som overbeviste ignoranter. Alt er nemlig så nyt, når man er gammel, og jeg bliver kun gammel én gang. Jeg er forelsket i livet som gammel. Jeg kan nyde mit liv én gang til. Se det fra nakkesiden og forstørre øjeblikket. Mens tid er. Jeg er både gammelklog og bagklog, og jeg nægter at holde min livserfaring tilbage. Jeg ved godt, at hvis vi gamle gør det, de unge gør, så bliver vi interessante. Måske kommer vi i medierne. Når vi er ungdommelige og aktive. Når vi bungeejumper, svedig og grimasserende træder et par mountainbike-pedaler, bestiger bjerge i Indien og Himalaya, sejler i oprørt hav i et badekar eller springer faldskærm. Jeg melder fra.

AT REJSE SIG ER AT LEVE Ungdommelighed er i vesten blevet en markør for udødelighed og det gode liv, og alderdom er blevet synonym med reduceret førlighed og åndstab. De unge kan godt forestille sig, hvad alderdommen er, men da de ikke har været der, er de – kærligt sagt – blot at betragte som overbeviste ignoranter. Alt er nemlig så nyt, når man er gammel, og jeg bliver kun gammel én gang. Jeg er forelsket i livet som gammel. Jeg kan nyde mit liv én gang til. Se det fra nakkesiden og forstørre øjeblikket. Mens tid er. Jeg er både gammelklog og bagklog, og jeg nægter at holde min livserfaring tilbage. Jeg ved godt, at hvis vi gamle gør det, de unge gør, så bliver vi interessante. Måske kommer vi i medierne. Når vi er ungdommelige og aktive. Når vi bungeejumper, svedig og grimasserende træder et par mountainbike-pedaler, bestiger bjerge i Indien og Himalaya, sejler i oprørt hav i et badekar eller springer faldskærm. Jeg melder fra.

Jeg vil ha´ lov at være gammel er 36 eposser om at bevæge sig ind i livets sidste fase – alderdommen. Som gammel anstrenger jeg mig for at bruge tiden på de vigtige ting. Alt det, der har givet mig glæde i et langt liv. Eller jeg ilter de hengemte interesser, der har levet et stille liv i alt for mange år. Jeg indløser tilladelsen til at glæde mig over livet og får igen tid til at blive forelsket i verden. Alder ændrer ikke på, at alle de modsatrettede følelser stadig har plads. Den store glæde og den dybe sorg. Den store frihed og de stærke – undertiden fysiske – begrænsninger. Jeg lever ikke længere pauseløst. Og jeg ved godt, at jeg ikke altid kan leve det, jeg tror på, og forsoner mig med vilkåret. I morgen forsøger jeg at gøre det bedre uden at nære bødlen fra i dag. Nogle gamle rammes af aktivisme og løber svedige og grimasserende rundt på gader og stræder, og andre foretrækker verdenslitteraturen, kaffe og en øreklapstol. Selv tilhører jeg de sidste. Min seneste investering er stolen, jeg skal blive gammel i. Rigtig gammel. Mama Bear hedder den og er tegnet af én af vores bedste arkitekter i 1954. Dengang var jeg tre år og løb rundt på små ben i en lejlighed tæt på hoved­staden.

Jeg vil ha´ lov at være gammel er 36 eposser om at bevæge sig ind i livets sidste fase – alderdommen. Som gammel anstrenger jeg mig for at bruge tiden på de vigtige ting. Alt det, der har givet mig glæde i et langt liv. Eller jeg ilter de hengemte interesser, der har levet et stille liv i alt for mange år. Jeg indløser tilladelsen til at glæde mig over livet og får igen tid til at blive forelsket i verden. Alder ændrer ikke på, at alle de modsatrettede følelser stadig har plads. Den store glæde og den dybe sorg. Den store frihed og de stærke – undertiden fysiske – begrænsninger. Jeg lever ikke længere pauseløst. Og jeg ved godt, at jeg ikke altid kan leve det, jeg tror på, og forsoner mig med vilkåret. I morgen forsøger jeg at gøre det bedre uden at nære bødlen fra i dag. Nogle gamle rammes af aktivisme og løber svedige og grimasserende rundt på gader og stræder, og andre foretrækker verdenslitteraturen, kaffe og en øreklapstol. Selv tilhører jeg de sidste. Min seneste investering er stolen, jeg skal blive gammel i. Rigtig gammel. Mama Bear hedder den og er tegnet af én af vores bedste arkitekter i 1954. Dengang var jeg tre år og løb rundt på små ben i en lejlighed tæt på hoved­staden.