Bøger af Hans Jørn Nielsen

Det er et almindeligt synspunkt i dag, at forskningsbiblioteker er stærkt udfordret af det digitale paradigme. Forskningsbibliotekernes funktioner er i spil i forhold til Open Access og forlagenes direkte formidling til brugerne. Bibliotekerne har stadig handlemuligheder i relation til at bevare en række funktioner og udvikle nye, der er nødvendige i det digitale vidensamfund. I takt med den digitale medieudvikling er der brug for, at informationsformidling udvikler sig fra en identitet som adgangsgiver til information til også at have en selvforståelse som aktiv med-skaber af viden. En bærende tanke i denne bog er, at der kræves et tættere samspil mellem teori og praksis for at kunne udvikle de nye funktioner for forskningsbiblioteker i det digitale vidensamfund. Antologien rummer baggrundsanalyser af de radikale udfordringer, som forskningsbiblioteker aktuelt befinder sig i. Desuden bringer bogen en række eksempler på fremadrettede funktioner for informationsformidlingen – i spektret mellem forskningssupport og forskningsanalyse, digital formidling, højere informationskompetencer og modeller for integration af information og læring. Bogen henvender sig især til studerende, forskere, udviklere og praktikere inden for forsknings- og uddannelsesrelateret informationsformidling, på og uden for bibliotekerne.

Kapitel 8 fra bogen Nye Vidensmedier. Kultur, læring, kommunikation. Bogen omhandler mediers anvendelse i tilegnelse af viden. Digitale og sociale medier skaber nye muligheder for læring og formidling, men signalerer også, at selve vidensbegrebet er blevet mere dynamisk. Undervisere og formidlere må erkende, at de ikke længere har monopol på den viden, der formidles. På internettet er viden til stede i overflod, og elever, studerende og kulturforbrugere finder, deler og producerer selv viden i de dialogiske netværksmedier.

I et ugentligt belgisk avistillæg for børn og unge kunne læserne 29. januar 1929 opleve første afsnit af tegneserien der blev kendt som Tintins oplevelser, skabt af Georges Remi under kunstnernavnet Hergé. De ugentlige afsnit indeholdt komiske scener samt dramatiske og spændende episoder. Snart blev det vigtigt for Hergé at skabe sammenhængende, episke fortællinger. 23 fortællinger udgivet som album blev det til. Ved sin død i 1983 efterlod Hergé en ufuldendt fortælling der også er udgivet.Bogen er en karakteristik af disse fortællinger som de foreligger oversat til dansk. De er præget af den historiske tid som de blev til i. Det startede med Tintin som antikommunistisk helt og som koloniherre i Belgisk Congo, men allerede fra midten af 1930erne afspejlede fortællingerne en humanistisk - omend kulturkonservativ - grundholdning. Tintin blev kastet ud i bekæmpelsen af globale forbrydersyndikater, våbenhandlere, grådige oliemagnater, politiske svindlere og den gryende fascisme. De mange storpolitiske referencer er enestående for serien.Det lyder meget alvorligt, men Tintins oplevelser udspringer af underholdningskulturens produkter. Serien er inspireret komiske stumfilm samt senere filmkomedier, men også af spændingsfilm a la Hitchcock. Fra starten var ambitionen at skabe en ”filmisk” tegneserie med falden-på-halen scener, action, hurtige biler, slagsmål og våben. Man genfinder også genrerne fra populærlitteraturen: krimi, gyser, science fiction, sørøverroman, eventyr (adventure). Fascinationen for læseren ligger i personernes møde med forbrydelsernes gåde, fare, dødstrusler, uhygge og krig i en global verden.Men fra først til sidst er humoren og det komiske seriens vandmærke. Dupond og Duponts klovnerier, de mange slapstick-scener og kaptajn Haddocks rasende og fantasifulde ordkæder udtrykker hvad Baudelaire har kaldt en absolut komik. I Tintin-seriens situationskomik slap børn og unge for det moralske og belærende som gennem årtier prægede børnelitteraturen. Til gengæld kunne de opleve en til tider befriende latter.

Tidsskrifterne Heretica (1948-53), Athenæum (1946-49) og Dialog (1950-61) fra efterkrigsårene har på mange måder været med til at forme dansk kultur, litteratur og åndsliv. Bogen "Kætterier og dialoger" fra 1986 er en kulturkritisk undersøgelse af de tre tidsskrifter, der placerer dem i den tid, de blev til i – en tid, der var præget af overgangen fra besættelse til befrielse, den kolde krig, udviklingen af velfærdsstaten og massekulturens fremgang.Hans Jørn Nielsen (f. 1948) er uddannet cand.mag. i dansk og historie og har gennem mange år undervist som lektor på Danmarks Biblioteksskole, der i dag er lagt ind under Københavns Universitet som Institut for Informationsstudier. Han har blandt andet udgivet bøgerne "Besættelse og befrielse" og "Kætterier og dialoger".

Under Anden Verdenskrig og under dække af den nazistiske besættelse blev både den politiske og den økonomiske undertrykkelse af den danske arbejderklasse skærpet. Det skabte modstand, og da besættelsen nærmede sig sin afslutning var der opstået en bred opbakning til den antikapitalistiske bevægelse blandt arbejderne.I "Besættelse og befrielse. Den danske arbejderklasses historie 1940-1946" tegner historiker Hans Jørn Nielsen et billede af DKP’s forsøg på at forene arbejdernes modstandskamp og af de store nederlag, partiet led i de første fredsår efter krigen, mens den gamle orden langsomt blev genindført.Hans Jørn Nielsen (f. 1948) er uddannet cand.mag. i dansk og historie og har gennem mange år undervist som lektor på Danmarks Biblioteksskole, der i dag er lagt ind under Københavns Universitet som Institut for Informationsstudier. Han har blandt andet udgivet bøgerne "Besættelse og befrielse" og "Kætterier og dialoger".

Det er et almindeligt synspunkt i dag, at forskningsbiblioteker er stærkt udfordret af det digitale paradigme. Bibliotekerne har dog stadig handlemuligheder i relation til at bevare en række funktioner og udvikle nye, der er nødvendige i det digitale vidensamfund. I takt med den digitale medieudvikling er der brug for, at informationsformidling udvikler sig fra en identitet som adgangsgiver til information til også at have en selvforståelse som aktiv med-skaber af viden. En bærende tanke i denne bog er, at der kræves et tættere samspil mellem teori og praksis for at kunne udvikle de nye funktioner for forskningsbiblioteker i det digitale vidensamfund. Antologien rummer baggrundsanalyser af de radikale udfordringer, som forskningsbiblioteker aktuelt befinder sig i. Desuden bringer bogen en række eksempler på fremadrettede funktioner for informationsformidlingen - i spektret mellem forskningssupport og forskningsanalyse, digital formidling, højere informationskompetencer og modeller for integration af information og læring.

Mediers anvendelse i tilegnelse af viden er i stigende grad genstand for interesse. Digitale og sociale medier skaber nye muligheder for læring og formidling, men signalerer også, at selve vidensbegrebet er blevet mere dynamisk. Undervisere og formidlere må erkende, at de ikke længere har monopol på den viden, der formidles. På internettet er viden til stede i overflod, og elever, studerende og kulturforbrugere finder, deler og producerer selv viden i de dialogiske netværksmedier. For professionelle formidlere er det en udfordring. I denne antologi anvendes begrebet vidensmedier om mediers brug i formidling og tilegnelse af viden. Ligesom man taler om nyhedsmedier og underholdningsmedier, kan man tale om vidensmedier. Med forskellige indfaldsvinkler og cases undersøger antologien vidensmediering. Nogle af artiklerne giver generel teoretisk baggrund for forståelsen af viden og medier, andre analyserer specifikke typer af vidensmedier: fx billedmedier, sociale medier, websteder, webtutorials, encyklopædier og fiktionsmedier. Artiklerne har fokus forskellige steder i de formelle og uformelle former for læring og videnstilegnelse – bl.a. undervisningssektoren, biblioteket og museet. Forfatterne repræsenterer forskellige videnskabelige felter, bl.a. medievidenskab, kunst- og litteraturvidenskab samt biblioteks- og informationsvidenskab. Redaktionen kommer fra Det Informationsvidenskabelige Akademi.