Bøger af Hans Buhl
-
- Valdemar Poulsens radiosystem
408,95 kr. Den danske ingeniør Valdemar Poulsen opfandt i 1902 verdens første radiosender, som kunne udsende tale og musik og ikke blot morsesignaler. Han kaldte den buesenderen, fordi den var baseret på en elektrisk lysbuelampe. Opfindelsen rummede spiren til et stort dansk radioeventyr, men det blev i stedet i USA, at udviklingen tog fart.
- Bog
- 408,95 kr.
-
- Uddrag af Tycho Brahes Mechanica kommenteret og bearbejdet af Hans Buhl
59,50 kr. I 1598 udgav Tycho Brahe et stort værk, hvori han detaljeret beskrev sine instrumenter og observatorier. Desuden gav han en udførlig oversigt over sit liv og sine videnskabelige resultater. Denne oversigt er gengivet i bogen i dansk oversættelse. Derudover rummer bogen resumeer af ca. halvdelen af Tychos instrumentbeskrivelser samt farvelagte tegninger af de beskrevne instrumenter.Indhold- Forord- Tycho Brahes selvbiografi- Tycho Brahes instrumenter: Spaltesigter og transversaler Augsburgkvadranten Lille kvadrant Murkvadrant Drejelig azimutalkvadrant Drejelig stålkvadrant Astronomisk radius Astronomisk sekstant Zodiakal armillarsfære Ækvatorial armillarsfære Stor ækvatorial armillarsfære Stjerneborg Den store himmelglobus- Ordliste- ReferencerHans Buhl er museumsinspektør ved Steno Museet, Aarhus
- E-bog
- 59,50 kr.
-
- Selskabet for Naturlærens Udbredelse gennem 200 år
188,95 - 253,95 kr. Selskabet for Naturlærens Udbredelse, i daglig tale SNU, blev sat i verden for at formidle naturvidenskab til en bredere offentlighed. Det blev stiftet i 1824 af H.C. Ørsted, og det var dels hans ambition at fremme almen oplysning og dannelse, dels at naturvidenskaben skulle komme samfundet til gavn i form af anvendelse inden for de praktiske fag og i industrien.I denne bog fortælles SNUs 200-årige historie. Det er historien om Selskabets udvikling og udfordringer gennem tiden, fx som følge af skiftende tidsånd, historiske begivenheder og den politiske dagsorden, men ikke mindst om en række af de markante videnskabsfolk, som gennem tiden har været medlemmer eller er blevet tildelt Selskabets H.C. Ørsted Medalje – koryfæer og veritable fyrtårne som H.C. Ørsted selv og Nobelprismodtagere som Niels Bohr, Aage Bohr og Morten Meldal, og andre, som i dag ikke er almindeligt kendt, fx Martin Knudsen, der lagde grunden til moderne havforskning, S.P.L. Sørensen, der opfandt pH-skalaen, og Danmarks første kvindelige fysiker Kirstine Meyer.Bogens forfattere:Cecilie M.K. Pedersen, Charlotte Koldbye, Anja C. Andersen, Martin Bech, Hans Buhl, Henning Haack, Erik Høg, Anja Skaar Jacobsen, Mogens Høgh Jensen, Helge Kragh, Poul R. Kruse, Rosa Nan Leunbach, Gregers Mogensen, Kristian Hvidtfelt Nielsen, Anita Kildebæk Nielsen, Dorte Olesen, Jens Olaf Pepke Pedersen, Annette Buhl Sørensen og Laila Zwisler.
-
118,95 kr. Siden 1911 har der ligget et astronomisk observatorium i Aarhus. Ole Rømer-Observatoriet blev efter en turbulent start drevet af kommunen, indtil Aarhus Universitet i 1956 overtog det. Der har fra tid til anden været både kontroverser og trusler om lukning, men arbejdet på observatoriet har også bidraget til den danske astronomis udvikling. I dag forskes der ikke længere på stedet. Derimod udfylder observatoriet en vigtig folkeoplysende opgave.Første del af bogen er et genoptryk af observator Axel V. Nielsens artikel fra 1962 om observatoriets oprindelse og historie indtil 1916. I resten af bogen fortæller museumsinspektør Hans Buhl og planetarieleder Ole J. Knudsen, begge Steno Museet, de næste 95 år af observatoriets brogede historie.Indhold:- Ole Rømer-Observatoriet – en Aarhushistorie- Ole Rømer-Observatoriet – dets oprindelse og dets første leder- Ole Rømer-Observatoriet – et kommunalt smertensbarn- Ole Rømer-Observatoriet – i universitetets tjeneste- Noter- Stikordsregister
- E-bog
- 118,95 kr.
-
- En videnskabshistorie om forholdet mellem musik og fysik
78,95 kr. For de fleste moderne mennesker har fysik og musik meget lidt med hinanden at gøre. Fysik opleves af mange som svært og verdensfjernt, hvorimod musikken er en behagelig og naturlig del af vores hverdag. Men fra oldtiden og helt frem til romantikken har musikken og fysikken befundet sig i en naturlig og kreativ vekselvirkning. Musikken blev opfattet som noget, der rakte langt ud over dens nuværende status som kunst eller underholdning. Siden oldtiden havde den nærmest været betragtet som essensen af den fysiske verden i den forstand, at musikken afspejlede den himmelske harmoni og livets variation og kompleksitet. Derfor er musik gang på gang blevet brugt som metafor i forståelsen af den fysiske verden. Samtidig har videnskabsmænd til stadighed studeret – og forsøgt at forklare – tonernes indbyrdes struktur såvel som musikinstrumenternes funktion. Faktisk er musikteori en af de allerældste naturvidenskaber, idet den har rødder helt tilbage til det 6. årh. f.Kr., da Pythagoras for første gang forbandt visse musikalske intervaller med bestemte talforhold. Helt op i renæssancen indgik musikteori som en selvfølge i den “naturvidenskabelige” del af de lærde skolers grunddiscipliner.Indhold:1: Musik, matematik og astronomi i oldtidenPythagoras’ store opdagelse. Konsonanserne og de simple talforhold. Den pythagoræiske skala. Alt er tal. Pythagoræernes verdensbillede. Sfærernes harmoni, den himmelske musik. Platon og det matematiske univers. Ptolemæus og den cirkelgeometriske planetmodel.2: Middelalderen og renæssancenBoethius sammenfatter oldtidens musikteori. Zarlino og de nye konsonanser3: Kepler – renæssancemenneske mellem gammelt og nytKonsonansteori. Keplers verdensbillede. Det geometriske univers. Keplers første harmoniske planetteori. Det harmoniske univers.4: Musikken og Den naturvidenskabelige RevolutionDen store omvæltning. Matematisering. Brug af eksperimenter. Mekanisering. Benedetti og koincidensteorien for konsonanser. Vincenzo Galilei og de tempererede intervaller. Galileo Galilei og lydsvingningerne. Beeckman og lydpartiklerne. Mersenne og den eksperimentelle musikteori . Descartes, musikken og sjæl-legeme-problemet.5: Akustikkens udvikling efter Den naturvidenskabelige RevolutionPå vej mod en forståelse. Christiaan Huygens. Veltemperering og trykbølger. Joseph Sauveur og teorien for den svingende streng. Videnskabsbaseret harmonilære. Chladni-mønstre og matematisk svingningsteori. Savart og violinens virkemåde. Fourier, Ohm og de harmoniske svingninger.6: Begyndelsen på den moderne akustikHelmholtz og psykoakustikken. Lord Rayleigh og den teoretiske akustik.7: De to kulturerMusik og fysik – fra enhed til modsætning. Musikkens romantisering. Naturvidenskabens rationalisering.Appendiks: Musikkens intervaller. Overtoner og naturtoner. TonesystemerNoterLitteratur
- E-bog
- 78,95 kr.