Bøger af Hanne Overgaard Mogensen

Antropologiske projekter giver en introduktion til antropologisk projektdesign og etnografisk feltarbejde. Antropologien har de seneste årtier fået en stor udbredelse. Fra at være en disciplin, der primært orienterede sig mod små samfund uden for Europa, omfatter antropologien nu alle typer af samfund. Antropologiske projekter viser, hvordan konkrete projekter kan gennemføres, og hvilke metodiske, etiske og epistemologiske overvejelser der følger med. Bogens kapitler inspirerer til nye former for feltarbejde i forbindelse med undervisning, forskning og andet projektarbejde. Den henvender sig til bachelor- og kandidatstuderende på de antropologiske uddannelser såvel som til andre, der ønsker at arbejde med afsæt i antropologisk metode i forbindelse med deres studie og forskning eller som ansatte i offentlige institutioner, NGO er og erhvervslivet. Antropologiske projekter er en klar, præcis og detaljerig indføring i udarbejdelsen af antropologiske projektdesign og etnografiske feltarbejder. Bogens rige og konkrete skildringer af projektarbejdets faser, metoder, kortlægning, etiske overvejelser, feltnoter, kvantitative og internetbaserede studier, kollektive feltarbejder, samarbejdsrelationer samt det analysestrategiske arbejde har relevans for et bredt publikum. Bogen vil være til stor nytte for både forskere, undervisere og studerende, der arbejder med projekter af kortere og længere varighed inden for en række humanistiske og samfundsvidenskabelige discipliner. Professor Cathrine Hasse, Aarhus Universitet Äntligen en fullständig bok om nutida antropologisk praxis: från idé till projektdesign, och med flexibla former av etnografiska fältstudier och nya samarbeten, inom och utanför akademien. Med kapitel om fältanteckningar, analys och skrivgenrer har Antropologiske projekter en imponerande bredd. Kapitel om etnografens känslor, projektets sociala relationer och forskningens etik visar att det här är en bok som behövs. Den pekar på hur traditionella metoder som deltagande observation, intervjuer och arkivarbete kan förnyas, med fina exempel på vad ljud, bild och föremål kan uppdaga, liksom webnografi och kvantitativa data. Antropologiske projekter är en välskriven grundbok som kommer att bli en klassiker. Professor Helena Wulff, Stockholms universitet Her er en forbløffende og fascinerende bok som tar pulsen på, beskriver, analyserer og formidler hele bredden i dagens antropologiske praksis. Et nært samarbeid mellom forfatterne, og en gjensidig respekt for mangfoldet i kollegers arbeid, reflekteres i en tett og inspirerende dialog gjennom hele boken. Dagens antropologi inngår i mange flere relasjoner enn før, noe som utfordrer disiplinen, og fornyer og styrker den. Denne aktive interaksjonen mellom antropologifaget og vår tids globale, nasjonale og lokale utfordringer formidles i Antropologiske projekter på en nyskapende og utadvendt måte, og boken vil være en sentral ressurs for alle som arbeider med antropologi eller inngår i samarbeid med antropologer. Professor Edvard Hviding, Universitetet i Bergen

Hvad karakteriserer antropologisk kunnen? Hvordan bliver etnografisk feltarbejde og analytiske begreber omsat i praksis? Hvordan formidler man til arbejdsgivere og kolleger, hvad man kan som antropolog?Antropologien på arbejde tegner et billede af, hvordan antropologien lever ude i samfundet og udvikler sig af at blive sat i arbejde. Bogen undersøger antropologi som professionel praksis og bidrager til debatten om fagets udvikling. Gennem ni portrætter formidler antropologer erfaringer fra deres arbejdsliv, og vi får eksempler på arbejdsgiveres og samarbejdspartneres oplevelse af antropologiens bidrag. Bogen henvender sig til bachelor- og kandidatstuderende på de antropologiske uddannelser og til færdiguddannede kandidater, som i forbindelse med deres jobsøgning eller arbejde skal kommunikere til kolleger og arbejdsgivere, hvad antropologien kan og gør.

Sundhedsantropologien – eller den medicinske antropologi som den også kaldes – beskæftiger sig med sociale og kulturelle aspekter ved sundhed og sygdom. Hvorfor bruger nogle mennesker både antibiotika og shamanisme for at blive raske? Hvad gør den teknologiske udvikling ved vores forestilling om slægtskab og samhørighed? Hvorfor giver det mening for nogle at forklare ulykker med hekseri eller alkoholisme med en dårlig barndom? Hvad er normalt og naturligt, og hvad gør vi for at hjælpe livet på rette vej? I Sundhedens veje undersøger bidragyderne blandt andet sociale relationer og kulturelle værdier, forestillinger om lidelse og velvære, forskellige sundhedspolitikkers konsekvenser og betydningen af de ressourcer, der er tilgængelige for folk, som søger behandling. Bogen giver en indføring i centrale teorier og begreber inden for sundhedsantropologien. Den bygger på både klassiske tekster og nyere dansk forskning, og der trækkes på empiriske eksempler fra hele verden, bl.a. Brasilien, Uganda, USA, Vietnam og Danmark. Sundhedens veje henvender sig til studerende og undervisere inden for antropologi, etnologi og alle grene af sundhedsfagene – sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter, læger, jordemødre, tandlæger o.l.

Sundhedsantropologien - eller den medicinske antropologi som den også kaldes - beskæftiger sig med sociale og kulturelle aspekter ved sundhed og sygdom. Hvorfor bruger nogle mennesker både antibiotika og shamanisme for at blive raske? Hvad gør den teknologiske udvikling ved vores forestilling om slægtskab og samhørighed? Hvorfor giver det mening for nogle at forklare ulykker med hekseri eller alkoholisme med en dårlig barndom? Hvad er normalt og naturligt, og hvad gør vi for at hjælpe livet på rette vej?I Sundhedens veje undersøger bidragyderne blandt andet sociale relationer og kulturelle værdier, forestillinger om lidelse og velvære, forskellige sundhedspolitikkers konsekvenser og betydningen af de ressourcer, der er tilgængelige for folk, som søger behandling.Bogen giver en indføring i centrale teorier og begreber inden for sundhedsantropologien. Den bygger på både klassiske tekster og nyere dansk forskning, og der trækkes på empiriske eksempler fra hele verden, bl.a. Brasilien, Uganda, USA, Vietnam og Danmark.Sundhedens veje henvender sig til studerende og undervisere inden for antropologi, etnologi og alle grene af sundhedsfagene - sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter, læger, jordemødre, tandlæger o.l.

Familien spiller en central rolle både i vores selvforståelse og i vores samfundsopfattelse. Den er en metafor for stærke følelsesmæssige og ubrydelige relationer, men kan i praksis også være problematisk og tvetydig. Familie og slægtskab belyser de mange forskellige måder, hvormed familiebegrebet forstås og praktiseres både nationalt og internationalt. Bogen viser, hvordan disse kan bruges til at gentænke “familie” og til at opnå en dybere forståelse af tvetydigheden i familierelationer. På baggrund af etnografiske casestudier af bl.a. barnløse, hjemløse, filippinske au pairer, kinesiske mødre og handlede rumænske kvinder viser bogen, hvordan visse familieformer og sociale relationer “naturliggøres” i det danske samfund, mens andre ses som forkerte og søges reguleret af det danske velfærdssystem.

Klassiske og moderne antropologiske tænkere er en indføring i den særlige tænkning, som antropologien har fostret. Antropologien voksede ud af en stigende interesse for at forstå den globale mangfoldighed i slutningen af det 19. århundrede, hvor hele verden var kendt og opmålt. Samtidig vidste man stadig meget lidt om, hvordan enkeltsamfund hang sammen. Det blev der rådet bod på gennem det etnografiske feltarbejde, der opstod som en ny videnskabelig metode. Det direkte møde med andre former for samfundsliv og måder at ræsonnere på lagde grunden til en særegen antropologisk tænkestil, der udfolder sig mellem konkrete detaljer og generelle begreber. I bogen præsenteres centrale antropologers arbejder gennem intellektuelle portrætter af Franz Boas, Marcel Mauss, Knud Rasmussen, Margaret Mead, Claude Lévi-Strauss, Gregory Bateson, Mary Douglas, Talal Asad, Marilyn Strathern, Bruno Latour, Anna Tsing og mange flere.Klassiske og moderne antropologiske tænkere er skrevet af antropologer fra danske, norske og islandske universiteter og er redigeret af professor emeritus Kirsten Hastrup.Bogens opbygning er enkel: Tænkerne er kronologisk ordnet efter deres fødselsår. Fødselsåret forklarer naturligvis ikke tænkningen, men det er tydeligt, at hver enkelt tænker afspejler sin tid; lige så tydeligt er det, at afspejlingen hverken er mekanisk eller uniform, og at begreber kan trække lange spor i historien. Det, der forbinder kapitlerne med hinanden, er afsættet i konkrete samfund. Bogen viser således at “klassisk” og “moderne” ikke er entydigt tidslige kategorier. Specifikke feltarbejder finder sted på bestemte tider, men de kan omsættes i mangfoldige senere læsninger. Bogen er relevant for læsere inden for alle samfundsvidenskabelige studier såvel som inden for humanistiske studier, som ønsker at forstå og udfordres på begreber som kultur, natur, globalisering, slægtskab, udveksling og meget mere.Et kortfattet overblik, der introducerer hvert kapitel, en fyldig litteraturliste og et omfattende navne- og emneregister gør bogen anvendelig som opslagsværk og som redskab for litteratursøgning.

Antropologien har i mange år været centralt placeret i udviklingen og brugen af nye teorier og metoder inden for human- og samfundsvidenskaberne. I Viden om verden demonstrerer en række danske forskere, hvordan generel antropologisk viden bliver til gennem en analyse af konkrete sociale forhold. Viden om verden kompletterer den stærkt roste Ind i verden (2003) - også redigeret af Kirsten Hastrup - der viser, hvordan afsættet for den antropologiske viden er et konkret personligt engagement i andre menneskers liv i form af det etnografiske feltarbejde. I Viden om verden er tyngdepunktet forskudt fra metoden til resultaterne, og dermed fra det personlige engagement i felten til det almene vidensudbytte. Den proces, hvormed man kommer fra det empiriske materiale til en egentlig videnskabelig viden, er en analytisk proces. Bogen viser, hvordan denne foregår i praksis i et teoretisk ræsonnement over det konkrete empiriske materiale. Resultatet af analysen er en viden af almen karakter om f.eks. socialitet, solidaritet, handling, intentionalitet, modernitet - for blot at nævne enkelte overskrifter på bogens kapitler. Bogen afsluttes med en diskussion af selve det vidensbegreb, der driver den antropologiske forskning, og det vises, hvordan viden om verden også er en viden i verden - dvs. en virkningsfuld del af samfundet. Viden om verden er redigeret af Kirsten Hastrup, professor ved Institut for Antropologi, Københavns Universitet. Bogens 20 bidrag er alle skrevet af antropologer tilknyttet danske universiteter og forskningsinstitutioner.

A narrative ethnography about a Ugandan woman and her relatives, this novelistic, fine-grained volume shows how global questions of responsibility and inequity travel in family networks and confront people with decisions about life and death.