Bøger af Hanne Marie Motzfeldt

Det offentlige Danmark indsamler og bruger personoplysninger fra danskerne i et omfang som aldrig før. Vores data bliver brugt til at hindre snyd med de offentlige kasser, til at give os ordentlig behandling i sundhedsvæsenet og sikre bedre efterforskning hos politiet. Samtidig er beslutningsprocesserne i stigende grad baseret på algoritmer med minimal gennemsigtighed. Men hvad betyder det for demokratiet, når staten og kommunerne ved alt om os, og forvaltningen bliver mere uigennemskuelig? Og kan vi leve med, at staten også får indsigt i, hvor vi opholder os, og hvem vi mødes med?Også de private virksomheder ved mere og mere om den enkelte, for deres økonomi er i stigende grad baseret på at indsamle og kortlægge så meget data som muligt om os. Men hvordan undgår vi, at vores data – som vi villigt stiller til rådighed på sociale platforme – bliver brugt til at forudsige vores adfærd, profilere os og sælge oplysninger om os? Kan vi opretholde tilliden til offentlige og private institutioners brug af data, hvis vi ikke har nogen indsigt i eller kontrol med dem? Kort sagt: Hvordan sikrer vi vores privatliv i en digital tid?Disse spørgsmål og mange flere bliver undersøgt i Eksponeret, som er skrevet af førende danske eksperter.

Denne bog giver forfatternes bud på, hvilke almindelige forvaltningsretligeregler der er mest relevante at være opmærksom på, når der udvikles digitaleløsninger til forvaltningsmyndigheder. Bogen er tænkt som det første af flere bind om de retlige rammer for den digitale forvaltning, hvorfor f.eks. hjemmels-,tilsyns- og prøvelsesspørgsmål ikke er behandlet.Bogen er skrevet med det sigte at blive anvendt som lærebog på Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet. Formålet er at give de studerende på bacheloruddannelsen en grundlæggende viden om den digitale forvaltning og en introduktion til nogle af de regelsæt, der er relevante, når der udvikles digitale løsninger til det offentlige. Det er dog vores håb, at praktikere og andre med interesse for emnet også vil få gavn af bogen.Vi har modtaget stor hjælp fra en række prominente kollegaer.

Fra forvaltningsjurist til udviklings- og driftsjurist er en tværfaglig fremstilling, hvis formål er at sikre, at de juridiske professioner både fagligt og kommunikativt kan bidrage til, at offentlige digitaliseringsprocesser munder ud i en kombination af digitale og analoge arbejdsgange, der understøtter overholdelse af lovgivningen samt fremmer god forvaltningsskik. Bogens fokus er de almindelige retlige krav til tilrettelæggelse af myndighedsudøvelse. Tilgangen er på en gang nyskabende og traditionel, idet forfatterne med deres udviklings- og kommunikationsperspektiv på sæt og vis vender tilbage til forvaltningsjuristernes fortid, hvor store teoretikere som Bent Christensen ”vendte tingene på hovedet” og anvendte et såkaldt førsteinstansperspektiv frem for et prøvelsesperspektiv. Det skyldes, at bogens hovedinteresse er, hvordan udvikling og anvendelse af digitale løsninger tilrettelægges på en sådan måde, at myndighederne bedst muligt kan udføre deres centrale samfundsmæssige opgave med at realisere lovgivningen.2. udgave af bogen fra forvaltningsjurist til udviklingsjurist indeholder 5 væsentlige ændringer siden første udgave af bogen. De nye EU-reglerMed den teknologiske udvikling er der også kommet et øget fokus på de retlige rammer fra EU's side. De relevante regler fra EU i form af forordningsforslaget om AI og reglerne om sikkerhed i NIS2 er indarbejdet i den nye udgave af bogen.Dataetikken har fået en pladsI anden udgave af bogen er de dataetiske aspekter af et digitaliseringsprojekt beskrevet relevante steder med det formål at gøre udviklings- og driftsjurister opmærksom på de dataetiske vinkler, sådan at også dataetikken kan blive indtænkt i udvikling og anvendelse af digitale løsninger i det offentlige.Beskrivelse af nye teknologierBogen har uddybet og opdateret beskrivelserne af de teknologier og digitale infrastrukturer, som det må forventes at en udviklingsjurist møder i sit arbejde. Det drejer sig bl.a. om en opdateret beskrivelse af AI, MitID, PETs, herunder syntetiske data, etc.Den nyeste praksis fra bl.a. Folketingets Ombudsmand og Datatilsynet Folketingets Ombudsmand har de seneste år kommet med en række udtalelser, der får væsentlig betydning for den digitale forvaltning, navnlig for samspillet med it-systemer i den offentlige forvaltning og brug af Machine Learning ved værdiskøn. Datatilsynets praksis og vejledning om AI, som får væsentlig betydning for implementering af den fremtidige brug af AI i det offentlige, er også indarbejdet.Ny struktur, nyt kapitel, ændret fokus Bogen har en ændret struktur, sådan at strukturen nok stadig følger it-projektets faser, men samtidig er tilpasset erfaringerne med at undervise efter bogen. Der er samtidig sat et nyt kapitel ind med introduktion til det retlige landskab. Der er desuden fokuseret mere på den til stadighed mere forbundne, digitale forvaltning, bl.a. ved at uddybe beskrivelserne af de retlige rammer for samarbejder.

Public Law – Insights into Danish Constitutional and Administrative Law is a textbook presenting a selection of insights into Danish public law solutions. The book will appeal to students who want to learn more about how legal frameworks, citizen-oriented rights and solutions, and judicial review measures are designed in Denmark, and how they function there against the backdrop of international law.The intention of the book is not to put forward a “master narrative” for readers to follow. Instead, it offers “shareable narratives” that the reader can relate to and that will help them develop their own ability to conduct a comparative analysis of the configuration of similar issues in other countries. Although the perspective is international, the book is relevant for both Danish students and international students with an interest in the subject.The textbook is edited by Peter Aagaard Nielsen and Jesper Olsen.

I 2016 blev EU's efterhånden så berømte databeskyttelsesforordning vedtaget. I 2018 fik forordningen virkning i dansk ret, og den regulerer i dag store dele af det digitale samfunds databehandling, suppleret af databeskyttelsesloven.Forordningens vagt og upræcist formulerede regler er i dag præciseret i en række retningslinjer, vejledninger, udtalelser og afgørelser fra Det Europæiske Databeskyttelsesråd og Datatilsynet, ligesom en række domme er afsagt siden 2018. Grundlæggende databeskyttelsesret gennemgår de væsentligste dele af den almindelige databeskyttelsesret under inddragelse af dette, nyere materiale.Gennemgangen er struktureret efter en række temaer:· Databeskyttelsesrettens nyere historik, formål og sigte· Databeskyttelsesrettens retskilder· Databeskyttelsesforordningens og –lovens anvendelsesområder· Databeskyttelsesrettens reguleringsmodel og aktører· De grundlæggende behandlingsprincipper· Kravene om behandlingsgrundlag og hjemmel· De registreredes rettigheder· De databeskyttelsesretlige ansvarlighedsregler· Reglerne om overførsler til tredjelande og internationale organisationer· Tilsyn, håndhævelse og sanktioner Bogen er blevet til på baggrund af et ønske om en opdatering af lærebogsmaterialet i databeskyttelsesret på Juridisk Fakultet, Københavns Universitet. Den er skrevet af lektor, ph.d. Hanne Marie Motzfeldt, der har undervist i faget siden 2019.

Fra forvaltningsjurist til udviklingsjurist er en ny og tværfaglig fremstilling, hvis formål er at sikre, at de juridiske professioner både fagligt og kommunikativt kan bidrage til, at offentlige digitaliseringsprocesser munder ud i en kombination af digitale og analoge arbejdsgange, der understøtter overholdelse af lovgivningen samt fremmer god forvaltningsskik. Bogens fokus er de samlede retlige krav til tilrettelæggelse af myndighedsudøvelse, men store dele af gennemgangene kan også have betydning for f.eks. brug af velfærdsteknologier.Perspektivet i Fra forvaltningsjurist til udviklingsjurist er på en gang nyskabende og traditionel, idet forfatterne med deres udviklings- og kommunikationsperspektiv på sæt og vis vender tilbage til forvaltningsjuristernes fortid, hvor store teoretikere som Bent Christensen ”vendte tingene på hovedet” og anvendte et såkaldt første instansperspektiv frem for et prøvelsesperspektiv. Det skyldes, at bogens hovedinteresse er, hvordan udvikling og drift proaktivt tilrettelægges på en sådan måde, at myndighederne bedst muligt kan udføre deres centrale samfundsmæssige opgave med at realisere lovgivningen.Hanne Marie Motzfeldt har en ph.d.-grad i databeskyttelsesret, har undervist i og arbejdet med almindelige forvaltningsretlige problemstillinger det meste af hendes arbejdsliv, f.eks. for Folketingets Ombudsmand. Hanne Marie har skrevet mere end 80 artikler, bøger og formidlingsindlæg om den digitale forvaltning og er bl.a. forfatter til Digital forvaltning udgivet på Djøf Forlag i 2019.Jøren Ullits har en ph.d.-grad i databeskyttelsesret og medieret. Han er bl.a. ansvarlig for at videreudvikle forvaltningsret på jurauddannelsen på Syddansk Universitet og for at sikre at de studerendes kompetencer afspejler aftagerne på kandidaternes efterspørgsel. Jøren har tidligere udgivet artikler og bøger om blockchain, forskeres brug af personoplysninger og databeskyttelsesretlige spørgsmål.Jens Kjellerup har med en baggrund som cand. scient. comm. og programmør været en kendt skikkelse i digitaliseringskredse i mange år og modtog Digitaliseringsprisen på vegne af foreningen OS2 i 2019. Jens leder et kommunalt digitaliseringssekretariat og har der inden for de senere år ansat egne, specialiserede juridiske kompetencer frem for udelukkende at trække på kommunens forvaltningsjurister.

Fra forvaltningsjurist til udviklings- og driftsjurist er en tværfagligfremstilling, hvis formål er at sikre, at de juridiske professionerbåde fagligt og kommunikativt kan bidrage til, at offentlige digitaliseringsprocessermunder ud i en kombination af digitale og analogearbejdsgange, der understøtter overholdelse af lovgivningen samtfremmer god forvaltningsskik. Bogens fokus er de almindelige retligekrav til tilrettelæggelse af myndighedsudøvelse. Tilgangen erpå en gang nyskabende og traditionel, idet forfatterne med deresudviklings- og kommunikationsperspektiv på sæt og vis vender tilbagetil forvaltningsjuristernes fortid, hvor store teoretikere somBent Christensen ”vendte tingene på hovedet” og anvendte et såkaldtførsteinstansperspektiv frem for et prøvelsesperspektiv. Detskyldes, at bogens hovedinteresse er, hvordan udvikling og anvendelseaf digitale løsninger tilrettelægges på en sådan måde, at myndighedernebedst muligt kan udføre deres centrale samfundsmæssigeopgave med at realisere lovgivningen.

Begrebet compliance er for alvor kommet på dagsordenen. Complianceanvendes i mange forskellige sammenhænge og dækkerbl.a. over, at det skal sikres, at love og regler overholdes. Termenhar længe været brugt i udlandet, og i Danmark kender vi særligtbegrebet fra den finansielle sektor, ligesom compliance ofteer knyttet til de juridiske afdelinger i virksomheder.COMPLIANCE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR er først og fremmesten lærebog til valgfaget med samme titel på den juridiske grunduddannelsepå Københavns Universitet. Ønsket med faget er atforberede de studerende på deres fremtidige arbejdsliv, idet mangekandidater vil udføre compliancearbejde i deres kommendevirke, f.eks. som jurister i den offentlige sektor. Bogen gennemgårreguleringen på en række områder, som er nyttig baggrundsvidenfor arbejdet med compliance i det offentlige. Bogen kanderfor også benyttes af praktikere og andre, der er interesseredei compliance.Bogen er skrevet af forskere og undervisere i faget compliancei den offentlige sektor ved Det Juridiske Fakultet, KøbenhavnsUniversitet.

Begrebet compliance er for alvor kommet på dagsorden. Compliance anvendes i mange forskellige sammenhænge og dækker bl.a. over, at det skal sikres, at love og regler overholdes. Termen har længe været brugt i udlandet, og i Danmark kender vi særligt begrebet fra den finansielle sektor, ligesom compliance ofte er knyttet til de juridiske afdelinger i virksomheder.COMPLIANCE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR er først og fremmest en lærebog til valgfaget med samme titel på den juridiske grunduddannelse på Københavns Universitet. Ønsket med faget er at forberede de studerende på deres fremtidige arbejdsliv, idet mange kandidater vil udføre compliancearbejde i deres kommende virke, f.eks. som jurister i den offentlige sektor. Bogen gennemgår reguleringen på en række områder, som er nyttig baggrundsviden for arbejdet med compliance i det offentlige.Bogen kan derfor også benyttes af praktikere og andre, der er interesserede i compliance. Bogen er skrevet af forskere og undervisere i faget compliance i den offentlige sektor ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet.

Denne bog er skrevet for at efterkomme behovet for en ny lærebog i faget databeskyttelsesret(tidligere persondataret) på Det Juridiske Fakultet, KøbenhavnsUniversitet. Sigtet er, at bogen skal give en overordnet og generel introduktiontil de grundlæggende elementer i den almindelige databeskyttelsesret,dvs. reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.En række specielle temaer, der indgår som et led i de studerendes selvstændigearbejde i undervisningsforløbet, er ikke medtaget i bogen. Det drejer sigf.eks. om behandling af personoplysninger i retshåndhævelses- og markedsføringsøjemed,i ansættelsesforhold og reglerne i tv-overvågningsloven.I bogen er omvendt indeholdt afsnit, som for en umiddelbar betragtningkan forekomme at være unødvendige. Tak sendes her – og i mange andresammenhænge – til de mange studerende på både jurauddannelsen ogcand.soc.-uddannelsen, der ikke kun har udbedt sig et alignet lærebogsmateriale,men også har givet mig hundredvis af små, farvede post-its med beskederom, hvad I fandt henholdsvis svært og let at tilgå. Jeres ærlighed om,hvad der var svært tilgængeligt stof – og hvad der ikke var – vil forhåbentligføre til, at bogen imødekommer det faktiske læringsbehov, når jeres medstuderendeskal stifte bekendtskab med databeskyttelsesretten.

Erhvervsforvaltningsret behandler fremstillingen af forvaltningsretten i Danmark og dens betydning for erhvervslivet. Antologien er skrevet med fokus på erhvervslivets møde med forvaltningen. Erhvervsforvaltningsret er ofte et væsentligt retsområde for erhvervslivet, uanset om den enkelte virksomhed har erkendt det eller ej. Bogen kan blandt andet anvendes som pensum på videregående erhvervsrettede uddannelser. Den indgår endvidere som et led i et undervisningsudviklingsprojekt. Bogen er desuden velegnet for praktikere, der ønsker et hurtigt overblik over erhvervsforvaltningsretten. Om forfatterne Bent Ole Gram Mortensen er professor i erhvervsreguleringsret ved SDU med speciale i retsområderne energiret, forsyningsret, miljøret og markedsføringsret. Læs mere om forfatter, professor (og meget mere) Bent Ole Gram Mortensen. Rikke Gottrup.Carina Risvig Hamer er lektor, associate professsor ved juridisk institut, SDU. Læs mere om forfatter og lektor Carina Risvig Hamer.Bassah Khalaf.Hanne Marie Motzfeldt.

Fra forvaltningsjurist til udviklingsjurist er en ny og tværfaglig fremstilling, hvis formål er at sikre, at de juridiske professioner både fagligt og kommunikativt kan bidrage til, at offentlige digitaliseringsprocesser munder ud i en kombination af digitale og analoge arbejdsgange, der understøtter overholdelse af lovgivningen samt fremmer god forvaltningsskik. Bogens fokus er de almindelige forvaltningsretlige krav til tilrettelæggelse af myndighedsudøvelse, men store dele af gennemgangene kan også have betydning for f.eks. brug af velfærdsteknologier.Perspektivet i Fra forvaltningsjurist til udviklingsjurist er på en gang nyskabende og traditionelt, idet forfatterne med deres udviklings- og kommunikationsperspektiv på sæt og vis vender tilbage til forvaltningsjuristernes fortid, hvor store teoretikere som Bent Christensen ”vendte tingene på hovedet” og anvendte et såkaldt førsteinstansperspektiv frem for et prøvelsesperspektiv. Det skyldes, at bogens hovedinteresse er, hvordan udvikling og drift proaktivt tilrettelægges på en sådan måde, at myndighederne bedst muligt kan udføre deres centrale samfundsmæssige opgave med at realisere lovgivningen.

Erhvervsforvaltningsret behandler fremstillingen af forvaltningsretten i Danmark og dens betydning for erhvervslivet. Antologien er skrevet med fokus på erhvervslivets møde med forvaltningen. Forvaltningsret er ofte et væsentligt retsområde for erhvervslivet, uanset om den enkelte virksomhed har erkendt det eller ej. Bogen kan blandt andet anvendes som pensum på videregående erhvervsrettede uddannelser. Den indgår endvidere som et led i et undervisningsudviklingsprojekt. Bogen er desuden velegnet for praktikere, der ønsker et hurtigt overblik over erhvervsforvaltningsretten. Indholdsfortegnelse ForordKapitel 1. Erhvervsforvaltningsret – et nyt fokus af Bent Ole Gram MortensenKapitel 2. Forvaltningsrettens kilder og indplacering i retshierarkiet af Bassah Khal af Afsnit I: Hvem træffer afgørelse?Kapitel 3. Forvaltningens organisation, funktion og kompetencer af Bassah KhalafKapitel 4. De forvaltningsretlige reglers anvendelsesområder af Bassah KhalafKapitel 5. Habilitet, tavshedspligt, ytringsfrihed og offentliggørelse af kontroloplysninger af Rikke Gottrup & Hanne Marie MotzfeldtAfsnit II. Forvaltningens agerenKapitel 6. Processuelle krav af Hanne Marie MotzfeldtKapitel 7. Legalitetsprincippet af Hanne Marie MotzfeldtKapitel 8. Fortolkning af Hanne Marie MotzfeldtKapitel 9. Skønsudøvelse af Bent Ole Gram Mortensen & Hanne Marie MotzfeldtKapitel 10. Aktindsigt af Carina Risvig HamerAfsnit III. Kontrol, prøvelse og ansvarKapitel 11. Tilsyn og administrativ rekurs af Rikke GottrupKapitel 12. Ombudsmanden af Rikke GottrupKapitel 13. Domstolsprøvelse af Rikke GottrupKapitel 14. Ugyldighed, tilbagekaldelse og erstatningsansvar af Carina Risvig HamerAfsnit IV. Offentlig-privatKapitel 15. Offentlig-privat samarbejde og det offentlige som virksomhed af Carina Risvig Hamer & Bent Ole Gram MortensenKapitel 16. Kommunalfuldmagten af Rikke GottrupKapitel 17. Offentlige myndigheders ageren ved offentlige indkøb af Carina Risvig Hamer

Forvaltningsmyndighedernes sagsbehandling undergår i disse år væsentlige forandringer som følge af øget digitalisering. Vi kender allerede mange eksempler på dette: Digital selvbetjening, dataanalyse eller registersamkøring, automatiseret afgørelsesvirksomhed og brug af forskellige former for kunstig intelligens. Bogen beskæftiger sig med det, der af hensyn til en mundret sprogbrug kaldes almindelig digital forvaltningsret. Bogen er det første bind i en række af flere fremstillinger, der er planlagt til at følge ”it-løsningens gang”, dvs. udvikling, ibrugtagning, anvendelse, afvikling og prøvelse af sagsbehandlende teknologier. I dette bind er fokus på de retlige rammer for udvikling af sagsbehandlende teknologier.

Mod og mening er en hyldest til Frederik Harhoff og hans betydning for sin omverden.Frederik har som underviser en særlig evne til at inspirere og løfte blikket mod de blå horisonter; videre end læringsmålet, den næste eksamenskarakter og den efterstræbte mulighed for fremtidig ansættelse i en prestigefyldt organisation. Denne ikke-målbare del af Frederiks virke er baggrunden for, at en gruppe af Frederiks studerende har udarbejdet et bidrag til dette værk.I en tid, hvor kombinationen af besparelser og new public management har nået universiteterne, har Frederik Harhoff italesat, at kvalitet ikke kan måles i point, men i den relevans og ordentlighed, vores arbejde har. Det vi arbejder med, skal have og give mening. Det er derfor en fornøjelse at både tidligere og nuværende kollegaer har bidraget til at hylde Frederiks virke som forsker.Bogen er udgivet med støtte fra Margot og Thorvald Dreyers Fond

Bogen behandler persondatalovens regulering af forvaltningsmyndigheders videregivelse af personoplysninger til andre nationale myndigheder eller til private. Bogens fokus på videregivelse skyldes dels at persondataloven markant ændrede det retlige miljø for netop denne forvaltningsaktivitet, og dels at reglernes betydning stiger i takt med den digitale forvaltnings gennembrud og udvikling. Denne udgivelse er en let revideret version af forfatterens ph.d.-afhandling, som blev forsvaret i april 2009. Forfatteren, Hanne Marie Motzfeldt, er adjunkt i offentlig ret og har siden januar 2009 været fagansvarlig for statsforfatningsret på Aalborg Universitets nye jurauddannelse kombineret med undervisning som ekstern lektor i forvaltningsret på Aarhus Universitet. Endvidere er Hanne Marie Motzfeldt tilknyttet Københavns Universitets Juridiske Fakultet som underviser.