Bøger af Hanne Knudsen

Antologien At skabe en professionel har fokus på den professionelles „institutionelle identitet“ og undersøger det arbejde, der fore går i velfærdsorganisationer og ser det som andet end blot individorienteret arbejde. Hvordan sætter velfærdsstaten nogle særlige rammer for de professionelles arbejde, og hvordan påvirker disse rammer velfærdsarbejdet og de professionelles selvforståelse – og dermed også vilkårene for klientarbejdet?Bogen præsenterer en række analyser af de mange paradokser i det daglige arbejde, som de professionelle beretter om, når de sættes til at implementere den lovgivning og videreføre de normer, som velfærdsstaten hylder. Der bringes eksempler fra det sociale område, sundhedsområdet og det pædagogiske område. Bogens kapitler favner et bredt empirisk felt, der inkluderer professioner som misbrugsbehandlere, socialrådgivere, læger, sygeplejersker, skolelærere, pædagoger og fængselsfunktionærer. Bogens analyser viser, at selv om arbejdsområderne er meget forskellige, så er der visse fælles vilkår, der kan siges „at skabe en professionel“ på en ganske særlig måde i dag.Antologien henvender sig til studerende på professionsuddannelserne, studerende ved en række universitetsinstitutter, hvor der forskes i velfærdsinstitutioner samt til praktikere bredt inden for professionsområdet.

Der er stor usikkerhed om, hvad der skal læres i skolen, og hvilke normer der skal gælde for socialt samvær. Der tales om disciplinkrise, og det frygtes, at børnene ikke lærer nok i skolen. Klasseledelse er derfor kommet på dagsordenen – i praksis, pædagogik og politik. På alle niveauer er der fokus på, hvordan der kan skabes ro og orden som baggrund for et læringsorienteret miljø i klasseværelset, samt hvilke midler læreren må have til rådighed og kunne mestre for at håndtere denne opgave.Klasseledelsens dilemmaer bidrager med viden om klassens praksis og forudsætningerne for udviklingen af læringsmiljøet, således at begrebet klasseledelse bedre kan forstås og praktiseres med reference til nordiske pædagogiske traditioner og værdier. Formålet med bogen er således at udvide diskussionen om klasseledelse, så den dækker bredere end lærerens adfærds- og læringsledelse.I bogen belyses klasseledelsens betingethed af:skolens organisering og ressourcer; politiske krav; sociale teknologier (elevplan, test); betydningen af skolens arkitektur og møblering; styringen af følelser og sanser;dynamik i lærerteam; dynamik mellem lærere og elever; betydningen af elevinteresser og ungdomskulturer; elevernes sociale baggrund;evidens og didaktik som ledelsesinstrument; nye krav til inklusion og differentiering;den særlige danske version af skoleklassen som familieagtigt fænomen; udblik til USA og Finland;og der redegøres for klasseledelsens historie fra tugt over disciplin og skældud til nutidens klasseledelse med fokus på såvel evidensinformeret ”viden om, hvad der virker” som på elevens selvledelse.Klasseledelsens dilemmaer er en grundbog i klasseledelse, der sætter klassen og dens ledelse under lup som det strategiske spillerum, lærere og elever må handle indenfor i en kompleks skolekontekst. Bogen henvender sig til alle med interesse for undervisning, læring og ledelse, særligt folkeskolelærere, ledere og studerende på alle niveauer.Besøg bogens hjemmeside på www.dafolo.dk/undervisning

Leg skal skabe dybere læring, udvikle børnenes personlighed, åbne for tværfaglighed, skabe interesse for STEM-fagene, innovere didaktikken på professionsuddannelserne ?Legen og det legende betragtes i disse år som løsning på en række udfordringer inden for pædagogik, uddannelse og offentlig ledelse.Det er dejligt, at legen kommer tilbage. Men det skaber nye udfordringer, når den ellers frie leg bliver formålsrettet. Derfor er det vigtigt at undersøge, hvad legen bliver brugt til, hvem der vil hvad med legen, og hvad der bliver sat på spil, når børn, undervisere, pædagoger, forskere og ledere skal lege.Forfatterne bidrager med deres forskellige fagligheder - psykologi, idehistorie, historie, pædagogik, sociologi og antropologi - til en bred forståelse af leg, til kritiske refleksioner og til begejstring over legen og dens mangfoldige former.Bogens 17 kapitler er inddelt i tre dele:1. Leg er ikke bare leg: Historiske vinkler2. Der sættes noget på spil, når vi skal lege3. Legens genkomst og potentialerLeg på spil i pædagogik og uddannelse henvender sig især til studerende, praktikere og forskere inden for pædagogik, uddannelse og ledelse samt andre med almen interesse for legens aspekter og potentialer.

Skole og familie skal samarbejde mere og bedre. Det er alle enige om. Alligevel går det ikke altid sådan. Forældre bliver ofte skuffede over det, der opleves som skolens manglende lydhørhed. Og lærere ser forældresamarbejdet som præget af forældrenes manglende engagement, egocentriske fokus på eget barn og manglende ansvar over for fællesskabet. Hvorfor er det sådan? Hvordan kan det være trods mange års bestræbelser på udvikling af samarbejdet?I "Har vi en aftale?" analyseres de muligheds- og umulighedsbetingelser, som former møder og samtaler mellem forældre og skolens professionelle i dag. Der ses på de forventninger, som ledelse, lærere og forældre har til hinanden. Der ses på det sprog, de udvikler om hinanden. Og der gås i dybden med en række af de samarbejdsteknologier, som benyttes i dag, herunder skole-hjem-samtalen, familieklassen, samtalen på kontoret, træning af den vanskelige samtale samt spil om forældreansvar.Bogen indledes med historiske studier af skole-hjem-samarbejdets diskursive udvikling, herunder hvordan opfattelsen af formålet med samarbejdet er ændret gennem de sidste 100 år. Dernæst analyseres en række konkrete møder og samtaler med afsæt i observationer, interview og konceptbeskrivelser. Bogen kommer på den måde hele vejen rundt om skole-hjemsamarbejdets mange facetter og brydninger.Bogen udpeger en række dilemmaer og paradokser, som præger dagens skole-hjem-samarbejde. Uden at løfte moralske pegefingre vises det, hvordan skolen i dag er afhængig af familien, samtidig med at familien ikke tildeles et selvstændigt sted at tale fra. Familien opfordres til at tage ansvar, men på skolens præmisser. Et af bogens budskaber er, at skal man håndtere de aktuelle dilemmaer og paradokser, må man komme ud over det idealiserede samarbejde.

Forfatterne kommer tæt på begrebet potentialitetsledelse - en særlig ledelsespraksis, som i stigende grad bliver afgørende for uddannelsesinstitutioner. Potentialitetsledelse handler om at skabe og lede fremtidige, endnu ukendte muligheder i organisationen, dens medarbejdere og samarbejdspartnere. I bogen undersøges, hvordan denne nye ledelsesform udspiller sig i konkrete uddannelseskontekster. Dette for at vise de muligheder, der åbnes, samt for at sætte ord på de nye ledelsesdilemmaer, som potentialitetsledelse skaber for uddannelsesinstitutioner. Bogen er skrevet af forskere fra CBS, Det Nationale Center for Arbejdsmiljø og Danmarks Pædagogiske Universitetsskole/Aarhus Universitet:"Vi tager udgangspunkt i den virkelighed, der møder ledere af uddannelsesinstitutioner hver morgen. Hverdagen med alle dens blandinger af vigtige beslutninger, små forstyrrelser, telefonen, der ringer, akut opståede problemer samt de øjeblikke, hvor det hele pludselig giver mening. Vi har ikke ønsket at lave endnu en række anbefalinger, krav eller polerede beskrivelser af best practice, som kan efterlades på mentale hylder evt. kategoriseret under -dårlig samvittighed- eller -endnu et krav at leve op til-. Ambitionen med vores bog er i stedet at tilbyde ledere i uddannelsesinstitutioner analyser, som rammer det fortrolige og sætter ord på det, som former hverdagens ledelse."

Folkeskolen er sat i verden for at løse sin dannelsesopgave. Det indebærer, at alle i skolen må arbejde med færdigheder, viden og indsigt af faglig, personlig og social art. Opgaven beskrives i Folkeskolelovens vision om den demokratiske dannelse. I denne bog tolker vi det som en vision om at provokere eleverne til at blive myndige, selvstændige og kritiske medborgere i et demokrati. Visionen stiller krav til den pædagogiske tænkning og praksis, som udvikles i komplicerede samspil mellem skolens aktører inden for dens traditioner, rammer og forskrifter. Det drejer sig blandt andet om: hvordan man sikrer arbejdsro i klassen, hvordan man underviser i demokrati, hvordan man tester elevernes udbytte af undervisningen, hvordan man formulerer planer for elevernes arbejde, hvordan lærerne arbejder sammen i team, hvordan skoleledelse fungerer, eller hvordan samarbejdet mellem skole og hjem foregår. Det er disse sociale teknologier, vi har valgt at analysere og diskutere i denne bog. Udgangspunktet for analyserne har været, at der altid har været sociale teknologier i skolen og undervisningen, men at de hele tiden udvikles, og nye indføres. Det interessante er, hvordan de indføres eller udvikles, og hvordan de virker – i dannelsesarbejdet.Forfatterne til kapitlerne forsker i dannelsesteori og de sociale teknologier på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet.Bogen retter sig mod studerende ved universiteter og professionshøjskoler, herunder lærerstuderende, som vil skaffe sig indsigt i den del af medborgeropdragelsen, der foregår i skolen. Desuden henvender den sig til lærere, skoleledere og forældre, der anvender og lever med de beskrevne sociale teknologier.

Velfærdsledelse handler om betingelserne for ledelse. Både de betingelser, der er givet strukturelt og politisk, og de betingelser, som ledelsen selv er med til at sætte og dermed give en politisk form. Det er forfatternes opfattelse, at viden om de betingelser, som offentlig ledelse foregår på, kan hjælpe med til at skabe forståelse hos ledere om de mekanismer og forhold, som gælder generelt i disse år for ledelse. Indblik i betingelserne er således et godt udgangspunkt for ledelse i det offentlige, og bogens ide er, at man gennem et analytisk blik på disse betingelser når længst som leder. Det er via analysen og refleksionen over de betingelser, at lederen forstår sig selv ud fra et andet perspektiv end den hverdagslige praksis. Antologien diagnosticerer og  beskriver velfærdssattens udfordringer. Men faktisk går vi videre end ’blot’ at diagnosticere og levere kritiske indspark; dele af bogen vover desuden pelsen ved at komme med nogle bud på, hvordan der i nutidens velfærdssamfund kan og bør ledes. Dette er bud, som udspringer af de diagnoser, paradokser og problemer, bogen fremstiller, nemlig om forældreledelse, dialogen som ledelsesteknologi, ledelse i folkekirken, ledelse i intimsfæren, ledelse af styringspresset, den samarbejdende velfærdsstat og mellemlederrollen. Endelig afrundes antologien med en diskussion af begrebet velfærd. Bogens bidragydere er alle på nær en tilknyttet Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Copenhagen Business School.Antologien er redigeret af adjunkt Camilla Sløk og lektor Kaspar Villadsen, begge ILPF, CBS.