Bøger af Hanne Hartoft

Bogens formål er at give en systematisk gennemgang af retsgrundlaget for kommunernes administration af børne- og ungeområdet. Bogen vil kunne anvendes som opslagsbog for sagsbehandlere, rådgivere og andre med særlig interesse for området. Bogen vil ligeledes være relevant i undervisningssammenhæng. Bogen behandler den lovgivning, som har relation til opgaverne i de kommunale børn og unge-forvaltninger, og dermed den lovgivning, der må forudsættes bekendt dels af medarbejdere, der beskæftiger sig med sager vedr. udsatte børn og unge, og dels af rådgivere og andre, der varetager opgaver i forbindelse med sager, der har været behandlet i den kommunale forvaltning inden for området udsatte børn og unge

This book is about children's rights seen from a legal perspective. The purpose of the book is to take a look at how children's rights are protected in the UN Convention on the Rights of the child and how they are respected in a Danish context. The Convention has given rise to constant discussion in legal theory - What is the status of the Convention? What legal significance does it have? How is the child protected by the provisions of the Convention? What individual rights does the Convention give each child? How are children's rights protected in Danish law and practice? The authors try to address these issues both on a general level and by looking at specific areas of Danish law in which children's rights appear to be under pressure or give rise to further investigation. The book is aimed at a Scandinavian audience with insight into the social structures of Nordic welfare States and their organization. However, the book may easily appeal to a wider readership but with the proviso that the chapters of the book presuppose some knowledge of the authorities and forms of regulation in Scandinavian countries. The authors are primarily researchers at the Department of Law at Aalborg University, but Nordic colleagues in the field of child law have also contributed to the book.

Bogen redegør og analyserer den nuværende lovgivning inden for magtanvendelse over for anbragte børn og unge. Forfatter Hanne Hartoft sammenholder disse regler med eksempler fra hverdagslivet i opholdssteder, døgninstitutioner og plejefamilier, hvor det kan konstateres at reglerne ikke er opbygget, så de afspejler et nutidigt syn på børns beskyttede rettigheder. Magtanvendelsesudvalgets betragtninger og den politiske aftale fra november 2015 om forslag til lovændringer er indarbejdet i bogen. Magtanvendelse over for anbragte børn og unge er en samlebetegnelse for en række forskellige kontrollerende og adfærdsregulerende indgreb. Lovgivningen overlader en række beføjelser, f.eks. til føren og fastholdelse, person og rumundersøgelse, kommunikationskontrol og begrænsninger i bevægelsesfriheden til visse anbringelsessteder. I dagligdagen opstår der dog mange situationer, der ikke er omfattet af reguleringen, og hvor man kan være i tvivl om, hvorledes hensynet til barnets selvbestemmelse skal afvejes overfor omsorgspligten. Fremstillingen bygger på forfatterens ph.d.-afhandling. IndholdsoversigtForord Forkortelser og populærbetegnelser DEL 1. Indledning Kapitel 1. Magtanvendelsestemaet og afhandlingens formål Kapitel 2. Metoden, perspektivet og strukturen Kapitel 3. Afhandlingens begrebsapparat og de generelle principper for magtanvendelse Kapitel 4. Anbragte børn og unge baggrundsviden om børn og anbringelsessteder DEL 2. Reglerne inden for loven Kapitel 5. Forældreansvar og barnets rettigheder Kapitel 6. Plejefamilier og adgangen til magtanvendelse og indgreb Kapitel 7. Legalitetsproblematikker og reglernes struktur Kapitel 8. Indgreb under anbringelsen på opholdssteder, døgninstitutioner og delvis lukkede døgninstitutioner Kapitel 9. Føren og fastholdelse Kapitel 10. Andre indgreb Kapitel 11. Procedureregler, godkendelse af tilbud, tilsyn og opfølgning på magtanvendelser DEL 3. Hjemmelsgrundlag uden for loven Kapitel 12. Omsorgspligten Kapitel 13. Anstaltsbetragtninger Kapitel 14. Nødretsgrundsætningen DEL 4. Perspektiverende afsnit Kapitel 15. Omsorg og magt - sammenfatning og perspektiver Dansk resuméAbstract Litteraturliste Domsregister Stikordsregister

Formålet med denne 3. udgave er som i tidligere udgaver at give en systematisk gennemgang af retsgrundlaget for kommunernes administration af børne- og ungeområdet, der afspejler en række centrale socialretlige problemstillinger.Siden sidste udgave er barnets lov trådt i kraft, hvilket betyder, at reglerne om sociale indsatser overfor børn, unge og deres familier, herunder børn og unge med funktionsnedsættelser er udskilt fra serviceloven og placeret i en ny særskilt hovedlov. En lang række bestemmelser videreføres fra serviceloven til barnets lov, men nye bestemmelser er kommet til, med henblik på at sikre, at sagsbehandlingen i kommunerne tager udgangspunkt i et »tidssvarende børnesyn«, hvor »børnene sættes først«.Dette har givet anledning til at foretage en gennemgående revision af bogen – og samtidig har vi ønsket at begrænse omfanget af fremstillingen. Derfor er kapitlerne om magtanvendelse under anbringelsen og finansiering m.v. udgået og indarbejdet i øvrige relevante kapitler.Bogens ærinde er med udgangspunkt i de socialretlige regler at bidrage til en samlet fremstilling af de relevante lovområder, herunder tillige tværgående principper og regler. Derfor behandles den lovgivning, som har relation til opgaverne i de kommunale børn og unge-forvaltninger, og dermed den lovgivning, der må forudsættes bekendt dels af medarbejdere, der er beskæftiget med sager vedr. udsatte børn og unge, og dels af rådgivere og andre, der varetager opgaver i forbindelse med sådanne sager.Bogen kan endvidere anvendes som opslagsbog for børne- og ungerådgivere, andre sagsbehandlere og rådgivere og andre med særlig interesse for området. Ligeledes er bogen relevant i undervisningssammenhæng.

Formålet med denne 3. udgave er som i tidligere udgaver at give en systematisk gennemgang af retsgrundlaget for kommunernes administration af børne- og ungeområdet, der afspejler en række centrale socialretlige problemstillinger. Siden sidste udgave er barnets lov trådt i kraft, hvilket betyder, at reglerne om sociale indsatser overfor børn, unge og deres familier, herunder børn og unge med funktionsnedsættelser er udskilt fra serviceloven og placeret i en ny særskilt hovedlov. En lang række bestemmelser videreføres fra serviceloven til barnets lov, men nye bestemmelser er kommet til, med henblik på at sikre, at sagsbehandlingen i kommunerne tager udgangspunkt i et »tidssvarende børnesyn«, hvor »børnene sættes først«. Dette har givet anledning til at foretage en gennemgående revision af bogen – og samtidig har vi ønsket at begrænse omfanget af fremstillingen. Derfor er kapitlerne om magtanvendelse under anbringelsen og finansiering m.v. udgået og indarbejdet i øvrige relevante kapitler. Bogens ærinde er med udgangspunkt i de socialretlige regler at bidrage til en samlet fremstilling af de relevante lovområder, herunder tillige tværgående principper og regler. Derfor behandles den lovgivning, som har relation til opgaverne i de kommunale børn og unge-forvaltninger, og dermed den lovgivning, der må forudsættes bekendt dels af medarbejdere, der er beskæftiget med sager vedr. udsatte børn og unge, og dels af rådgivere og andre, der varetager opgaver i forbindelse med sådanne sager. Bogen kan endvidere anvendes som opslagsbog for børne- og ungerådgivere, andre sagsbehandlere og rådgivere og andre med særlig interesse for området. Ligeledes er bogen relevant i undervisningssammenhæng.

Retssikkerhedsloven indeholder en række regler om, hvordan myndighederneskal behandle sager på det sociale område. Der er lagt vægt på borgernes retssikkerhedog på, at de får mulighed for aktivt at medvirke og få indflydelse,når myndighederne behandler deres sag. Der skal også lægges vægt på, atborgerne får en helhedsorienteret sammenhængende hjælp, hvor administrationener særlig opmærksom på en tidlig forebyggende indsats.Herudover er strukturen for de sociale myndigheder fastlagt i loven. Denindeholder regler om myndighedernes ansvar, sammensætning samt om statistikog analyse m.v.Retssikkerhedsloven supplerer de generelle regler for sagsbehandling ogoffentlig forvaltning, som findes i forvaltningsloven, offentlighedsloven, databeskyttelsesforordningenog databeskyttelsesloven og den kommunale styrelseslov.Nogle af reglerne i retssikkerhedsloven bygger på principperne omgod forvaltningsskik og den almindelige forvaltningsret.Loven er relevant for behandlingen af et meget stort antal sager både i førsteinstans og ved klagebehandling.

Retssikkerhedsloven indeholder regler om, hvordan myndighederne skal behandle sager på det sociale område. Herudover er strukturen for de sociale myndigheder fastlagt i loven. Den indeholder endvidere regler om myndighedernes ansvar, sammensætning samt statistik og analyse mv.Retssikkerhedsloven blev indført i 1998 og er ændret mere end 100 gange. Kommentaren er ajourført t.o.m. februar 2022. Lovkommentaren vil være et nyttigt arbejdsredskab i forbindelse med både generelle spørgsmål om tilrettelæggelsen af sagsbehandling mv. og i forbindelse med konkrete spørgsmål om lovens anvendelse i enkeltsager.

This book is about children's rights seen from a legal perspective. The purpose of the book is to take a look at how children's rights are protected in the UN Convention on the Rights of the child and how they are respected in a Danish context.The Convention has given rise to constant discussion in legal theory - What is the status of the Convention? What legal significance does it have? How is the child protected by the provisions of the Convention? What individual rights does the Convention give each child? How are children's rights protected in Danish law and practice? The authors try to address these issues both on a general level and by looking at specific areas of Danish law in which children's rights appear to be under pressure or give rise to further investigation.The book is aimed at a Scandinavian audience with insight into the social structures of Nordic welfare States and their organization. However, the book may easily appeal to a wider readership but with the proviso that the chapters of the book presuppose some knowledge of the authorities and forms of regulation in Scandinavian countries.The authors are primarily researchers at the Department of Law at Aalborg University, but Nordic colleagues in the field of child law have also contributed to the book.

Magtanvendelse over for anbragte børn og unge, en kortlægning og analyse af anbringelsesstedernes indgrebsbeføjelser ifølge serviceloven.Bogen redegør og analyserer den nuværende lovgivning inden for magtanvendelse over for anbragte børn og unge. Forfatter Hanne Hartoft sammenholder disse regler med eksempler fra hverdagslivet i opholdssteder, døgninstitutioner og plejefamilier, hvor det kan konstateres at reglerne ikke er opbygget, så de afspejler et nutidigt syn på børns beskyttede rettigheder.Magtanvendelsesudvalgets betragtninger og den politiske aftale fra november 2015 om forslag til lovændringer er indarbejdet i bogen.Magtanvendelse over for anbragte børn og unge er en samlebetegnelse for en række forskellige kontrollerende og adfærdsregulerende indgreb. Lovgivningen overlader en række beføjelser, f.eks. til føren og fastholdelse, person og rumundersøgelse, kommunikationskontrol og begrænsninger i bevægelsesfriheden til visse anbringelsessteder. I dagligdagen opstår der dog mange situationer, der ikke er omfattet af reguleringen, og hvor man kan være i tvivl om, hvorledes hensynet til barnets selvbestemmelse skal afvejes overfor omsorgspligten.Fremstillingen bygger på forfatterens ph.d.-afhandling.