De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Glenn Bech

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Manifest
    af Glenn Bech
    73,95 - 238,95 kr.

    JEG ANERKENDER IKKE LÆNGERE JERES AUTORITET er et indigneret, selvudleverende og ømt manifest om klasseskam, prol og elite, om provinsbøsser og repræsentationssmykker, moralisme og hykleri, om Tiger King og Anna og Lotte, om dem, der altid får taletid, og dem, der ikke føler sig berettiget til en stemme. Med vrede, misundelse og humor brænder Glenn Bech alle illusioner om lige muligheder ned og insisterer på at tale ud fra sine egne erfaringer i klassesamfundet.

  • af Glenn Bech
    73,95 - 238,95 kr.

    Da Glenn er fem år og hans lillebror, René, er tre, tager deres far sit eget liv. FARSKIBET er en desperat insisterende fortælling i og om hans fravær. Om to efterladte drenge og deres mor, om to teenagesønner og deres mor, om to voksne brødre og deres mor – alt sammen i lyset af tragedien, der blev til tragedierne, der blev til dette: et sorgfuldt og rasende vidnesbyrd om en familie ødelagt af giftig maskulinitet. En brutal erindringsroman om klasse, køn, vold og svigt.

  • af Zakiya Ajmi, Stine Askov, Martha Flyvholm Tode, mfl.
    73,95 - 188,95 kr.

    En ung kvinde vågner en tidlig morgen på Sorgenfri Station. Hun kan ikke huske noget som helst af, hvad der skete aftenen inden. Langsomt forsøger hun at optrevle aftenens begivenheder.Dromedaren er en samling noveller, der alle handler om én bestemt fest i kulturhuset DROMEDAREN, et sted i en forstad til København. Noveller kredser om tilstanden i begyndelsen af 20'erne, livet efter gymnasiet, hvor man på den ene side skal være voksen og samtidig stadig huske at nyde sin ungdom. Hvor man skal have styr på livet, men har alt andet, fordi man enten lider af angst, ikke er kommet i gang med en uddannelse, ved en fejl blev gravid og mor, eller bare leder efter kærligheden.   Novellerne er skrevet af Martha Flyvholm Tode, Zakiya Ajmi, Mads Ananda Lodahl, Glenn Bech, Cecilie Grønlund, Saynab Farah Dahir, Stine Askov og Laura Ringo.

  • af Glenn Bech
    158,95 kr.

    Ønsketænkning er et smukt og vildt essay, der tematiserer forfatterens kamp for at få en stemme at tale med om den sociale struktur, som familien på alle mulige måder kan være.Med debuten Farskibets narrativ som udgangspunkt, og med samme temperament som manifestet Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet, har Glenn Bech med Ønsketænkning skrevet en refleksion over muligheden for forsoning af en splittet familie.Essayet er som en drøm, nogle gange et mareridt, der stiller spørgsmålet: Kan kærligheden stå tilbage, når alt er sagt?Udgivet på OVBIDAT d. 29. september 2023.

  • - Erotiske noveller
    af Pernille Abd-El Dayem, Nikolaj Tange Lange, Glenn Bech, mfl.
    133,95 kr.

    S3X er intimitet og nærhed. S3X foregår på cykelstien, i køkkenet, på natklubben og i drømme. S3X er sprog og rytme. S3X kan være interaktion med det menneskelige og det ikkemenneskelige, med robotter, feer, mosevæsner og kentaurer. S3X er åbent og flydende. S3X finder sted i fortiden, nutiden og fremtiden. S3X er udgivet af forlaget People’s i samarbejde med sexshoppen Peech og viser, at den erotiske litteraturgenre er rummelig. De i alt 23 bidragsydere inkluderer både etablerede forfattere og kunstnere samt skribenter, som er udvalgt på baggrund af et open call. Peech har siden 2019 arbejdet for at nuancere billedet af krop, seksualitet og sexlegetøj. For Peech er det vigtigt at skabe rammerne for, at man trygt og sikkert kan udforske sin seksualitet og sin seksuelle nysgerrighed. Både på peech.dk, i de fysiske butikker og på Instagram @peech_dk tales der om alle de nuancer, der er af sex – det sjove såvel som det svære. S3X 2 indeholder noveller af Elias Sadaq, Frida Retz, Glenn Bech, Laura Hogriffe, Lyn Højer Nielsen, Mathilde Elgaard Christiansen, Nikolaj Tange Lange, Oliver Jensen, Pernille Abd-El Dayem, Rosa Ejrnæs, Sascha Trier Olsen og Solvej Amalie Joensen.

  • - Erotiske noveller
    af Pernille Abd-El Dayem, Nikolaj Tange Lange, Glenn Bech, mfl.
    138,95 kr.

    Forlaget People’s og sexshoppen Peech er gået sammen om at udgive to novellesamlinger, bestående af i alt 23 noveller, som viser, at den erotiske litteratur er mere rummelig, end vi måske forestiller os, og at erotiske fantasier ikke lader sig begrænse af køn, etnicitet eller faste forestillinger om, hvad begrebet sex egentlig rummer. Bidragsyderne er både kendte forfattere og kunstnere samt følgere på Peechs og People’s sociale medier, som har taget imod vores udfordring om at indsende deres bud på en erotisk tekst. Samlingerne er en udforskning af begærets væsen – såvel som dets skyggesider – og forhåbentlig kan mange spejle sig i novellerne, lade sig pirre af opfindsomheden og få udvidet deres horisont. Vi møder mennesker forklædt som dyr, cykelentusiaster i lycra og en kvinde, som får sit begær opfyldt i og af naturen; vi kommer på besøg i Berlins natklubber, hos parret, der afstraffer enhver forsømmelse af indkøb, og endelig oplever vi, hvordan erotisk spænding også kan foregå i selve sproget. Peech er både en sexshop og en oplysningsplatform, der med fokus på sexpositivisme, frigørelse og nydelse inviterer til samtaler om sundhed og velvære. I 2019 åbnede Peech sin online sexshop med det formål at nuancere opfattelsen og det eksisterende billede af sexlegetøj. Siden har Peech åbnet to fysiske butikker – en på Nørrebro i København og en i Aarhus.Bidragsyderne i bind 2 er: Elias Sadaq • Frida Retz • Glenn Bech • Solvej Amalie Joensen • Laura Hogriffe • Lyn Højer Nielsen • Mathilde Elgaard Christiansen • Nikolaj Tange Lange • Oliver Jensen • Pernille Abd-El Dayem • Rosa Ejrnæs • Sascha Trier Olsen

  • af Ursula Andkjær Olsen, Athena Farrokhzad, Emil Elg, mfl.
    138,95 kr.

    Nyt nummer af Danmarks dagsordensættende litterære magasin. Bidrag fra 13 forfattere, herunder Glenn Bech, Ursula Andkjær Olsen, Joan Rang og amerikanske Dionne Brand (på dansk ved Mikas Lang).Teksterne i magasinet tilbyder et rum til den politiske bevidsthed. En mulighed for nye veje at gå, nye stier at betræde. De behandler tematikker som brud, fysiske såvel som psykiske. Brud i geografien, brud i hjertet. De er optaget af emner som glemsel og sygdom, af systemer i bred forstand.Tilsammen danner bidragene en mosaik, et kraftfelt af energi. Et levende, pulserende og aktuelt vidnesbyrd om litteraturen og skriften som en slags dør – måske, som det hedder hos Dionne Brand: ”døren ind til væren i den store verden”.Amulet Magasin 3 er et magasin til alle, der er trætte af at føle sig alene. Litteraturen er en mulighed for at blive fælles. Det ved den norske bidragyder, forfatteren Marjam Idriss, hør bare: “Jeg hater å være ‘jeg’, tenker jeg på litteraturarrangementet. Jeg vil heller være ‘vi’. Det er en ensom tanke, men den er ikke håpløs. Den er begynnelsen på noe.”Amulet Magasin 3 er begyndelsen på noget. Læs med.