Bøger af Gitte Sommer Harrits

Pædagogik handler om opdragelse, uddannelse og undervisning og gennemsyrer derfor stort set hele vores hverdag. Pædagogik præger også i stigende grad en lang række fag og professioner og er genstand for megen forskning og mange politiske og kulturelle diskussioner. De udtryk, begreber, teorier og tankegange, der knytter sig til pædagogik, lever derfor en ofte omtumlet tilværelse mellem det hverdagsagtige og det videnskabelige, mere præcist beskrivende. Ny pædagogisk opslagsbog består af en lang række introducerende, perspektiverende og begrebsafklarende fremstillinger af aktuelle begreber, fænomener og tankegange i det pædagogiske univers. Bogen giver dermed indsigt i de forskellige begreber og stof til diskussion og eftertanke. Den leverer gennem sine opslag og sammenhængen mellem dem en række bud på, hvordan pædagogiske spørgsmål kan analyseres, reflekteres og foldes ud i en tid, der efterspørger stadig mere dokumentation og begrundelse for pædagogiske handlinger. Pædagogisk opslagsbog udkom første gang i 1978 og er siden blevet en klassiker i den pædagogiske verden, genoptrykt og revideret mange gange. Denne bog er en selvstændig, nyskrevet udgave ud fra den gamle bogs koncept. Bogens artikler er af forskellig længde og er forfattet af forskere og undervisere fra forskellige universiteter og professionshøjskoler. Bogen er velegnet til undervisningen på professionsuddannelserne og andre pædagogiske uddannelser samt til selvstændig brug af de studerende i forbindelse med fx opgaveskrivning.   Lone Bæk Brønsted, Christina Jørgensen og Martha Mottelson er alle undervisere på Professionshøjskolen UCC. Lars Jakob Muschinsky er tidligere rektor for Zahles Seminarium og nuværende udviklingskonsulent ved Professionshøjskolen UCC.

Usikker Modernitet undersøger udviklingen i danskernes værdier over fire årtier og indfanger de historiske forandringer, som er foregået siden 1981. Danmark omtales ofte som et samfund kendetegnet af lykke, tillid og tolerance, hvor hverken religion eller social klasse for alvor deler befolkningen op, og hvor ligestilling, miljøbevidsthed og ikke-autoritær opdragelse er værdier, der samler de fleste.Det billede kan man imidlertid ikke tage for givet, da mange af disse værdier er forholdsvis nye, og nogle af dem endda kun findes hos en mindre del af befolkningen. I 2017 var der mange danskere, der var mindre lykkelige og mindre tillidsfulde, end de var blot et årti tidligere.Usikker Modernitet undersøger alt fra danskernes nationale stolthed, bekymring for indvandring, politiske deltagelse, politiske værdier, holdninger til overvågning og miljøbeskyttelse, frivilligt arbejde, religion, medborgermoral, ligestilling, opdragelse og oplevelse af ulykkelighed og analyserer udviklinger og tilbageslag i et sociologisk perspektiv.Bogen præsenterer resultaterne fra Den danske værdiundersøgelse. Undersøgelsen er en del af et europæisk projekt og foretaget siden 1981 og senest i 2017. Ved hver undersøgelse er der et stort antal spørgsmål, der er identiske, og derfor kan man – helt enestående – sammenligne over tid.Bogen er redigeret af lektor i sociologi på Aalborg UniversitetMorten Frederiksen.

I takt med ændringer i den danske velfærdsmodel, kommer også velfærdsstatens professionelle under større pres. Prestigen omkring professio­nerne er ikke længere given, og vidensgrundlaget, som professionelle bygger deres autoritet og arbejde på, defineres ikke længere alene af de professionelle selv. Denne antologi tematiserer den udvikling, professionerne gennemgår, i forhold til velfærdsstatens udvikling.Antologien tematiserer forandringer i professio­nernes rekruttering, status og identitet, herunder spørgsmål om professionernes muligheder for fortsat at spille en afgørende rolle i forhold til velfærdsstatens udvikling.Bogen henvender sig til forskere, undervisere og studerende ved universiteter og profes­sionshøjskoler, politiske beslutningstagere og aktører i det professionelle felt.Med bidrag af Martin Blok Johansen, Alexander von Oettingen, Anne Marie Pahuus & Cecilie Eriksen, Jens­ Christian Smeby & Lars Inge Terum, Tom Skauge, Harald Grimen & Anne Elizabeth Stie, Katrin Hjort, Lars Thorup Larsen, Hans Jørgen Staugård, Gitte Sommer Harrits, Søren Gytz Olesen, Jette Steensen, John Benedicto Krejsler, Kirsten Beedholm, Lene Storgaard Brok, Marie Østergaard Møller, Kaspar Villadsen, Anders Buch, John Gulløv og Andreas Rasch ­Christensen

Grundbogen i en ny, udvidet og opdateret 3. udgave. De tre nye kapitler er: ”Eksperimentelle design”, ”Big data – alternative datakilder og analysemuligheder” og ”Designbaseret inferens”.Bogen er skrevet af førende eksperter på området og gennemgår statskundskabens centrale metoder: planlægning af undersøgelsen, indsamling og analyse af kvalitative data, indsamling og analyse af kvantitative data og kombination af metoder og formidling.De forskellige metoder gennemgås med henvisning til konkrete studier, hvor de er blevet anvendt. Desuden diskuterer bogen, hvilke erkendelser metoderne kan give anledning til, og hvordan man bedst muligt formidler sine resultater.Som studerende og forsker i statskundskab er man interesseret i at opnå en systematisk forståelse af samfundsmæssige og politiske forhold. Nøglen er en metodisk stringent praksis. I enhver undersøgelse er det afgørende dels at vælge en metode, der passer til den pågældende problemstilling, dels at overveje, hvilke forståelser og konklusioner den pågældende metode kan give anledning til.Kasper Møller Hansen er professor ved Københavns Universitet, Lotte Bøgh Andersen er professor ved Aarhus Universitet, og Sune Welling Hansen er lektor ved Syddansk Universitet.

De seneste ti år har forebyggelsesarbejde været på den politiske dagsorden. Baggrunden er et ønske om at tage problemerne i opløbet og mindske de menneskelige og økonomiske omkostninger, der rammer udsatte borgere. Konsekvensen har været, at fagprofessionelle som sundhedsplejersker, pædagoger og lærere nu har til opgave at forebygge sociale og sundhedsmæssige problemer.Spørgsmålet er, hvordan forebyggelse finder sted i praksis, og hvordan man som fagprofessionel beslutter, hvornår en forebyggende indsats bør iværksættes. Hvornår er der tale om almindelige forhold i livet, og hvornår skal de fagprofessionelle bekymre sig om borgerne?Forebyggelse og bekymring er baseret på fem års undersøgelse af området og viser, hvordan den forebyggende praksis konkretiseres som et fagligt beredskab, og hvilke former for viden, erfaringer og kapaciteter de fagprofessionelle bringer i anvendelse i denne praksis.Gitte Sommer Harrits er lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet. Marie Østergaard Møller er seniorforsker ved KORA.

Sociologiens problemer – en grundbog leverer en pædagogisk indføring i sociologien og samfundets mest betydningsfulde problemfelter.Hvert kapitel tager fat i en central sociologisk problematik og udfolder herfra et overblik over de mest betydningsfulde teoriskoler og begreber, de definerende historiske og aktuelle udviklinger på området og de mest skelsættende empiriske studier og indsigter. Alt sammen med afsæt i danske samfundserfaringer og med udblik til den øvrige, globale verden. Bogen giver derfor anledning til at åbne vores forståelse af samfundet og dets problemer og udfordringer på nye og sociologisk kvalificerede måder.Mens der på dansk findes en række bøger, der introducerer til centrale sociologiske teorier og metoder, sætter denne grundbog sociologiens problemer i centrum såvel teoretisk som empirisk.Bogens bidragsydere udgøres af en vifte af kompetente sociologiske forskere fra hele landets universiteter og forskningsmiljøer. Bogen er redigeret af lektor i sociologi Anders Blok og af lektor i politisk sociologi Carsten Bagge Laustsen.

Professioner under pres indeholder både refleksioner over og analyser af status som selvstændigt fænomen, men også analyser af samspillet mellem en intensiveret politisk og administrativ styring samt de professionelle statuspositioner.Det centrale spørgsmål i bogen er, hvad der grundlæggende konstituerer den status, en profession i praksis kan gøre krav på, samt hvorvidt og hvorledes denne status udfordres gennem nye former for styring af den professionelle praksis. For at besvare dette spørgsmål kræves der både teorier om professioner og samtidig empiriske analyser på tværs af forskellige professioner og institutionelle kontekster. Derfor rummer bogen en variation af bidrag, lige fra rene teoretiske artikler om professioner til detaljerede empiriske studier af konkrete problemstillinger i den professionelle praksis.Bogens bidrag falder overordnet i to dele. Første del stiller skarpt på professionernes status, såvel generelt og teoretisk som for specifikke professioner. Et afgørende spørgsmål er her, hvilken rolle professionelle vidensformer spiller i den proces, hvorved en profession adskiller sig fra andre tilgrænsende faggrupper. Den anden del tager mere direkte fat i spørgsmålet om styring af professioner, herunder hvorledes professionel praksis udvikler sig i lyset af – og i visse tilfælde i kontrast til – nye statslige styringsformer.

Denne bog giver en tilgængelig og praktisk introduktion til arbejdet med kvalitative interview i forskning og analyse. Fokus er på de håndværksmæssige aspekter af interviewet, og teksten gennemgår de mest centrale spørgsmål, man bør forholde sig til på tværs af forskellige videnskabsteoretiske udgangspunkter. Det understreges, at man løbende bør reflektere over på hvilket grundlag, man mener at kunne vide noget om verden, og hvordan denne position omsættes i praktiske, metodiske greb.Formålet med bogen er at formidle centrale indsigter, praktiske erfaringer og konkrete råd, som kan guide og støtte både håndværk og refleksion. Bogens pointer trækker på forfatternes egne erfaringer såvel som den bredere danske og internationale litteratur om interview og kvalitativ metode.

Arbejdet med denne bog har givet anledning til mange spændende diskussionerom bogens temaer og spørgsmål: Hvad kan det kvalitativeforskningsinterview bruges til? Hvad kræver det at lave gode interview?Hvilke kvalitetskriterier er relevante i arbejdet med kvalitativemetoder? Hvad vil det egentlig sige at analysere og fortolke? Hvilkedilemmaer er vi selv stødt på i vores arbejde med interview, og hvilkespørgsmål og vanskeligheder møder vi typisk hos studerende, når deskal arbejde med interview i praksis?Særligt sidstnævnte spørgsmål har været et pejlemærke for os i udarbejdelsenaf bogen. Vi har forsøgt at skrive en lettilgængelig introduktiontil, hvad det faktisk kræver at gennemføre gode kvalitative interviewundersøgelser.Det er nemlig ikke så lidt. Samtidig har det væretvigtigt for os ikke blot at skrive en kogebog med entydige anvisningerog trin-for-trin-guides. At blive dygtig til at arbejde med kvalitativeinterview kræver først og fremmest øvelse i praksis. Dernæst kræverdet, at man er i stand til hele tiden at reflektere over forskellige mulighederog betydningen af de valg, man træffer. Begge dele er svært atlære fra en bog. Vi håber alligevel, at særligt nye interviewere vil findegode råd og konkret vejledning i bogen.

Gode spørgsmål, rigtige svar - Grundbog i samfundsfaglig metode, 2. udgaveHvad er sammenhængen mellem staters økonomiske vækst og deres demokratiske udvikling?Sikrer kommuner, som bruger flere penge per elev, bedre resultater ved afgangseksamen?Hvordan udspiller den politiske konflikt om barselsorlov til fædre eller indvandring sig i Danmark?Hver dag stiller vi en række spørgsmål til det samfund, vi er en del af. Men hvordan finder vi det bedst mulige svar på vores spørgsmål? Det er ikke enkelt at undersøge samfundet, men med gode metoder kommer vi et svar nærmere.Gode spørgsmål, rigtige svar - Grundbog i samfundsfaglig metode, 2. udgave, giver en grundig indførsel i en række samfundsfaglige empiriske metoder. Bogen dækker kvalitativ såvel som kvantitativ metode, komparativ metode og giver en grundig indførsel i, hvordan metoderne anvendes systematisk og kritisk. Derudover introducerer bogen læseren til, hvordan man bruger eksperimenter i samfundsfaglige undersøgelser. Bogen er rettet til samfundsfag på ungdomsuddannelserne, men kan også fungere som instruktionsbog til selv at gennemføre samfundsvidenskabelige undersøgelser.Bogen er desuden tilgængelig som iBog under samme navn.

Pierre Bourdieu (1930 – 2002) står som en af de mest indflydelsesrige europæiske sociologer i det 20. århundrede, og hans arbejde har haft stor betydning for så forskellige forskningsområder som klasse, kunst, uddannelse, videnskab, journalistik, og politik.Denne bog introducerer læseren til Bourdieus sociologi og politiske tænkning. Først præsenteres Bourdieus særlige forståelse af forholdet mellem videnskab og praksis, og herefter forklares de centrale begreber og elementer i hans sociologiske teori: kapital, habitus og felt. Dernæst diskuteres Bourdieus magtforståelse samt hans bidrag til den bredere tænkning om staten og det politiske. Bogen afsluttes med to oversatte uddrag fra bøgerne Sur l’État (Om staten) og Propos surle champ politique (Det politiske felt).

I de senere år har der været øget fokus på, at der - trods en udbredt stemning af det modsatte -  stadig findes klasseskel i Danmark og andre steder, som har betydning for folks muligheder og levestandard. Men diskussion af klassesamfundet hviler ofte på en uklar fornemmelse af, hvad der overhovedet menes med klasse, og om begrebet holder vand, når det udsættes for en stringent videnskabelig analyse. Denne bog råder bod på uklarheden og giver dels en indføring i klassebegrebet, dels en gennemgang af, hvad empiriske undersøgelser siger om klasser i dag.