Bøger af Gideon Zlotnik

De stakkels drenge er en nyklassiker, når det gælder drengens situation i det moderne samfund. Gideon Zlotnik giver en grundig gennemgang af drengens grundlæggende biologi og den psykologiske sårbarhed, som den giver drengen. Bogen bugner med statistisk materiale, som er en guldgrubbe for enhver pædagog og lærer - og forældre i det hele taget. Gideon Zlonik sammenkæder i bogen det biologiske med det psykologiske, sociale og samfundsmæssige og giver et samlet bud på, hvorfor så mange drenge mistrives på den ene eller anden anden måde.

De stakkels piger er et must for dig, som har en datter. Eller for dig som er pige eller ung kvinde. Eller for dig, som er lærer eller pædagog og har med piger og unge kvinder at gøre til daglig. Eller for dig, som i anden sammenhæng har med piger og unge kvinder at gøre i dit arbejde eller din fritid. I De stakkels piger giver Bertill Nordahl og Gideon Zlotnik nemlig en analyse af den moderne pige og unge kvindes situation. De spørger med udgangspunkt i det biologiske, psykologiske, kulturelle og sociale: Hvad sker der? Hvad skyldes det? Hvad kan der gøres? Et centralt omdrejningspunkt i bogen er den overfeminisering, som sker med nutidens piger og unge kvinder på det ydre plan, og den maskulinisering, som samtidig finder sted på det indre plan. Bogen stiller to centrale spørgsmål: Hvordan kan vi som samfund leve med det stadig stigende antal af piger, som mistrives? Hvordan kan vi som voksne leve med, at det er blevet så risikabelt at være pige? Hvis De stakkels piger inspirerer, irriterer eller provokerer dig, vil vi anbefale dig også at læse Gideon Zlotniks bog, De stakkels drenge, og Bertill Nordahl Tarzan i damejunglen og KØN. Alle tre bøger findes som e-bøger.

Hvad skal man dog give venner og familie, når de ligger i sengen, det være sig hjemme eller på sygehuset? En æske chokolade, en klase druer eller en buket blomster?Her er den alternative og opmuntrende gave: En samling vitser om læger, patienter, sygeplejerske og alt det de går og foretager sig på klinikkerne, afdelingerne, konsultationerne og på stuerne. Hudlæger, blonde sygeplejersker, psykiatere, gynækologer - og som sagt et stort virvar af patienter. Ingen går fri. Det værste er selvfølgelig, at det kun gør ondt, når man griner. Her er et par smagsprøver:Patienten til psykiateren: - Jeg har tidligere lidt af splittet personlighed, men takket være dig, har vi det fint for tiden. Børnepsykiateren til moderen: - Det er intet i vejen med din dreng, han har blot et ødipuskompleks. - Jeg er lige glad med, hvad det hedder, bare han elsker sin mor.På en lukket psykiatrisk afdeling løb der en patient rundt på gangene og råbte: - Jeg er Napoleon, jeg er Napoleon! - ÅÅRH nu hold op med det pjat, du er ikke Napoleon, sagde en sygeplejerske, men patienten råbte bare endnu højere. - JEG ER NAPOLEON, JEG ER NAPOLEON!! Så blev de nødt til at sætte ham ned på en stol og sygeplejersken spurgte: - Hvem pokker har bildt dig ind, at du er Napoleon? - GUD har sagt, jeg er Napoleon, og så ER jeg Napoleon. - NEJ, NEJ! Råbte en anden patient. Det har jeg aldrig sagt!