Bøger af Gert Sørensen

Klassisk og moderne politisk teori er en bred indføring i den politiske teoris centrale teorier, personer, temaer og begreber fra Platon og Aristoteles til i dag. Bogen er skrevet af førende forskere og eksperter og er en autoritativ milepæl i dansk samfundsvidenskab.Klassisk og moderne politisk teori er opbygget kronologisk og består af fem dele: Fra antikken til den begyndende renæssance Klassiske tænkere - fra renæssancen til oplysningstiden Det lange århundrede 1789-1914 1914-1945 Politisk teori efter 1945Hver del indledes med en præsentation af periodens politiske og sociale klima. Herefter gennemgår de enkelte kapitler periodens centrale teoriers baggrund og grundideer. Hvert kapitel indeholder endvidere biografiske oplysninger om teoriernes ophavsmænd samt en oversigt over nøglebegreber og definitioner.Klassisk og moderne politisk teori er redigeret af JØRN LOFTAGER, lektor, ph.d., Aarhus Universitet, og LARS BO KASPERSEN, professor, ph.d., CBS – Handelshøjskolen i København.Tildelt Sven Henningsen-prisen for 2009 for årets bedste, alment tilgængelige bog inden for fagene samtidshistorie, statskundskab og international politik.I deres udtalelse om bogen skriver legatbestyrelsen:"Storværket Klassisk og moderne politisk teori er en kraftpræstation af redaktørerne, Lars Bo Kaspersen og Jørn Loftager. Over 69 kapitler og 1273 sider har de organiseret en samlet præsentation af politisk teori i bredeste forstand, der dækker perioden fra den klassiske antikke politiske teori og frem til de nyeste overvejelser. Dermed tilbydes læseren et imponerende overblik over teoridannelser, der belyser politik fra mange forskellige vinkler, alt sammen i læsevenlige bidrag, der forklarer nøglebegreber og præsenterer komplekse indsigter uden at overforenkle. Bogen har været otte år undervejs og vil blive stående som et helt centralt bidrag på sit felt.Bogen er et på dansk unikt eksempel på, at selv komplicerede politiske teorier lader sig formidle og fremstille på en alment tilgængelig måde. Efter bestyrelsens skøn, er det årets bedste eksempel."OBS! Første oplag af Klassisk og moderne politisk teori sælges med en gratis e-bog. Den vejledning, der står på bogens første side, er desværre ikke længere gyldig. I stedet skal man maile til support@publizon.dk for at få tilsendt en gratis e-bog. I mailen skal man oplyse koden fra bogens første side.

Thomas Harder Intro - Mit RomMogens Nykjær Skt. Peter - Foran porten til PeterskirkenJesper Storgaard Fontænerne - Et lykkeligt ægteskab mellem vand og stenMaria Fabricius Hansen Genbrug - Antikkens efterliv i middelalderenKarl Aage Rasmussen Afveje - Det ukendte RomSteen Bo Frandsen Fascismen - Tilnærmelser til et tredje RomAlfredo Tesio Muren - Rundt om det gamle Rom med enkelte afstikkereMogens Nykjær Maleren - En dag med CaravaggioNils Schou Trastevere - Livet ved flodenThomas Harder Kirken - Pavens byGert Sørensen Gerningssteder - Roms politiske mordPeter Mandahl Hansen Arkitekturen - Roms moderne bygningsværkerKaren Slej Forum - Magtens centrum og bolig

talia. Italienske historier, kulturer og identiteter fra år 1000 til i dag er en indføring i Italiens kulturhistorie.I Danmark er der en stor interesse for Italien. Mange har rejst i Italien og har allerede et kendskab til landets store kulturarv. Det er dog ikke altid lige let at forstå Italiens lange og meget sammensatte historie. Det vil forfatteren gerne rette op på ved at give sit bud og invitere læseren ind i et stort materiale, der er samlet op og analy­ seret gennem mange år som underviser og forsker i Italiens kultur, historie og samfundsforhold.Bogen er delt op i tre makroperioder: 1. De mange Italia’er, 2. Nationalstaten Italien, 3. Italien som et land i Vesten og i EU. Faserne ligger ikke bare i forlængelse af hinanden, men de griber også over­ lappende ind over hinanden. Bogen kan læses som en sammenhæn­ gende tekst, eller læseren kan vælge de afsnit, der især måtte have interesse.Bogen er drevet frem af en nysgerrighed efter at vide, hvordan mennesker i et bestemt tidsrum organiserer et bestemt territorium og omdanner det naturgivne til kultur og samfund. Den undersøger også de tanker og motiver, der har ligget bag de skiftende måder at indrette sig på. Blikket er dansk. Det giver bogen et træk af dialog hen over Europas grænser.Forfatteren er Gert Sørensen (1948), dr.phil., der i dag er senior­ forsker på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet, og som igennem årtier har skrevet bøger og artikler om Italien og kommenteret aktuel italiensk politik i danske medier.

Da Berlusconi dannede sin første regering tilbage i 1994, gav han indtryk af at repræsentere noget tiltrængt nyt, efter den gamle korruptionsramte politiske klasse havde måttet trække sig. Dette billede har ændret sig markant siden, men alligevel blev han valgt igen i 2001, hvor han dannede den anden Berlusconi-regering. Ved valget i 2006 var det lige ved at ske igen. Hvad har fået så mange italienere til at støtte Berlusconi? Og hvordan har han formået at fastholde denne støtte? Det er bl.a. disse spørgsmål, bogen prøver at give et svar på.Der er ikke tale om en traditionel biografi om Berlusconi. Interessen samler sig om Berlusconi som katalysator for nogle grundlæggende forandringer i italienernes politiske adfærd. Bogen skal ses som en slags tilstandsrapport over en aktuel tidsepoke med rødder tilbage i det Italien, der opstod i 1945 efter fascismens endelige sammenbrud.Bogens første del gennemgår de strukturelle tendenser, som Berlusconi begynder at agere i fra midten af 1970´erne. Bogens anden del omhandler 1990´erne, hvor Berlusconi træder frem i politikerens og regeringslederens skikkelse og hvor han, som ingen andre, formår at slå politisk mønt af det kommercielle tv og den voksende forbrugermentalitets gennembrud. Tredje del sætter ind over for Berlusconis frontale angreb på de demokratiske principper og samler op omkring Italiens dybe krise. Den gennemgående analytiske figur er hentet fra Machiavellis Fyrsten om magtens mål og med.Dele af bogen er blevet til i samarbejde med den italienske journalist Giulio Castelli.

Da Berlusconi dannede sin første regering tilbage i 1994, gav han indtryk af at repræsentere noget tiltrængt nyt, efter den gamle korruptionsramte politiske klasse havde måttet trække sig. Dette billede har ændret sig markant siden, men alligevel blev han valgt igen i 2001, hvor han dannede den anden Berlusconi-regering. Ved valget i 2006 var det lige ved at ske igen. Hvad har fået så mange italienere til at støtte Berlusconi? Og hvordan har han formået at fastholde denne støtte? Det er bl.a. disse spørgsmål, bogen prøver at give et svar på.Der er ikke tale om en traditionel biografi om Berlusconi. Interessen samler sig om Berlusconi som katalysator for nogle grundlæggende forandringer i italienernes politiske adfærd. Bogen skal ses som en slags tilstandsrapport over en aktuel tidsepoke med rødder tilbage i det Italien, der opstod i 1945 efter fascismens endelige sammenbrud.Bogens første del gennemgår de strukturelle tendenser, som Berlusconi begynder at agere i fra midten af 1970''erne. Bogens anden del omhandler 1990''erne, hvor Berlusconi træder frem i politikerens og regeringslederens skikkelse og hvor han, som ingen andre, formår at slå politisk mønt af det kommercielle tv og den voksende forbrugermentalitets gennembrud. Tredje del sætter ind over for Berlusconis frontale angreb på de demokratiske principper og samler op omkring Italiens dybe krise. Den gennemgående analytiske figur er hentet fra Machiavellis Fyrsten om magtens mål og med.Dele af bogen er blevet til i samarbejde med den italienske journalist Giulio Castelli.Gert Sørensen, dr.phil., er lektor i italiensk historie og kultur på Institet for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet. Han har udgivet adskillige bøger og artikler om det moderne Italien, heriblandt Gramsci og den moderne verden (1993), Den dobbelte stat – En krønike om magtens hemmeligheder i Italien (1998) og Kairos – Træk af humanismen og posthumanisme i italiensk kultur (2003), (alle Museum Tusculanums Forlag).

Hegemoni, konsensus og civilsamfund er nogle af de begreber, som Antonio Gramsci (1891-1937) huskes for. I de første årtier efter krigen var Gramsci kun kendt i Italien, men siden 1970’erne er hans arbejde blevet oversat til hovedsprogene.Gramsci blev fængslet af fascisterne i 1926 for sin politiske virksomhed som leder af Det italienske Kommunistparti. Under opholdet nedfældede han en række notesbøger. Heri reflekterede han bl. a. over, hvorfor det ikke lykkedes at stoppe fascismen, og hvad baggrunden var for, at den russiske revolution sandede til. På den måde skrev han sig ind i en anti-totalitær tradition. Desuden skabte han et nyt politisk ordforråd, der siden har bidraget til at tematisere mulighederne for alternative udviklingsperspektiver for det moderne samfund.Som tænker bevægede Gramsci sig frit mellem republikaneren Nicolò Machiavelli, socialisten Karl Marx, og den italienske liberale filosof Benedetto Croce. Hans værk fremstår i dag fortsat som et laboratorium for den politiske og filosofiske tænkning i Europa.

Hegemoni, konsensus og civilsamfund er nogle af de begreber, som Antonio Gramsci (1891-1937) huskes for. I de første årtier efter krigen var Gramsci kun kendt i Italien, men siden 1970’erne er hans arbejde blevet oversat til hovedsprogene. Gramsci blev fængslet af fascisterne i 1926 for sin politiske virksomhed som leder af Det italienske Kommunistparti. Under opholdet nedfældede han en række notesbøger. Heri reflekterede han bl. a. over, hvorfor det ikke lykkedes at stoppe fascismen, og hvad baggrunden var for, at den russiske revolution sandede til. På den måde skrev han sig ind i en anti-totalitær tradition. Desuden skabte han et nyt politisk ordforråd, der siden har bidraget til at tematisere mulighederne for alternative udviklingsperspektiver for det moderne samfund. Som tænker bevægede Gramsci sig frit mellem republikaneren Nicolò Machiavelli, socialisten Karl Marx, og den italienske liberale filosof Benedetto Croce. Hans værk fremstår i dag fortsat som et laboratorium for den politiske og filosofiske tænkning i Europa. Indholdsoversigt Kapitel 1. En tid, et liv, et værk Kapitel 2. En praxisfilosofi bliver til Kapitel 3. Historie og filosofi Kapitel 4. Politik Kapitel 5. Efterliv og aktualitet Fra ungdomsskrifterne Fra fængselsoptegnelserne NøglebegreberBibliografi

Niccolò Machiavelli (1469-1527) har altid haft et blakket ry for sin fremstilling af politik som et kynisk magtspil, hvori vold, list og gunstne overlæg tæller. Derfor har Machiavelli altid været sortlistet af tidens skiftende moralister med Kirken i spidsen.Han forstod som få i samtiden, hvor udsat staterne og befolkningerne var i en verden præget af voksende geopolitisk usikkerhed. Disse erfaringer fik stor betydning for de to hovedværker ("Il Principe" og "Discorsi"), der her præsenteres i en samlet og mere nuanceret analyse af Machiavellis syn på forholdet mellem politik og etik, mellem stat, krig og befolkning.IndholdsoversigtRedaktionelt forordKapitel 1. En tid, et liv, et værkKapitel 2. Il Principe og tilblivelsen af en kundskab om statenKapitel 3. Discorsi. Et lærestykke om republikkenKapitel 4. Republikken og det fælles godeKapitel 5. Efterliv og aktualitetTekster fra FyrstenTekster fra DrøftelserVocabularium politicumBibliografi

Niccolò Machiavelli (1469-1527) har altid haft et blakket ry for sin fremstilling af politik som et kynisk magtspil, hvori vold, list og gunstne overlæg tæller. Derfor har Machiavelli altid været sortlistet af tidens skiftende moralister med Kirken i spidsen.Han forstod som få i samtiden, hvor udsat staterne og befolkningerne var i en verden præget af voksende geopolitisk usikkerhed. Disse erfaringer fik stor betydning for de to hovedværker ("Il Principe" og "Discorsi"), der her præsenteres i en samlet og mere nuanceret analyse af Machiavellis syn på forholdet mellem politik og etik, mellem stat, krig og befolkning.

Rapport fra Nordisk Dante-nettverks Seminar 2 på Italiensk Kulturinstitutt i Stockholm, 5-7 oktober 2001. Bidrag på svensk, dansk, norsk og engelsk.

"Staten siger altid: L'état, c'est moi", skriver Niklas Luhmann.Dermed antydes en opfattelse af staten som et selvrefererende og selv-reproducerende system. Spørgsmålet er imidlertid: hvor kommer påvirkningerne af staters udvikling fra? - fra staten selv, fra andre stater og eksterne relationer, fra det omgivende samfund og interne sociale relationer eller er det noget helt fjerde?Staten, det er ... viser i et bredt perspektiv tendenserne i stats- og politikforskningen inden for marxisme, neo-marxisme og diskursanalyse, funktionalisme, neo-funktionalisme og post-strukturalisme, historisk sociologi samt international politik.Bogen er en bred præsentation af såvel angelsaksiske som kontinentaleuropæiske traditioner inden for stats- og politikforskningen. De enkelte bidrag er skrevet af danske human- og samfundsvidenskabelige forskere samt de udenlandske sociologiprofessorer Michael Mann og Bob Jessop.Staten, det er ... henvender sig til historie-, politologi- og sociologistuderende samt studerende fra andre samfundsvidenskabelige fag.