Bøger af Gedske Daugaard
-
440,95 kr. Omkring 250.000 danskere har mindst én gang i løbet af deres levetid været i behandling for en kræftsygdom. Flere og flere overlever en kræftsygdom og har et liv efter sygdommen. Kvaliteten af det liv afhænger i høj grad af, hvor gode vi bliver til i et integreret behandlingsperspektiv at opspore, identificere og om nødvendigt forebygge og behandle de enkelte kræftsygdommes senfølger. Som den første af sin art herhjemme præsenterer Kræft – senfølger og rehabilitering den viden, vi har på området. Kapitel for kapitel undersøges sammenhængen mellem en kræftsygdom og livet, efter at behandlingen er afsluttet. Hvordan hjælpes den enkelte bedst videre? Hvilken viden og erfaringer om kræftsygdom og senfølger skal i højere grad medtænkes af læger, sygeplejersker, fysioterapeuter og de øvrige sundhedsprofessionelle, der til hverdag har ansvaret for at behandle de næsten 40.000 danskere, der hvert år for første gang får stillet diagnosen kræft? I bogens første del beskriver en række kræftlæger de store kræftsygdomme. De formidler på baggrund af mange års erfaring med behandling og peger på senfølgerne af de forskellige sygdomme. I bogens anden del formidler en række eksperter inden for forskellige områder den viden, de har om en eller flere senfølger, og hvordan de kan forebygges og behandles. For eksempel viden om, hvad behandlingen konkret kan betyde for kroppens fysiske funktion, for den psykiske tilstand og for det sociale liv. Men også for parforhold, seksualliv og arbejde.I tredje del beskrives fire eksempler på rehabiliteringsforløb, sådan som de forløber i praksis – fire øjebliksbilleder fra rehabiliteringens praktiske virkelighed.Kræft – senfølger og rehabilitering henvender sig til sundhedsprofessionelle, der i deres daglige arbejde har fokus på rehabilitering af mennesker med en kræftsygdom, det være sig sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter og læger. Bogen kan desuden læses af de mange patienter og deres pårørende, som søger en autoritativ kilde, der kan beskrive og oplyse om senfølger og rehabilitering.
- Bog
- 440,95 kr.