Bøger af Frida Hastrup

Klassiske og moderne antropologiske tænkere er en indføring i den særlige tænkning, som antropologien har fostret. Antropologien voksede ud af en stigende interesse for at forstå den globale mangfoldighed i slutningen af det 19. århundrede, hvor hele verden var kendt og opmålt. Samtidig vidste man stadig meget lidt om, hvordan enkeltsamfund hang sammen. Det blev der rådet bod på gennem det etnografiske feltarbejde, der opstod som en ny videnskabelig metode. Det direkte møde med andre former for samfundsliv og måder at ræsonnere på lagde grunden til en særegen antropologisk tænkestil, der udfolder sig mellem konkrete detaljer og generelle begreber. I bogen præsenteres centrale antropologers arbejder gennem intellektuelle portrætter af Franz Boas, Marcel Mauss, Knud Rasmussen, Margaret Mead, Claude Lévi-Strauss, Gregory Bateson, Mary Douglas, Talal Asad, Marilyn Strathern, Bruno Latour, Anna Tsing og mange flere.Klassiske og moderne antropologiske tænkere er skrevet af antropologer fra danske, norske og islandske universiteter og er redigeret af professor emeritus Kirsten Hastrup.Bogens opbygning er enkel: Tænkerne er kronologisk ordnet efter deres fødselsår. Fødselsåret forklarer naturligvis ikke tænkningen, men det er tydeligt, at hver enkelt tænker afspejler sin tid; lige så tydeligt er det, at afspejlingen hverken er mekanisk eller uniform, og at begreber kan trække lange spor i historien. Det, der forbinder kapitlerne med hinanden, er afsættet i konkrete samfund. Bogen viser således at “klassisk” og “moderne” ikke er entydigt tidslige kategorier. Specifikke feltarbejder finder sted på bestemte tider, men de kan omsættes i mangfoldige senere læsninger. Bogen er relevant for læsere inden for alle samfundsvidenskabelige studier såvel som inden for humanistiske studier, som ønsker at forstå og udfordres på begreber som kultur, natur, globalisering, slægtskab, udveksling og meget mere.Et kortfattet overblik, der introducerer hvert kapitel, en fyldig litteraturliste og et omfattende navne- og emneregister gør bogen anvendelig som opslagsværk og som redskab for litteratursøgning.

Der er ikke længere nogen tvivl. Klimaforandringer, artstab, forsuring af verdenshavene, forurening af drikkevand, ekstremt vejr og udpining af jord er alle videnskabeligt veldokumenterede kriser, der hører til dagens orden i det 21. århundrede. Menneskelige aktiviteter har sat omfattende spor i jordens økosystemer, og er ophav til de igangværende miljø- og klimamæssige kriser. Mennesker er også kreative og ansvarlige for at løse problemerne.Grøn samfundsteori – tanker til en økologisk krisetid er et vigtigt og rettidigt analytisk værk. Bogen introducerer til et bredt udsnit af de vigtigste tænkere, debatter og bevægelser, som beskæftiger sig med de økologiske kriser, og kommer omkring alt fra Haraway, Latour, Shiva og nye tænkere fra det globale syd til økoreligion, regenerativt landbrug, grøn dannelse, klimaaktivisme og meget, meget mere.Er man interesseret i at komme dybere ned i nogle af tidens sværeste dilemmaer, finder man i bogen et indblik i, hvordan førende stemmer inden for samfundsvidenskab, økologisk tænkning og klimaforandringer går til de igangværende kriser. Og inspiration til selv at tænke videre.Bogen er redigeret af Simon Kjær Hansen, Stine Krøijer og Lars Tønder.

The Asian tsunami in December 2004 severely affected people in coastal regions all around the Indian Ocean. This book provides the first in-depth ethnography of the disaster and its effects on a fishing village in Tamil Nadu, India. The author explores how the villagers have lived with the tsunami in the years succeeding it and actively worked to gradually regain a sense of certainty and confidence in their environment in the face of disempowering disaster. What appears is a remarkable local recovery process in which the survivors have interwoven the tsunami and the everyday in a series of subtle practices and theorisations, resulting in a complex and continuous recreation of village life. By showing the composite nature of the tsunami as an event, the book adds new theoretical insight into the anthropology of natural disaster and recovery.