Bøger af Frederik Strand

Når nye efterforskningsmetoder tages i brug, eller nye spor dukker op, kan henlagte kriminalsager genåbnes og i mange tilfælde opklares. Frederik Strand beskriver efterforskningsarbejdet i en række store danske kriminalsager - bl.a. Damhus-mordet, Bombemanden fra Gladsaxe, Amagermanden og de seks kvindemord i Københavnsområdet omkring 1990 - og undersøger, hvorfor og hvordan sagerne blev åbnet på ny. Var det tilfældigheder, en effektiv politiindsats eller nye forbrydelser begået af gerningsmanden? Med sagerne ser vi det moderne politi vokse frem i takt med nye efterforskningsmetoder som fingeraftrykdsregistrering og dna-analyser. De genåbnede sager giver os også et alternativt indblik i historien, her møder vi samfundets randeksistenser og får et indblik i tidligere tiders livsvilkår og menneskesyn.

Uropatruljen var gennem mere end 30 år dansk politis mest berømte og berygtede afdeling. Den blev sat ind mod Københavns hippier, bz?ere, rockere og narkohandlen på Christiania og Vesterbro i nogle af den moderne danmarkshistories mest dramatiske årtier.For første gang fortælles hele historien om Uropatruljen fra oprettelsen i 1969 til nedlæggelsen i 2001. Bogen er blandt meget andet baseret på interviews med en lang række urobetjente, som har stillet deres personlige arkiver til rådighed og fortæller åbent og ærligt om deres arbejde. Aktører fra Christiania samt kredsen af bz?ere og rockere fortæller også deres side af historien.UROPATRULJEN er en fortælling om voldelige konfrontationer og politiarbejde, der gik til kanten. Men det er også historien om menneskelighed og socialt engagement i en brutal verden blandt narkomaner og udstødte.

Rigspolitichefens Rejseafdeling – populært kaldet Rejseholdet – var en berømt og respekteret enhed, som rykkede ud som assistance til politikredsene uden for København i sager af særlig karakter. Rejseholdet blev dannet i 1927 og nedlagt i 2002. Her fortælles for første gang hele den dramatiske historie om, hvordan en række uopklarede brandsager fra det 20. århundredes begyndelse førte til oprettelsen af et særligt korps i politiet, som fra 1927 i en selvstændig afdeling rykkede ud i sædelighedssager, mord, store bedrageri- og tyverisager samt røveri- og siden narkotikasager. Bogen bygger på Politimuseets udførlige materiale om Rejseholdets arbejde samt på interviews med nøglepersoner, bl.a. tidligere ansatte i afdelingen, herunder chefer, tidligere rigspolitichef, tidligere statsadvokat og forsvarsadvokater.

Fra mordet i Finderup Lade over Varulve-bevægelsen til de uopklarede kvindemord i 1990’erne og katastrofebranden på Scandinavia Star. Uopklarede kriminalsager har altid fascineret og skabt myter og konspirationsteorier. I denne bog fortæller historiker Frederik Strand om nogle af danmarkshistoriens mest gådefulde uopklarede forbrydelser. En væsentlig del af sagerne er drabssager, men der er også forskellige former for berigelseskriminalitet, sædelighedsforbrydelser samt enkelte terrorsager og gådefulde krigsbegivenheder.Bogen beskriver også, hvordan historieskrivningen har udviklet sig. I tidligere tider fandtes der groft sagt kun kongernes og adelens historie, og derfor handler de tidligste kriminalhistorier ofte om dem. Med pressens fremvækst i det 19. århundrede begynder man at interessere sig for almindelige mennesker, og så kommer deres kriminalhistorier også i centrum. Samtidig opstår der en særlig interesse for den "ekstraordinære kriminelle" som f.eks. seriemordere, der i helt særlig grad optager pressen og befolkningen. Frederik Strand fortæller også om cold cases og beskriver, hvordan en uopklaret sag skifter karakter, når den bliver opklaret, og det gådefulde forsvinder.

Danmarks bedst skrivende true crime-forfatter, Frederik Strand, har skrevet 'En stump genstand'. Bogen fokuserede på de redskaber, der i nyere tid er blevet brugt til at slå et andet menneske ihjel med. Efterfølgeren 'Med de bare næver' handler om drabssager uden brug af et mordvåben. Hænder kan bruges til meget.Fredrik Strand dykker ned i en række danske drabssager. Hvis et menneske vil slå et andet menneske i ihjel, er det ingen hindring, at der mangler et mordvåben. Gerningsmænd har altid brugt, hvad der nu var for hånden.

Et offer. En gerningsmand. Et drabsvåben. Det er elementerne i en drabssag. Det lyder enkelt, men er det sjældent. Tit findes offer eller gerningsmand ikke sådan ummidelbart, og drabsvåbnet er måske slet ikke et våben.I EN STUMP GENSTAND gennemgår lederen af Politimuseet Frederik Strand 25 danske drabssager med udgangspunkt i drabsvåbnet. Med forbrydelsens centrale rekvisit som ledetråd folder Frederik Strand dramaerne ud. Han reflekterer tillige over baggrunden for sagerne, der strækker sig fra 1881 til 2005.Frederik Strand er leder af Politimuseet i København siden 2010. Han er cand.mag. i filosofi og historie samt ph.d. i politihistorie (2010) og har tidligere udgivet en lang række bøger, bl.a. Uropatruljen – politiets hårde halse, der modtog Tage la Cour-diplomet i 2021.

I februar 1969 går 217 politifolk, 23 falck-mænd og et større antal arbejdere med nedrivningsmaskiner i aktion på Christianshavn. Aktionen er brutal. Nedrivningsmaskinerne kører direkte ind i bygningerne, mens der stadig er personer i de øverste lejligheder. Andre beboere bliver hårdhændet hevet ud og kørt bort i salatfade. I mere end fire år havde såkaldte slumstormere boet ulovligt i Sofiegården, og nu havde kommunen fået nok. Husene skulle ryddes. Og her spillede en relativt ny afdeling i Københavns Politi en væsentlig rolle. En gruppe af civilklædte politifolk, der op til rydningen havde patruljeret blandt den nye gruppe af hippier, der ikke alene boede ulovligt, men også indtog store mængder hash. Det var ikke første gang, at Uropatruljen – som gruppen hed – lagde sig ud med de unge, der var født i kølvandet på anden verdenskrig. Men med rydningen af Sofiegården blev politiet, og særligt Uropatruljen, lagt for had. For var det ikke politiet, der havde smadret de unges livsdrøm? Og var det ikke Uropatruljen, der gang på gang havde chikaneret de unge under 60’ernes vietnamdemonstrationer? Den rebelske ungdomsgenerations had til Uropatruljen var født.Værter: Julie Giese & Frederik StrandTilrettelæggelse, produktion og musik: Frederik Strand og MoxStory Der er i podcasten anvendt citater fra:Uropatruljen, Slumstormerne (1971) (Slumstormerne)Det store stygge storkespringvand, Cæsar, (1965) (Trad./Thøger Olesen)Balladen om Provoknud, Gasolin (1972) (Jönsson - Beckerlee - M. Mogensen)Denne podcast-serie er baseret på Frederik Strands bog "Uropatruljen – Politiets hårde halse". Her beretter tidligere urobetjente om livet på gaderne, om mødet og omgangen med slumstormere, christianitter, rockere, pushere og narkomaner og prostituerede, bz’ere og autonome.Frederik Strand er en dansk forfatter og leder af Politimuseet i København. Han er uddannet cand.mag. i filosofi og historie og har en ph.d. i politihistorie. Han står blandt andet bag bøgerne "Uopklaret" og "Efterforskningens anatomi".

I 1980 kunne Uropatruljen afdække et skifte i kriminalitetsstrukturen på Christiania. Det var en tendens, der tilsyneladende gjorde sig gældende i store dele af den vestlige verden, hvor lokale forhandlere af narko siden 1970ernes slutning var blevet fortrængt af mere organiserede grupper, der i kraft af de mange penge, der var involveret, ønskede at kontrollere markedet. En ny spiller var dermed trådt ind på Uropatruljens scene – de amerikansk inspirerede rockergrupper. Værter: Julie Giese & Frederik StrandReporter: Steffen WaltonTilrettelæggelse, produktion og musik: Frederik Strand og MoxStory Denne podcast-serie er baseret på Frederik Strands bog "Uropatruljen – Politiets hårde halse". Her beretter tidligere urobetjente om livet på gaderne, om mødet og omgangen med slumstormere, christianitter, rockere, pushere og narkomaner og prostituerede, bz’ere og autonome.Frederik Strand er en dansk forfatter og leder af Politimuseet i København. Han er uddannet cand.mag. i filosofi og historie og har en ph.d. i politihistorie. Han står blandt andet bag bøgerne "Uopklaret" og "Efterforskningens anatomi".

I september 1944 iværksatte den tyske besættelsesmagt en landsdækkende operation mod det danske politi og grænsegendarmeri: Aktion Möwe. Bogen beskriver i detaljer beslutningsprocessen frem mod aktionen, de indre tyske magtkampe, forberedelserne og de vidt forskellige forløb over hele Danmark. Fra den dramatiske storm på politihovedkvarterer i de største byer og kampene ved Amalienborg til den mere fredelige afvæbning i provinsen.Omkring 2000 politifolk og 140 grænsegendarmer blev anholdt og deporteret til tyske kz- og arbejdslejre. Den resterende politistyrke blev afkrævet at møde til tjeneste igen i et reorganiseret politi under tysk kontrol, men aktionen mislykkedes. Det danske politi blev derefter opløst med store konsekvenser til følge for det danske samfund og besættelsesmagten selv.

Brødrene Franz og Erich Sass har gjort sig selv berømte og berygtede som nogle af de mest innovative pengeskabstyve i verden. Deres storhedstid som pengetyve spredte sig over 1920'erne og 30'erne, hvor de plyndrede sig igennem Tyskland med kreative metoder, der sjældent efterlod spor, og de fandt også vej til Danmark med deres kriminalitet. I dette afsnit vil museumsleder på Politimuseet, Frederik Strand, fortælle om noget af det værktøj, forbryderbrødrene brugte til deres tyverier. Værktøjet er i dag udstillet på Politimuseet. Værter: Camilla Sager og Frederik StrandKlip og tilrettelæggelse: Camilla SagerRedaktør: Andreas Lindinger SaxildForbrydelsens genstandeDansk kriminalhistorie er fyldt med spektakulære genstande, der har haft afgørende betydning for efterforskninger gennem tiden. Gerningsvåben, bevismateriale, kriminaltekniske spor. Mange af genstandene er hverdagsagtige imens andre får én til at slå øjnene op - men fælles for dem alle er, at de gemmer på en grusom historie. I 'Forbrydelsens genstande' fortæller vært Frederik Strand historierne bag genstandene der har formet dansk kriminalhistorie.Frederik Strand er til daglig museumsleder på Politimuseet, og så er han vært på adskillige podcasts og forfatter til flere bøger om dansk kriminalhistorie, blandt andet om det danske rejsehold og uropatruljen.

I 1917 blev Hertha Jensens ligrester fundet i en privat villa på Østerbro, hvor hun var blevet brændt i husets fyr. Denne opdagelse gjorde en overbetjent fra Opdagelsespolitiet efter, at Herthas halvbror kontaktede politiet med den information, at han havde fundet tøjet, hun efter sigende var iført, da hun forlod sit hus af egen vilje. Inden da havde Herthas mand Jørgen Jensen ringet til politiet for at efterlyse sin forsvundne hustru. I dette afsnit af 'Forbrydelsens genstande' skal vi høre om asken fra Ryvangsdrabet og om, hvilken betydning den har haft for dansk kriminalhistorie.Værter: Camilla Sager og Frederik StrandKlip og tilrettelæggelse: Camilla SagerRedaktør: Andreas Lindinger Saxild Forbrydelsens genstandeDansk kriminalhistorie er fyldt med spektakulære genstande, der har haft afgørende betydning for efterforskninger gennem tiden. Gerningsvåben, bevismateriale, kriminaltekniske spor. Mange af genstandene er hverdagsagtige imens andre får én til at slå øjnene op - men fælles for dem alle er, at de gemmer på en grusom historie. I 'Forbrydelsens genstande' fortæller vært Frederik Strand historierne bag genstandene der har formet dansk kriminalhistorie.Frederik Strand er til daglig museumsleder på Politimuseet, og så er han vært på adskillige podcasts og forfatter til flere bøger om dansk kriminalhistorie, blandt andet om det danske rejsehold og uropatruljen.

Han dræbte fire politibetjente på Amager i 1965. Før det firdobbelte drab havde Palle Sørensen siden sin ungdom begået serier af berigelsesforbrydelser som indbrud og forsikringssvindel. Tidligt i hans kriminelle karriere blev han anbragt i psykopatforvaring, hvor han fik en masse nye kontakter, som hjalp ham med at fortsætte sin kriminalitet. I dette afsnit fortæller museumsleder på Politimuseet, Frederik Strand, i detaljer om våbenet, med hvilket Palle Sørensen tog livet af fire unge mænd, og hvad pistolen kan fortælle om manden, der affyrede den.Værter: Camilla Sager og Frederik StrandKlip og tilrettelæggelse: Camilla SagerRedaktør: Andreas Lindinger Saxild Forbrydelsens genstandeDansk kriminalhistorie er fyldt med spektakulære genstande, der har haft afgørende betydning for efterforskninger gennem tiden. Gerningsvåben, bevismateriale, kriminaltekniske spor. Mange af genstandene er hverdagsagtige imens andre får én til at slå øjnene op - men fælles for dem alle er, at de gemmer på en grusom historie. I 'Forbrydelsens genstande' fortæller vært Frederik Strand historierne bag genstandene der har formet dansk kriminalhistorie.Frederik Strand er til daglig museumsleder på Politimuseet, og så er han vært på adskillige podcasts og forfatter til flere bøger om dansk kriminalhistorie, blandt andet om det danske rejsehold og uropatruljen.

Han bliver beskrevet som ”den farligste fange i Danmark nogensinde” og så er han den, der har siddet fængslet i længst tid herhjemme. Naum Conevski har tilbragt mere end halvdelen af sit 74-årige liv bag tremmer, siden han i 1985 blev dømt for på brutal vis at have dræbt to unge mænd. I dette afsnit af 'Forbrydelsens genstande' skal det handle om den mand, der stadig bliver vurderet så farlig, at han formentlig aldrig bliver løsladt fra fængslet. Museumsleder på Politimuseet, Frederik Strand, er med i studietfor at fortælle om Conevski og den revolver, han brugte til at skyde tounge mænd den tragiske nat på Amager.Værter: Camilla Sager og Frederik StrandKlip og tilrettelæggelse: Camilla SagerRedaktør: Andreas Lindinger SaxildForbrydelsens genstandeDansk kriminalhistorie er fyldt med spektakulære genstande, der har haft afgørende betydning for efterforskninger gennem tiden. Gerningsvåben, bevismateriale, kriminaltekniske spor. Mange af genstandene er hverdagsagtige imens andre får én til at slå øjnene op - men fælles for dem alle er, at de gemmer på en grusom historie. I 'Forbrydelsens genstande' fortæller vært Frederik Strand historierne bag genstandene der har formet dansk kriminalhistorie.Frederik Strand er til daglig museumsleder på Politimuseet, og så er han vært på adskillige podcasts og forfatter til flere bøger om dansk kriminalhistorie, blandt andet om det danske rejsehold og uropatruljen.

En barnevogn er nok ikke det første, man tænker på, når man hører ordet ’bande’. Men sådan en blev helt afgørende, da den berygtede Blekingegadebande 22. december 1986 begik det, der senere blev kendt som ’Barnevognsrøveriet i Daells varehus’. Dette afsnit af 'Forbrydelsens genstande' tager udgangspunkt i netop den barnevogn, der blev brugt under røveriet, og fortæller historien om det spektakulære røveri og banden, der stod bag.Værter: Camilla Sager og Frederik StrandKlip og tilrettelæggelse: Camilla SagerRedaktør: Andreas Lindinger SaxildForbrydelsens genstandeDansk kriminalhistorie er fyldt med spektakulære genstande, der har haft afgørende betydning for efterforskninger gennem tiden. Gerningsvåben, bevismateriale, kriminaltekniske spor. Mange af genstandene er hverdagsagtige imens andre får én til at slå øjnene op - men fælles for dem alle er, at de gemmer på en grusom historie. I 'Forbrydelsens genstande' fortæller vært Frederik Strand historierne bag genstandene der har formet dansk kriminalhistorie.Frederik Strand er til daglig museumsleder på Politimuseet, og så er han vært på adskillige podcasts og forfatter til flere bøger om dansk kriminalhistorie, blandt andet om det danske rejsehold og uropatruljen.

Han fik gode karakterer i skolen, han er beskrevet som et intelligent menneske og en dygtig kunstner med et humoristisk sind, og så er han kendt for at være en flittig forbryder, der kun tilbragte i alt fem år i friheden, siden han første gang som ung røg bag tremmer. 14 gange lykkedes det udbryderkongen, Carl August Lorentzen at flygte fra et dansk fængsel – og særligt én flugt gjorde ham berømt.I det afsnit af 'Forbrydelsens genstande' skal vi tale om det bundt hjemmelavede nøgler, han brugte, da han i 1949 flygtede fra Horsens statsfængsel gennem en underjordisk tunnel, han i hemmelighed havde gravet fra sin celle.Værter: Camilla Sager og Frederik StrandKlip og tilrettelæggelse: Camilla SagerRedaktør: Andreas Lindinger SaxildForbrydelsens genstandeDansk kriminalhistorie er fyldt med spektakulære genstande, der har haft afgørende betydning for efterforskninger gennem tiden. Gerningsvåben, bevismateriale, kriminaltekniske spor. Mange af genstandene er hverdagsagtige imens andre får én til at slå øjnene op - men fælles for dem alle er, at de gemmer på en grusom historie. I 'Forbrydelsens genstande' fortæller vært Frederik Strand historierne bag genstandene der har formet dansk kriminalhistorie.Frederik Strand er til daglig museumsleder på Politimuseet, og så er han vært på adskillige podcasts og forfatter til flere bøger om dansk kriminalhistorie, blandt andet om det danske rejsehold og uropatruljen.

Peter Madsen blev verdenskendt, efter han i 2018 blev idømt fængsel på livstid for at have mishandlet og dræbt den svenske journalist Kim Wall i sensommeren 2017. 20. oktober 2022 skabte han igen breaking i hele verden, da han flygtede fra Herstedvester fængsel – blandt andet ved at true fængselspersonalet med at affyre en pistol og detonere et bombebælte. Selvom han kun nåede 900 meter ud i friheden, er det den dag i dag en af de mest omtalte fangeflugter i Danmarkshistorien. I dette afsnit af 'Forbrydelsens genstande' skal vi høre, hvordan det hele gik til.Værter: Camilla Sager og Frederik StrandKlip og tilrettelæggelse: Camilla SagerRedaktør: Andreas Lindinger SaxildForbrydelsens genstandeDansk kriminalhistorie er fyldt med spektakulære genstande, der har haft afgørende betydning for efterforskninger gennem tiden. Gerningsvåben, bevismateriale, kriminaltekniske spor. Mange af genstandene er hverdagsagtige imens andre får én til at slå øjnene op - men fælles for dem alle er, at de gemmer på en grusom historie. I 'Forbrydelsens genstande' fortæller vært Frederik Strand historierne bag genstandene der har formet dansk kriminalhistorie.Frederik Strand er til daglig museumsleder på Politimuseet, og så er han vært på adskillige podcasts og forfatter til flere bøger om dansk kriminalhistorie, blandt andet om det danske rejsehold og uropatruljen.

I over 20 år dræbte og voldtog Marcel Lychau Hansen danske kvinder uden at blive dømt. Samtidig levede han et tilsyneladende helt normalt liv og var blandt andet flyttemand, rengøringsmand og fodboldtræner for unge kvinder. ’Amagermanden’ blev han kaldt, og i dag er han frygtet og berygtet for sine bestialske handlinger. I dette afsnit af 'Forbrydelsens genstande' fortæller museumsleder på Politimuseet, Frederik Strand, historien om de smykker, han stjal, efter han brød ind, bagbandt og voldtog fire mennesker – den yngste bare 14 år.Værter: Camilla Sager og Frederik StrandKlip og tilrettelæggelse: Camilla SagerRedaktør: Andreas Lindinger SaxildForbrydelsens genstandeDansk kriminalhistorie er fyldt med spektakulære genstande, der har haft afgørende betydning for efterforskninger gennem tiden. Gerningsvåben, bevismateriale, kriminaltekniske spor. Mange af genstandene er hverdagsagtige imens andre får én til at slå øjnene op - men fælles for dem alle er, at de gemmer på en grusom historie. I 'Forbrydelsens genstande' fortæller vært Frederik Strand historierne bag genstandene der har formet dansk kriminalhistorie.Frederik Strand er til daglig museumsleder på Politimuseet, og så er han vært på adskillige podcasts og forfatter til flere bøger om dansk kriminalhistorie, blandt andet om det danske rejsehold og uropatruljen.

16 skud gennem hals, bryst og ryg. En tidlig morgen i 1984 blev Henning Norbert Knudsen, bedre kendt som ’Makrel’ likvideret ude foran sit eget hjem på Amager. Det blev senere kendt, at drabsmanden var Hells Angels-rockeren Jørn Nielsen, der er bedre kendt under navnet Jønke. I dette afsnit af 'Forbrydelsens genstande' skal det handle om drabet og det våben, rockeren Jønke bruge til at udføredet, og så skal vi tale om, hvad sagen siger om den danske rockerverden dengang og nu.Værter: Camilla Sager og Frederik StrandKlip og tilrettelæggelse: Camilla SagerRedaktør: Andreas Lindinger SaxildDansk kriminalhistorie er fyldt med spektakulære genstande, der har haft afgørende betydning for efterforskninger gennem tiden. Gerningsvåben, bevismateriale, kriminaltekniske spor. Mange af genstandene er hverdagsagtige imens andre får én til at slå øjnene op - men fælles for dem alle er, at de gemmer på en grusom historie. I 'Forbrydelsens genstande' fortæller vært Frederik Strand historierne bag genstandene der har formet dansk kriminalhistorie.Frederik Strand er til daglig museumsleder på Politimuseet, og så er han vært på adskillige podcasts og forfatter til flere bøger om dansk kriminalhistorie, blandt andet om det danske rejsehold og uropatruljen.

Hvordan kan det lade sig gøre at dømme en gerningsperson for drab uden at man nogensinde finder ligene? I dette afsnit af 'Forbrydelsens genstande' skal det handle om Peter Lundin og den økse, der fik afgørende betydning for, at han endte bag tremmer, efter han i 2000 dræbte og parterede sin elskerinde, Marianne Pedersen og hendes to sønner, Dennis og Brian på bare 10 og 12 år.Værter: Camilla Sager og Frederik StrandTilrettelæggelse og klip: Camilla SagerRedaktør: Andreas Lindinger SaxildDansk kriminalhistorie er fyldt med spektakulære genstande, der har haft afgørende betydning for efterforskninger gennem tiden. Gerningsvåben, bevismateriale, kriminaltekniske spor. Mange af genstandene er hverdagsagtige imens andre får én til at slå øjnene op - men fælles for dem alle er, at de gemmer på en grusom historie. I 'Forbrydelsens genstande' fortæller vært Frederik Strand historierne bag genstandene der har formet dansk kriminalhistorie.Frederik Strand er til daglig museumsleder på Politimuseet, og så er han vært på adskillige podcasts og forfatter til flere bøger om dansk kriminalhistorie, blandt andet om det danske rejsehold og uropatruljen.

159 personer mistede livet, da skibet Scandinavian Star pludselig brød ud i brand natten til 7. april 1990. Og selvom der blev iværksat en enorm efterforskning, så er det aldrig lykkedes at fastslå en officiel årsag til den dødelige brand. I dette afsnit af 'Forbrydelsens genstande' skal det handle om den eneste genstand, som den dag i dag eksisterer frabrandkatastrofen. En af redningskransene fra Scandinavian Star.Værter: Camilla Sager og Frederik StrandTilrettelæggelse og klip: Camilla SagerRedaktør: Andreas Lindinger SaxildDansk kriminalhistorie er fyldt med spektakulære genstande, der har haft afgørende betydning for efterforskninger gennem tiden. Gerningsvåben, bevismateriale, kriminaltekniske spor. Mange af genstandene er hverdagsagtige imens andre får én til at slå øjnene op - men fælles for dem alle er, at de gemmer på en grusom historie. I 'Forbrydelsens genstande' fortæller vært Frederik Strand historierne bag genstandene der har formet dansk kriminalhistorie.Frederik Strand er til daglig museumsleder på Politimuseet, og så er han vært på adskillige podcasts og forfatter til flere bøger om dansk kriminalhistorie, blandt andet om det danske rejsehold og uropatruljen.

I Med de bare næver vender Frederik Strand tilbage til danske drabssager gennem tiden, men denne gang sætter han fokus på både kendte og ukendte drabssager begået uden våben. Sagerne strækker sig fra 1843-2010, og Strand gennemgår ikke blot selve forbrydelserne, men også ofrene og drabsmændene bag – og så giver han samtidig et indblik i samfundets og særligt det danske politis udvikling gennem tiden.Med de bare næver henvender sig til alle med interesse for true crime og kriminalhistorie.

Marie Lock-Hansen sad og drak formiddagskaffe med sin hushjælp, da det ringede på døren. Kort efter lå hun dræbt i sit eget hjem af tre skud. Højbjerg-drabet er blevet kendt som "Drabssagen, der ikke ville dø" – for selvom efterforskningen stod på i mere end 54 år og er kendt for at være en af de mest omfattende efterforskninger i danmarkshistorien, så er det aldrig lykkedes at finde gerningsmanden. Det er endda på trods af, at man havde en udmærket idé om, hvordan han så ud. For sagens kronvidne, hushjælpen Irma, hjalp med at udarbejde en fantomtegning af drabsmanden. I dette afsnit af 'Forbrydelsens genstande' skal du høre historien om Højbjerg-drabet, og om den fantomtegning, der skulle få en skæbnesvanger betydning for sagens udvikling.Værter: Camilla Sager og Frederik StrandKlip og tilrettelæggelse: Camilla SagerRedaktør: Andreas Lindinger SaxildDansk kriminalhistorie er fyldt med spektakulære genstande, der har haft afgørende betydning for efterforskninger gennem tiden. Gerningsvåben, bevismateriale, kriminaltekniske spor. Mange af genstandene er hverdagsagtige imens andre får én til at slå øjnene op - men fælles for dem alle er, at de gemmer på en grusom historie. I 'Forbrydelsens genstande' fortæller vært Frederik Strand historierne bag genstandene der har formet dansk kriminalhistorie.Frederik Strand er til daglig museumsleder på Politimuseet, og så er han vært på adskillige podcasts og forfatter til flere bøger om dansk kriminalhistorie, blandt andet om det danske rejsehold og uropatruljen.

Vidste du, at der har levet varulve i Danmark? Under besættelsen eksisterede der en frygtløs gruppe af identitetsløse mænd. De levede i skyggen af det danske samfund, og skulle først komme frem i lyset, når der blev brug for dem. Men det blev der aldrig, og derfor er de blevet gemt og glemt. Faktisk blev de danske varulve til en decideret myte. I hvert fald indtil et besynderligt fund i 2012. I dette afsnit af 'Forbrydelsens genstande' skal du høre om det fund, og om hvem de danske varulve var for nogen.Værter: Camilla Sager og Frederik StrandTilrettelæggelse og klip: Camilla SagerRedaktør: Andreas Lindinger SaxildDansk kriminalhistorie er fyldt med spektakulære genstande, der har haft afgørende betydning for efterforskninger gennem tiden. Gerningsvåben, bevismateriale, kriminaltekniske spor. Mange af genstandene er hverdagsagtige imens andre får én til at slå øjnene op - men fælles for dem alle er, at de gemmer på en grusom historie. I 'Forbrydelsens genstande' fortæller vært Frederik Strand historierne bag genstandene der har formet dansk kriminalhistorie.Frederik Strand er til daglig museumsleder på Politimuseet, og så er han vært på adskillige podcasts og forfatter til flere bøger om dansk kriminalhistorie, blandt andet om det danske rejsehold og uropatruljen.

"De forbudte billeder" fortæller om tiden før pornografiens frigivelse. Om kampen mellem frisind og censur, den svære balance mellem kriminalitet og kunst, videnskab og lidenskab.Politiets IV Inspektorat fik til opgave at bekæmpe utugt og usædelighed i Danmark. De beslaglagde massevis af billeder, bøger og andet materiale, som man dengang anså for at være stødende og ikke mindst undergravende for samfundsmoralen.Med udgangspunkt i denne samling af konfiskeret materiale fortæller leder af Politimuseet Frederik Strand et stykke mindre kendt danmarkshistorie: Fra 1866 hvor det blev forbudt at sælge og distribuere utugtigt materiale og frem til frigivelsen af billedpornografien 1969.Frederik Strand er en dansk forfatter og leder af Politimuseet i København. Han er uddannet cand.mag. i filosofi og historie og har en ph.d. i politihistorie. Han har tidligere udgivet "Efterforskningens anatomi", "Rejseholdets historie" (sammen med Ove Kryger Rasmussen), "Uopklaret" og "Jagten på morderne stopper aldrig".

Kunstsvindel på højeste niveau rammer Danmark.Hvad gør et maleri til et kostbart kunstværk? Det spørgsmål er ikke typisk et spørgsmål, som politiet skal besvare. Det er ikke desto mindre et af de mange spørgsmål, som melder sig, da dansk politi bliver en del af en af verdenshistoriens største sager om kunstsvindel ovenpå fundet af 1700 malerier og tryk af nogle af historiens største kunstmalere. Fundet viser sig at være en del af en større international konspiration, hvor der er blevet svindlet og handlet falsk kunst for adskillige millioner kroner gennem en verdensomspændende kunsthandler. Med udgangspunkt i en forfalsket Miro fortæller vært Frederik Strand om det danske islæt i en af verdenshistoriens største kunstskandaler.Dansk kriminalhistorie er fyldt med spektakulære genstande, der har haft afgørende betydning for efterforskninger gennem tiden. Gerningsvåben, bevismateriale, kriminaltekniske spor. Mange af genstandene er hverdagsagtige imens andre får én til at slå øjnene op - men fælles for dem alle er, at de gemmer på en grusom historie. I 'Forbrydelsens genstande' fortæller vært Frederik Strand historierne bag genstandene der har formet dansk kriminalhistorie.Frederik Strand er til daglig museumsleder på Politimuseet, og så er han vært på adskillige podcasts og forfatter til flere bøger om dansk kriminalhistorie, blandt andet om det danske rejsehold og uropatruljen.

Likvidering på åben gade rammer Herlev.En tilsyneladende helt almindelig dag forvandles drastisk, da to mænd dræbes af skud af flere maskerede mænd med store automatrifler. Det bliver starten på en jagt af gerningsmændene gennem Danmark, hvor især elektronisk overvågning bliver afgørende for at lokalisere mændene, imens et par Adidas-sko, er med til at fælde dem. Med udgangspunkt i skoene fortæller vært Frederik Strand historien om dobbeltmordet i Sennepshaven, der trækker tråde til Sverige, hvor bandekrigen raserer på fuldt blus i 2020.Dansk kriminalhistorie er fyldt med spektakulære genstande, der har haft afgørende betydning for efterforskninger gennem tiden. Gerningsvåben, bevismateriale, kriminaltekniske spor. Mange af genstandene er hverdagsagtige imens andre får én til at slå øjnene op - men fælles for dem alle er, at de gemmer på en grusom historie. I 'Forbrydelsens genstande' fortæller vært Frederik Strand historierne bag genstandene der har formet dansk kriminalhistorie.Frederik Strand er til daglig museumsleder på Politimuseet, og så er han vært på adskillige podcasts og forfatter til flere bøger om dansk kriminalhistorie, blandt andet om det danske rejsehold og uropatruljen.

De troede de havde begået det perfekte mord, men selv i mørket er der øjne der ser alt.Tolnesagen er navnet på en af de mere brutale sager fra dansk kriminalhistorie. En mand bliver dræbt i den lille by Tolne, hvorefter offeret forsøges ryddet af vejen på ret så spektakulær vis. I dette afsnit af Forbrydelsens Genstande fortæller vært Frederik Strand den dystre historie bag Tolnesagen med udgangspunkt i de cementblokke, som offerets jordiske rester blev fundet i.Dansk kriminalhistorie er fyldt med spektakulære genstande, der har haft afgørende betydning for efterforskninger gennem tiden. Gerningsvåben, bevismateriale, kriminaltekniske spor. Mange af genstandene er hverdagsagtige imens andre får én til at slå øjnene op - men fælles for dem alle er, at de gemmer på en grusom historie. I 'Forbrydelsens genstande' fortæller vært Frederik Strand historierne bag genstandene der har formet dansk kriminalhistorie.Frederik Strand er til daglig museumsleder på Politimuseet, og så er han vært på adskillige podcasts og forfatter til flere bøger om dansk kriminalhistorie, blandt andet om det danske rejsehold og uropatruljen.

En tur til bageren endte fatalt for 6-årige Joachim.En af de absolut værste sager i dansk kriminalhistorie. Så kort kan det opsummeres, når vi taler om Joachimsagen, der rystede lokalsamfundet i Randers i 1986. En lille dreng forsvinder på en tur til bageren og bliver efterfølgende fundet, stukket ihjel med adskillige knivstik. Med udgangspunkt i drengen Joachims pung og huskeseddel, som han havde fået med af sine forældre, udfolder vært Frederik Strand den efterfølgende efterforskning af mordet på Joachim.Dansk kriminalhistorie er fyldt med spektakulære genstande, der har haft afgørende betydning for efterforskninger gennem tiden. Gerningsvåben, bevismateriale, kriminaltekniske spor. Mange af genstandene er hverdagsagtige imens andre får én til at slå øjnene op - men fælles for dem alle er, at de gemmer på en grusom historie. I 'Forbrydelsens genstande' fortæller vært Frederik Strand historierne bag genstandene der har formet dansk kriminalhistorie.Frederik Strand er til daglig museumsleder på Politimuseet, og så er han vært på adskillige podcasts og forfatter til flere bøger om dansk kriminalhistorie, blandt andet om det danske rejsehold og uropatruljen.

"Skyd efter benene"D. 18. maj 1993 blev en sort og skelsættende dag i dansk politihistorie. På baggrund af en stor folkeafstemning, der udvidede det danske EU-samarbejde, udviklede en stor demonstration på Nørrebro sig til uroligheder. Brosten fløj gennem gaden og biler stod i brand, mens kampklædt politi forgæves forsøgte at sprede demonstrationen. Politiet magtede ikke at få kontrol over demonstrationen og affyrede flere skudsalver mod demonstranterne. Flere måtte behandles for skudsår. Hvem bærer skylden for volden der udspillede sig på den skæbnesvangre dag? Lyt med når vært Frederik Strand fortæller historien om 18. maj urolighederne med udgangspunkt i nogle af de patronhylstre fra politiets tjenestevåben, der blev fundet dagen efter urolighederne. Dansk kriminalhistorie er fyldt med spektakulære genstande, der har haft afgørende betydning for efterforskninger gennem tiden. Gerningsvåben, bevismateriale, kriminaltekniske spor. Mange af genstandene er hverdagsagtige imens andre får én til at slå øjnene op - men fælles for dem alle er, at de gemmer på en grusom historie. I 'Forbrydelsens genstande' fortæller vært Frederik Strand historierne bag genstandene der har formet dansk kriminalhistorie.Frederik Strand er til daglig museumsleder på Politimuseet, og så er han vært på adskillige podcasts og forfatter til flere bøger om dansk kriminalhistorie, blandt andet om det danske rejsehold og uropatruljen.