Bøger af Freddie Kristiansen

Der findes ikke længere socialdemokratiske trykte aviser i Danmark. Siden 1971 er de langsomt forsvundet én efter én – og i 1994 var det NY DAG’s tur. Hvordan kunne en avis, der engang var den største på Lolland-Falster, blive lukket med øjeblikkelig virkning? Det forsøger Ny dag: Historien om avisens liv og død at svare på.Det var nemlig et stort nederlag for arbejderbevægelsen, da NY DAG blev lukket den 25. oktober 1994 på Lolland-Falster. I København var der samme dag afsagt en dødsdom over avisen af LO’s forretningsudvalg, og den blev eksekveret øjeblikkeligt. Dagens avis var trykt, men der blev ikke mulighed for at udgive en farvelavis næste dag. Bladhuset blev aflåst, og låsene udskiftet. Telefonerne blev ligeledes lukket med øjeblikkelig virkning.Det var dermed slut for den avis, der i næsten hele sin 93 år lange levetid havde været en væsentlig aktør for arbejderbevægelsens kamp for lighed og retfærdighed på Lolland-Falster. Fra den største avis til lukning. Hvordan kunne det gå så galt?I Ny dag forsøger journalist Freddie Kristiansen at give svaret. For det er vigtigt, at vi ikke glemmer aviser som NY DAG, som havde en stor andel i arbejderbevægelsens mange sejre og gjorde navnlig i historisk perspektiv en forskel for arbejderklassen.Bogen henvender sig til alle med interesse for journalistisk, mediepolitik, fagbevægelsen og dansk samtidshistorie.

Guinea-Bissau blev selvstændigt i 1974 efter århundreders portugisisk koloni-undertrykkelse. Befrielseskampen havde støtte og sympati i store dele af verden, og de første 10-15 år efter befrielsen var der solidaritet og bistand til Guinea-Bissau. Det var også nødvendigt. Guinea-Bissau startede på alle parametre ved et nulpunkt. Det gjaldt økonomi, undervisning, uddannelse og sundhed. Der var dog kun lidt kapacitet til stede, og det kneb derfor med succeserne med den udenlandske bistand. Mange bistandsgivere trak sig derfor i 1990’erne. Guinea-Bissau blev overladt til sigselv, og har siden eksisteret i glemsel hvilket næsten er en dødsdom. Fattigdom kræver hjælp. Det er en skæbne, som Guinea-Bissau deler med mange lande på det afrikanske kontinent. Der er næsten ingen hjælp at hente hos den rige del af verden. Afrika er glemt, med mindre de rige lande kan have en fordel af et samarbejde. Danmark var tidligere førende i verden, når det gjaldt udviklingsbistand og solidaritet. Sådan er det ikke mere. Danmark har i de sidste 20 år skåret kraftigt i udviklingsbistanden, og har på den måde bidraget til den rige verdens totale svigt i forhold til den fattige del af verden.

Den 17. august 1974 skete der et dødsfald på Banegårdsplads 20 i Aarhus. Tragisk nok var der tale om et selvmord. Den afdøde blev 91 år. Navnet var Demokraten.Det gamle dagblad opgav livskampen, der i den sidste tid havde været hård og udmattende, så det var en stærkt svækket 91-årig, der gav op. På trods af dette, så kom selvmordet alligevel overraskende og uventet. Som ved de fleste selvmord så var der også her nogle omstændigheder, der blev den direkte årsag til beslutningen, herunder en dårlig økonomi.Hermed var det slut for den avis, der i næsten hele sin levetid havde været en væsentlig aktør i arbejderklassens kamp for lighed og retfærdighed. Lukningen var samtidig et af de store nederlag i den århusianske arbejderbevægelses historie. Demokratens betydning for arbejderbevægelsen har været kolossal. Avisen var i en årrække provinsens største avis. Fra provinsens største avis til lukning. Det forekommer næsten uden for fatteevne. Hvordan kunne det gå så galt? Det forsøger bogen at give svaret på.Freddie Kristiansen (født 1947) er journalist, uddannet ved Aktuelt, hvor han var ansat 1969-1989, og i flere perioder var tillidsmand. I perioden 1992-2017 var han sekretariatsleder i solidaritets- og bistandsorganisationen International Børnesolidaritet. Han har skrevet bogen Mordet på Kalvebod Brygge – den socialdemokratiske presses liv og død.

Den 5. april 2001 blev der begået et mord på Kalvebod Brygge i København. Ofret var næsten 130 år gammel og hed Aktuelt. En række ledere i fagbevægelsen havde besluttet, at det gamle blad ikke mere skulle leve. Den officielle forklaring var dårlig økonomi. Mordet på Kalvebod Brygge forsøger at svare på, hvordan det kunne gå så galt for en avis, der engang var Nordens største.Vejen mod avisens død var brolagt med fejltagelser. Den største blev begået i 1987, hvor Aktuelt blev invaderet af TV-folk, der i løbet af få år formøblede op imod en halv milliard kr. Aktuelt rejste sig aldrig igen, og derfor var døden måske ikke så overraskende.Mordet på Kalvebod Brygge henvender sig til alle med interesse for mediepolitik, journalistik, dansk samtidshistorie og fagbevægelsen.Freddie Kristiansen (f. 1947) er journalist, uddannet ved Aktuelt, hvor han var ansat i perioden 1969-1989 og i en periode var tillidsmand. I perioden 1992-2017 var han sekretariatsleder i International Børnesolidaritet.

Den 5. april 2001 blev der begået et mord på Kalvebod Brygge i København. Ofret var næsten 130 år gammel og hed Aktuelt. En række ledere i fagbevægelsen havde besluttet, at det gamle blad ikke mere skulle leve. Den officielle forklaring var dårlig økonomi.Dermed var det også slut med arbejdervægelsens aviser, der siden 1871 havde været væsentlige aktører i arbejderklassens kamp for lighed. Social-Demokraten var i en periode Nordens største avis.Fra Nordens største avis til lukning. Hvordan kunne det gå så galt? Dette forsøger bogen her at give svaret på. I analysen af udviklingen indgår også den tragiske begivenhed juleaftensdag 1898 i Skejby, hvor fem landarbejderbørn døde. En begivenhed der demonstrerede den kraft, som arbejderbevægelsens aviser var i besiddelse af, når det gjaldt mobilisering og solidaritet.Vejen mod avisens død var brolagt med fejltagelser. Den største blev begået i 1987, hvor Aktuelt blev invaderet af tv-folk, der i løbet af få år formøblede op imod en halv milliard kr. Aktuelt rejste sig aldrig igen, og derfor var døden måske ikke så overraskende.Freddie Kristiansen er journalist, uddannet ved Aktuelt, hvor han var ansat i perioden 1969-1989, og i en periode tillidsmand. I perioden 1992-2017 var han sekretariatsleder i International Børnesolidaritet.