Bøger af Fleur Jaeggy

Fleur Jaeggy, født i Zürich, bosat i Milano, er en italiensksproget schweizisk forfatter, oversætter og essayist. Hun debuterede i 1968 med bogen Il dito in bocca og har siden udgivet syv skønlitterære bøger. Tugtens lykkelige år fra 1989 blev Fleur Jaeggys gennembrudsbog og er udgivet i 22 lande.Bogen foregår på en kostskole for piger i Schweiz. Jegfortælleren har tilbragt sin opvækst på kostskoler og har udviklet en præcis og sylespids aversion med skolernes hierarkier og fanatismen hos de professionelle opdragere. Romanen kredser om jegfortællerens venskab med den elegante, kølige, fjerne og intelligente Frédèrique. Deres venskab er intellektuelt, intenst og overspændt. I periferien huserer også den korpulente og myndige forstanderinde, en munter belgisk pige med en solbrændt daddy som kurtiserer kostskolepigerne. Og Appenzells dødlignende idyl bag kniplingegardinerne. Jaeggys prosa er raffineret, ulmende og underspillet. Sval og dog stilfærdigt voldsom.

Fleur Jaeggy, født i Zürich, bosat i Milano, er en italiensksproget schweizisk forfatter, oversætter og essayist. Hun debuterede i 1968 med bogen Il dito in bocca og har siden udgivet syv skønlitterære bøger.Proleterka er navnet på det skib, som romanens unge kvindelige fortæller tager på enrejse med sammen med sin syge far Johannes. Deres forhold er høfligt ogceremonielt. Den unge pige observerer skarpt faderen og hansbekendt-skabskreds. Samtidig fortælles lidt efter lidt historien omfamiliens fortid og dens forlis. Om pigen, der som barn pga. enskilsmisse blev forladt af begge sine forældre og kastebold mellemforskellige formyndere. Og om hendes voldsomme begær efter en afProleterkas officerer. En kølig, men ulmende og nådesløs roman.

Compressed, delicate and brutally precise, Proleterka is a fierce coming-of-age story.

Set in postwar Switzerland, Fleur Jaeggy's eerily beautiful novel begins simply and innocently enough: `At fourteen I was a boarder in a school in the Appenzell'. But there is nothing truly simple or innocent here, and as the narrator broods over her schemes to win the affections of the perfect new girl, the novel gathers an unsettling energy.

A wife is suspended in a bird cage; a thirteenth-century visionary senses the foreskin of Christ on her tongue: Fleur Jaeggy's gothic imagination knows no limits. In this, her long-awaited return, we read of an 'eerie maleficent calm, a brutal calm', and recognise the timbre of a writer for whom a paradoxical world seethes with quiet violence.