Bøger af Finn Collin

Humanistisk videnskabsteori er en undervisnings- og oplysningsbog. Den henvender sig primært til dem, der skal påbegynde eller er i gang med et humanistisk studium, herunder ikke mindst studerende på fagelementet "Fagets videnskabsteori". Men den vil også være nyttig for dem, der gerne vil have et ajourført overblik over de humanistiske videnskabsgrene.Tretten forskere skriver i femten kapitler om humanioras historie og tendenser i nyere tid, om relationen mellem naturvidenskaberne og de humane videnskaber og om de enkelte videnskabsteoretiske grene: positivisme, kritisk rationalisme/paradigmer, fænomenologi, hermeneutik, historisme, strukturalisme psykoanalyse, kognitivisme, socialkonstruktivisme, dekonstruktion, empiri og kvalitativ metode.Bogen indeholder et navneregister og en udførlig ordliste med begrebsforklaringer. Hvert kapitel er forsynet med en kommenteret litteraturliste.Denne bog er revideret og udvidet i forhold til de to første udgaver fra henholdsvis 1995 og 2003.

Hvad er menneskets natur? Hvordan kan mennesket med den natur forholde sig til andre mennesker?  Og hvordan skal vi derfra forestille os samfundet indrettet?Bag enhver politisk kamp ligger der en forestilling om dette. Disse forestillinger er ganske mange og ganske forskellige, og de trækker på lige så forskellige videnskaber og idealer for, hvad et menneske bør være.Fælles for disse ”menneskebilleder” er, at de alle udsiger at være universelle, altså gælder for alle mennesker. Men det betyder ikke, at de deles af alle mennesker. Tværtimod. Det betyder, at de indgår i en kamp om at videregive netop deres forståelse til flest muligt.Kampen om mennesket gennemgår otte forskellige menneskebilleder, som i dag kæmper denne kamp om forståelse: Homo economicus (det økonomiske menneske), Homo socius (det kulturbærende menneske), Homo nationalise (mennesket i det nationale fællesskab), Homo faber (det redskabsbrugende menneske), Homo sapiens (det biologiske menneske), Homo humanitatis (det universelle subjekt), Homo deus (det post-evolutionære menneske) og Homo emotionalis (det følende menneske).I bogens anden del kortlægges, hvordan de forskellige menneskebilleder bliver omsat og brugt i den offentlige debat til at kæmpe kampen om mennesket. Her er det en pointe, at alle menneskebillederne er gyldige, men i virkeligheden har hver deres grænser for, hvad de kan levere forståelse om. Bogen afsluttes med perspektiver for menneskebillederne i lyset af deres gyldighed og grænser.På Vidensfestivalen 2019 talte Esther Oluffa Pedersen med Finn Collin og David Budtz Pedersen om deres bog "Kampen om mennesket"

Samfundsvidenskab er en mangfoldig størrelse præget af uenighed omkring, hvordan vi opnår viden, og hvad der kan betegnes som videnskab. Disse spørgsmål er ikke kun vigtige på et teoretisk niveau, men spiller en afgørende rolle for, hvordan man anlægger en samfundsvidenskabelig analyse. Denne bog præsenterer samfundsvidenskabernes videnskabsteori fra tre perspektiver. For det første præsenteres to centrale teoretiske og metodiske tilgange: hypotesetest og forståelse og fortolkning. Dernæst gennemgås de vigtigste videnskabsteoretiske traditioner og positioner: positivisme, kritisk rationalisme, videnskabsparadigmer, hermeneutik, fænomenologi, kritisk teori, strukturalisme, poststrukturalisme, socialkonstruktivisme og kritisk realisme. Endelig sættes der fokus på en række vigtige temaer i det samfundsvidenskabelige arbejde: rationalitet, forklaring, værdier, metodologisk perspektiv, sandhed, relativisme samt samfundsforskningens indlejring i samfundet. Bogen er skrevet af førende kræfter på området, og der præsenteres løbende eksempler på de forskellige positioner og temaers betydning for det praktiske arbejde. Den foreliggende 2. udgave af bogen er blevet gennemgående revideret og udvidet med tre kapitler. Michael Hviid Jacobsen er professor på Aalborg Universitet, Kasper Lippert-Rasmussen er professor på Aarhus Universitet, og Peter Nedergaard er professor på Københavns Universitet.

Videnskabsteorien graver et spadestik dybere end den daglige videnskabelige praksis og reflekterer over om de metoder vi benytter i forskningen, faktisk kan levere den indsigt vi ønsker. Videnskabsteori er Ikke mindst vigtig i humaniora som dækker en meget bred vifte af fag og emnefelter, og hvor der ofte er flere forskellige metoder at vælge imellem. Her er et kritisk og reflekteret forhold til den videnskabelige praksis uundværlig.Videnskabsteori for de humanistiske fag er en bredt dækkende indføring i humanistisk videnskabsteori. Bogen giver en præsentation af de centrale videnskabsteoretiske positioner og humanvidenskabelige skoler med fokus på deres betydning for praktisk videnskabeligt arbejde. Bogen gør også rede for den historiske baggrund for humanvidenskaberne som vi kender dem i dag, og leverer en analyse af forholdet mellem humaniora og de øvrige videnskaber.Finn Collin er professor emeritus i filosofi ved Københavns Universitet og adjungeret professor ved Aalborg Universitet i København.

Derfor – bogen om argumentation er en praktisk brugsbog, der hjælper læseren til at argumentere bedre. Den er bygget op omkring konkrete eksempler på argumentation hentet fra aviser og bøger. Efter hvert afsnit er der en række øvelser, som gør det muligt for læseren på egen hånd at optræne sin evne til at analysere og vurdere argumenter.

Pædagogikhåndbogen beskriver pædagogikkens vidensområde gennem seks tilgange: Pædagogikkens historie (hvad er baggrunden for det skolesyn vi har i dag?) Pædagogisk filosofi (hvad er skolens formål og etiske grundlag?) Pædagogisk sociologi (hvad er skolen sociale virkelighed?) Pædagogisk psykologi (hvad er udvikling, læring og motivation?) Pædagogisk antropologi (hvordan bliver skolens kulturelle mønstre synlige?) Didaktik (hvordan bliver pædagogik til planlægning, gennemførsel og evaluering af undervisning?)Pædagogikhåndbogen præsenterer et vidensgrundlag, som den studerende kan bruge til at reflektere over praksis med. Bogen er tænkt som den studerendes arbejdsredskab gennem hele studiet. Den henvender sig til læreruddannelsen og pædagogiske bachelor-, diplom- og kandidatuddannelser. Pædagogikhåndbogen er et originalt værk, der er sammensat af nyskrevne og reviderede kapitler fra udgivelsen Pædagogikhåndbogen, 1. udgave.

Socialkonstruktivismen er en indflydelsesrig moderne position inden for natur-, samfunds- og humanvidenskaberne, som også har spillet en betydelig rolle i den almindelige samfundsdebat. Det skyldes især socialkonstruktivismens kritiske dagsorden. Det er påstanden om, at visse ting eller forhold, der normalt betragtes som givne, naturlige eller ligefrem nødvendige, ved nærmere eftersyn viser sig at være menneskeværk. De er hovedsagelig frembragt og vedligeholdt af samfundsmæssige tankemønstre og praksisser. Det betyder, at vi kan ændre disse fænomener, hvis vi måtte ønske det.Socialkonstruktivismens videnskabelige dagsorden er at afdække de forskelligartede samfundsmæssige interesser, der opretholder de forskellige konstruerede fænomener, og at vise, hvorledes disse bærer aftryk af deres oprindelse. Samtidig antydes mulige alternativer til den herskende orden.Socialkonstruktivismen har dybe rødder i europæisk filosofi, og det er ikke muligt at forstå dens argumentation eller dens ærinde til bunds uden at kende denne oprindelse. Finn Collin ridser i denne bog den filosofihistoriske baggrund op og leverer en kritisk gennemgang af de centrale konstruktivistiske argumenter. Dernæst præsenteres socialkonstruktivismens vigtigste retninger og skikkelser. Det drejer sig om den såkaldte Edinburgh-skole og dens efterfølgere, heriblandt Bruno Latour, som især har beskæftiget sig med naturvidenskaberne, mens konstruktivismen indenfor human- og samfundsvidenskaberne repræsenteres af navne som Michel Foucault, Niklas Luhmann, Ernesto Laclau og Chantal Mouffe samt kritiske diskursanalytikere som Norman Fairclough.Bogen leverer en grundig, kritisk, men afbalanceret præsentation af socialkontruktivismen og dens hovedskikkelser.

Denne bog sætter en ny videnskabsteoretisk dagsorden for humaniora.Humaniora lever en udsat tilværelse, og en lang række aktører fra Dansk Industri til Europa Kommissionen har en holdning til, hvad humaniora er, kan og skal. Men de mange holdninger til humaniora hviler ofte på et misvisende og misforstået grundlag.Mens naturvidenskaberne og til dels samfundsvidenskaberne ofte betragtes som discipliner, der forsøger at forklare almene sammenhænge og love, ses humaniora ofte som en samlebetegnelse for fag, der går efter at forstå enkelte kontekster eller åbne op for en kritisk granskning og i sidste ende demokratisk dannelse af borgerne.Denne bog viser, at humaniora i dag i langt højere grad må betragtes som humanvidenskab, og sætter fokus på nye tendenser i humaniora som digital, kognitiv og medicinsk humaniora samt humanistisk miljø- og sundhedsforskning; discipliner, som trækker tråde til alle dele af det videnskabelige felt, og som placerer humaniora som et videnskabeligt felt, der sigter efter at forstå og beskrive grundlæggende systemer og dynamikker.Bogen er redigeret af Simo Køppe,  David Budtz Pedersen og Frederik Stjernfelt og udspringer af Humanomics-forskningsprogrammet, Københavns Universitet.

Hvad er humaniora er en videnskabsteoretisk indføring i humaniora som kombinerer et videnskabshistorisk, et videnskabsfilosofisk og et videnskabssociologisk perspektiv på de humanistiske videnskaber. Bogen giver tillige en diagnose af humanioras situation i Danmark i dag og søger at skabe bedre forståelse for humanioras samfundsmæssige rolle. Hvad er humaniora er velegnet til anvendelse i forbindelse med gymnasiernes AT-forløb og til at indgå i pensum på kurser i fagenes videnskabsteori på de humanistiske universitetsuddannelser.

Konstruktivismen er en skoledannelse inden for samfunds- og humanvidenskaberne, der omfatter dels en kritisk, dels en positiv bestræbelse. Den kritiske bestræbelse, som kunne betegnes dekonstruktion, består i en påvisning af, at et eller andet fænomen, der normalt betragtes som givet, naturligt eller ligefrem uomgængeligt og nødvendigt, ved nærmere eftersyn viser sig at have en rent historisk status, det er blot én mulighed blandt mange andre. Den positive bestræbelse, som er den, der i snævrere forstand bærer betegnelsen konstruktivisme, går ud på at vise, at det historiske fænomen er et produkt af visse bestemte menneskelige eller sociale faktorer og bærer disses præg. Konstruktivismen har dybe rødder i den europæiske filosofi, og det er næppe muligt at forstå konstruktivismen og dens ærinde til fulde uden at kende denne sammenhæng. I denne bog ridses indledningsvis den filosofihistoriske baggrund op, og der gives en oversigt over de forskellige konstruktivistiske positioner. Dernæst følger en gennemgang af centrale argumenter og hovedskikkelser i den moderne konstruktivistiske debat. Det drejer sig bl.a. om den såkaldte Edinburgh-skole og dens efterfølgere, som især har beskæftiget sig med naturvidenskaberne, mens konstruktivismen inden for human- og samfundsvidenskaberne repræsenteres af skikkelser som Michel Foucault, Niklas Luhmann, samt Ernesto Laclau og Chantal Mouffe.

Den økonomiske videnskab har etableret sig som det primære politisk-administrative styringsredskab i Danmark og mange andre vestlige lande. Har alting en pris? leverer en kritisk analyse af denne samfundsrolle i et videnskabsteoretisk, videnssociologisk, institutionsteoretisk og idehistorisk perspektiv.Bogens empiriske afsæt er den økonomiske videnskabs aftryk på den politiske håndtering af to alvorlige udfordringer for det danske – og internationale – samfund, nemlig klimaforandringerne og coronapandemien. Økonomien er ikke blot en samfundsvidenskab, men rummer tillige en menneskeopfattelse, Homo economicus, og i kraft heraf har økonomien også haft stor indflydelse på offentlige institutioners ledelsesform.I alle disse sammenhænge har økonomiens definitionsprivilegium og den udstrakte brug af økonomiske administrationsredskaber skabt problemer, som kunne have været undgået ved at anvende et bredere spektrum af videnskabelig ekspertise i det danske samfund. Bogen munder ud i en række anbefalinger til en bredere faglig fundering for fremtidens politisk-administrative styring.

Menneskebilleder er overordnede teorier om menneskets natur, om hvordan mennesker interagerer med hinanden og med deres omgivelser, og om, hvordan de handler i samfundsfællesskabet. Menneskebillederne er strukturerende for fundamentale diskurser, der ligger bag megen politisk debat og samfundsudvikling.Denne bog præsenterer otte menneskebilleder, der kan anvendes som redskaber til at uddrage teksters syn på mennesket. Ofte vil teksterne trække på flere menneskebilleder, og denne bog rummer derfor et analyseredskab, der kan fange denne kompleksitet.Bogen rummer desuden en lang række cases, der demonstrerer, hvordan menneskebillederne konkret kan anvendes som analysereskab.Menneskebilleder henvender sig til studerende på humanistiske universitetsuddannelser og professionshøjskoler og tilbyder sig som en støtte til deres tekstanalyser gennem studiet.

This book combines an analytical and critical perspective with a historical and sociological framework for the understanding of the emergence of Science Studies. It also points to fruitful lines of development for Science and Technology Studies in the future.

Finn Collin guides students through the maze of questions raised by the problem of social reality.