Bøger af Eva Pallesen
-
- Tidsorganisering i velfærdsprofessionerne
244,95 kr. Denne bog handler om tid i velfærdsprofessionerne – dvs. hvordan velfærdsarbejde organiseres i tid, og hvordan det organiseres gennem forskellige konstruktioner af tid.Tid eller mangel på samme er et af de helt store omdrejningspunkter inden for den offentlige sektor. Hvordan kan vi få mere kvalitet ud af tiden, hvordan kan vi speede tiden op eller trække tiden ud eller gøre den mere nærværende eller mere effektiv? Der er kamp om tiden – både velfærdspolitisk, organisatorisk og fagprofessionelt. Således gør spørgsmål om tiden nogle gange tid til en økonomisk ressource, til et teknisk objekt, til en naturlig betingelse, til en arbejdsrytme eller til noget mere eller mindre meningsfuldt for de forskellige aktører, der er involveret i velfærdsinstitutionerne, fx sygehuse, dagtilbud og skoler. Selv når tiden ikke er et eksplicit omdrejningspunkt, så er velfærdsarbejde – og de måder, hvorpå vi organiserer det levede liv i øvrigt – stadig præget af alle mulige mere eller mindre implicitte forståelser og konstruktioner af tid.Selv om tiden er et afgørende omdrejningspunkt i velfærdssamfundet, har vi dog ikke et særligt udviklet sprog til at forholde os aktivt til diverse tids-organiseringer, hvorfor der også nemt opstår tidsmisforståelser.Denne bog bidrager med at sætte ord på nogle af de mange forskellige tidsforståelser og -konstruktioner, som præger organiseringen af velfærdsarbejdet. Hvert kapitel præsenterer et særligt analytisk blik på tid og viser, hvordan man med dette perspektiv kan få øje på bestemte facetter af velfærdsarbejdets tidsorganisering og de måder, hvorpå disse organiseringer præger det levede liv i forskellige velfærdsinstitutioner.Bogens målgruppe er studerende på professionshøjskoler og universiteter samt på lederuddannelser, der retter sig mod velfærdsprofessionerne og den offentlige sektor. Bogen er derudover også relevant for velfærdsmedarbejdere, ledere og beslutningstagere.
- Bog
- 244,95 kr.
-
313,95 kr. 'Ydmyghed i ledelse er vigtigt, fordi mange medarbejdere reelt er klogere end deres leder. En leder skal derfor ikke være interessant i sig selv, men interesseret i sine medarbejdere, deres perspektiver, ytringer, indsigter og bidrag til organisationens drift og udvikling. Ydmyghed om egen praksis skaber de bedste forudsætninger for, at hele organisationens samlede kapacitet kommer i spil på bedste vis i relation til de opgaver, organisationen har. Ydmyghed skaber plads til andre, og det er en meget væsentlig del af ledelse at kunne det.'- Lene Tanggaard, rektor ved Designskolen i Kolding og professor ved Aalborg UniversitetAt være ydmyg som leder kan lyde, som om man skal underlægge sig nogen eller noget og gøre sig underdanig. Men, som denne antologi viser, hænger ledelse og ydmyghed sammen, og ydmyghed er langt fra det samme som ydmygelse. Ydmyghed bør nemlig gå hånd i hånd med det at være en stærk og succesfuld leder, der kan udvise beslutsomhed og håndtere de mangfoldige ledelsesopgaver.Den ydmyge leder er opmærksom på sin lederrolle og på, hvad der motiverer medarbejderne, og hvad de har brug for, og nedtoner sin egen person og rolle. Det er en ny form for ledelsesintegritet, der står i kontrast til den traditionelle leder, der går forrest og dirigerer og dikterer. Med en ydmyg tilgang til ledelse forlades den traditionelle hierarkiske ledelseskultur, hvor ledere styrer og overvåger medarbejderne, og der gives i stedet plads til medarbejdernes ressourcer og til det at træffe beslutninger ud fra en analytisk og inddragende tilgang. Ydmyghed i ledelse kan altså medvirke til at skabe et bedre arbejdsmiljø, hvor medarbejderne gider være, og hvor de oplever, at de trives og udfordres fagligt.Denne antologi tilbyder forskellige perspektiver på fænomenet ydmyghed i ledelse og inspiration til mulige handletiltag. Bogen henvender sig til ledere i den offentlige og den private sektor, ledere på enten diplomuddannelsen i ledelse, den offentlige lederuddannelse eller på masteruddannelse. Desuden vil bogen kunne anvendes på mellemlange eller lange videregående uddannelser, der beskæftiger sig med ledelse.Bogens bidragydere er Dion Rüsselbæk Hansen, Ole Fogh Kirkeby, Karsten Mellon (red.), Henry Mintzberg, Lotte Elleberg Møller, Eva Pallesen, Sverre Raffnsøe, Edgar Schein, Peter Schein, Dorthe Staunæs, Cæcilie Orloff Søemod, Lea Meier Thode og Karl Tomm.Karsten Mellon (red.) er ph.d. og lektor ved Professionshøjskolen Absalon og derudover cand.mag. i pædagogik, master i organisationspsykologi (MPO) og diplom i ledelse. Han står bag udgivelserne Den kritiske leder (2017) og Den modige leder (2018), der kan ses som forløbere til denne bog.
- E-bog
- 313,95 kr.