De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Erling Jepsen

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Erling Jepsen
    64,95 kr.

    I lokalerne bag et turistkontor foregår der ting og sager. Her udruger en maskin den kommende sæsons sommerpiger. Piger med flagrende hår og som kan smile sødt og ægte, eller virke uopnåelig og drømmeagtige.Stykket grænser sig til det absurde, men viser også hvor langt mennesker er villig til at gå, når de er drevet af begær og grådighed.Erling Jepsen (f. 1956) er en dansk forfatter og dramatiker. Erling Jepsen er født og opvokset i Sønderjylland. Barndommen og egnens marsklandskaber er tilbagevendende temaer i Erling Jepsens romaner og radio- og skuespil. Han debuterede i 1977 med radiospillet "Kiks med kniv og gaffel" og som romanforfatter med bogen "Ingen grund til overdramatisering" i 1999. Erling Jepsen fik sit gennembrud med den delvist selvbiografiske roman "Kunsten at græde i kor", som blev filmatiseret i 2007. Erling Jepsens bøger og radio- og skuespil er ofte præget af underfundig og underspillet humor, selv når temaerne er alvorlige. Han formår at udstille mennesket i al dets groteske, forstillede og absurde væren på en spidsfindig og næsten tilgivende måde, der sætter sine spor hos læseren. Ud over "Kunsten at græde i kor" er også romanen "Frygtelig lykkelig" fra 2004 blevet filmatiseret. Erling Jepsen er blevet hædret med flere priser og legater, blandt andet Jeanne og Henrik Nathansens Mindelegat i 1999, Danske Dramatikeres Forbunds Hæderspris i 2002 og den prestigefyldte Holberg Medaljen i 2004.

  • af Erling Jepsen
    64,95 kr.

    Hvad gør man, når man bliver forelsket til op over begge ører, og man gerne vil flytte ind hos sin udkårne, men han stadig bor sammen med sin mor? Man flytter sammen alle tre! Fuld af håb og blind forelskelse flytter den unge københavner Linda sammen med den midaldrende jyde Torben ... og hans mor. Men hvad der startede ud som en sukkersød drøm, viser sig dog hurtigt at være et surt, freudiansk mareridt.

  • af Erling Jepsen
    93,95 - 138,95 kr.

    Helene drømmer om en karriere som skuespiller, men desværre er hendes forelskelse i teateret ikke gengældt. Helenes hund har til gengæld talent. Den forvilder sig ind på Husets Teater og helt ind på scenen under prøverne til et nyt stykke, og pludselig har Helene en aftale om et møde med teaterdirektøren. Tilbuddet fra teaterdirektøren er ikke lige, hvad Helene havde forestillet sig, men har man først fået foden indenfor, er det bare om at stå fast og bevise, at man er parat til at gå hele vejen.BIROLLER er en roman fra bag scenetæppet, hvor alle kneb gælder i jagten på den rigtige rolle.Drama og sort humor spiller sammen i en historie om, at det er vigtigt at sigte højt, hvis man vil være stjerne, også selv om man må begynde på alle fire.

  • af Erling Jepsen
    93,95 - 138,95 kr.

    Emilies forældre er blevet skilt, og sammen med sin mor og lillebror er hun flyttet til et gammelt hus uden for byen. En aften dukker der en ung mand op i haven. Moren slår ham godt nok først ned med et boldtræ, men han har boet i huset tidligere og tilbyder at hjælpe med at få skik på haven. Den unge mand flytter ind og kurtiserer snart både mor og datter, der på hver sin vis lader sig charmere. Men Emilie er nu engang kun 14 år, så da hendes far hører om den nye gartner, bliver han knap så begejstret. HOVEDLØS SOMMER er en gotisk familiegyser, komplet med utæmmet natur, underjordiske hemmeligheder og afklippede hoveder. For der er så hyggeligt ude på landet …