Bøger af Erik Lonning
-
398,95 kr. Samfundsøkonomi og internationale forhold er en internationalt orienteret grundbog i økonomi. Fremstillingen har været afprøvet gennem 30 års undervisning ved bl.a. Handelshøjskolen i København.Bogen indeholder en gennemgang af emnerne:Introduktion til samfundsøkonomi Erhvervsudvikling og erhvervspolitik Arbejdsmarkedet Den offentlige sektor Penge- og valutamarkedet Den globale økonomi Internationalt samarbejde Konjunkturbevægelser og økonomisk styring Økonomisk udvikling og økonomisk politikEmnerne relateres løbende til udviklingen hos verdensøkonomiens hovedaktører. Samtidig behandles de i et teoretisk perspektiv, så læseren får indblik i en række centrale teorier og modeller, der perspektiverer de udfordringer og valg, landene står over for. I forbindelse hermed er der lagt vægt på at behandle den voksende gensidige afhængighed, der følger af verdensøkonomiens globalisering, og som påvirker hvert enkelt lands økonomiske handlemuligheder.Til bogens 8. udgave er der foretaget en revision og ajourføring af 7. udgave. Det indebærer, at bl.a. de seneste udviklingstendenser og begivenheder i verdensøkonomien tages under behandling.
- Bog
- 398,95 kr.
-
- Identiteter, fortællinger og konflikter i Europa
358,95 kr. Den politiske og økonomiske integration i Europa har fremkaldt nye brudlinjer mellem de europæiske lande, brudlinjer som viser bagsiden af fællesskabet, hvor samarbejde udfordres af modstand mod fælles beslutninger. Dermed får modsætningen ikke blot mellem europæisk og national, men også mellem national og regional identitet fornyet interesse, idet den rejser spørgsmålet om i hvilken grad man kan tale om et europæisk fællesskab.Netop begreber som ’identitet’ og ’kollektive identiteter’ indgår i stigende grad i både politiske og kulturelle debatter. Bogen diskuterer eksempler på de udfordringer og konflikter som disse begreber giver anledning til i det europæiske samarbejde på det regionale, det nationale og det supranationale niveau (EU). Den centrale idé er at kollektive identiteter nødvendigvis grundes i fortællinger om fællesskabet. I en identitetsmæssigt kompliceret sammenhæng som den europæiske kan fortællinger enten gå hånd i hånd, være modstridende eller endda udvikle sig i retning af direkte konflikt. De spændinger der således kan opstå, har selvfølgelig forbindelser til den omgivende politiske og sociale virkelighed både i deres årsager og deres virkninger, og det er bogens hovedmål at klarlægge og diskutere en række af disse forbindelser.Blandt de emner bogen tager op, er: Den nationale identitetsskabelse i Skotland og Baskerlandet og forsøgene på løsrivelse fra de nuværende statsdannelser. EU’s forsøg på at skabe en fortælling om demokrati som grundlag for en europæisk identitet og denne fortællings møde med konkurrerende fortællinger i Danmark og Tjekkiet. Forsøgene på at skabe en europæisk identitet på grundlag af en fælles kultur og de problemer der opstår i form af modstridende fortællinger i de europæiske lande. Erkendelsen af at den nationale identitetsdannelse i høj grad bygger på en fortælling grundet i en fælles historie og ikke mindst i et fælles sprog, som effektivt drager skel mellem ’os’ og ’dem’.
- E-bog
- 358,95 kr.