Bøger af Erik Johnsen
-
428,95 kr. Hvordan kan man få offentlige foretagender til at efterleve krav om produktivitet og ydre effektivitet – og gøre det korrekt? Ledelse og økonomistyring i det offentlige indsætter økonomistyring i en bredere sammenhæng, hvor både de politiske rammebetingelser og et klart ledelsesfokus spiller en vigtig rolle. New Public Management, som længe har været den dominerende tendens inden for styringen af det offentlige, er kommet til udtryk gennem overføring af styringssystemer og ledelsesteknikker fra private til offentlige virksomheder – men ikke altid med lige stor succes. Der er afgørende forskelle mellem offentlige og private virksomheder, og det må man tage hensyn til, når nye styringskoncepter skal indføres. Denne bog anskueliggør, hvorledes systemerne må tilpasses den offentlige kontekst, og hvordan ledelsesmæssig indsigt i og forståelse for økonomistyring er en grundlæggende forudsætning for bedre styring. Bogen er rettet mod uddannelse og videreuddannelse af offentlige ledere, herunder Den offentlige Lederuddannelse og Diplomuddannelsen i Ledelse. Henrik Wisbech er chefkonsulent hos Center for Offentlig Kompetenceudvikling, COK.
- Bog
- 428,95 kr.
-
- kommunikation og formidling - corporate perspektiv
143,95 kr. Arbejdet med værdier, identitet og image tjener til at profilere virksomheden såvel eksternt som internt i forhold til medarbejderne. Den klassiske opsplitning mellem intern og ekstern profilering - hvor man fx kommunikerer på én måde internt til medarbejderne og på en helt anden måde eksternt til offentligheden - står for fald. Dermed bliver alle medarbejdere og ikke kun informations- eller kommunikationsafdelingen ansvarlige for og "medejere" af virksomhedens kommunikation. Medarbejderne skal kunne kommunikere på vegne af virksomheden, og de skal vide, hvad virksomheden står for. Med alle medarbejderne som kommunikatører er det derfor helt afgørende, at ledelsen sikrer sig, at de forståelser, som virksomheden kan identificere som sine, også er dem, medarbejderne sender ud. At fortælle hvem virksomheden er, og hvilke værdier den har, er derfor en af de vigtigste interne og eksterne opgaver, ledelsen i en virksomhed har i dag. Denne bog sætter fokus på såvel kultur og identitet som sprog og formidling i arbejdet med at implementere identiteter og værdier. Bogen indeholder 14 artikler skrevet af såvel teoretikere som praktikere og dokumenterer konferencen Kommunikation og formidling - et Corporate perspektiv afholdt i maj 2002.
- E-bog
- 143,95 kr.