Bøger af Erik Ansvang
-
- Egyptens Mysterier II
448,95 kr. Hvad skete der i Egyptens mysterieskoler? Hvad underviste man i? Hvilken udvikling medførte det? Og hvorfor var mysterierne hemmelige? Beskrivelse Mysterierne var ganske vist skjulte og hemmelige, men i indvielses-processerne lærte man at løfte sløret, som bestod af myter, legender, allegorier og symbolik − for de skjulte den viden, der førte til åndelig oplysning. Bogen afslører mysteriernes skjulte viden uden at gøre krav på, at sandheden om livet afsløres. Sandheden er ikke noget et menneske finder − det er noget, det bliver. Guder, Gudinder & Gudemennesker gennemgår de gamle egypteres dybe kosmologiske, religiøse, psykologiske og moralske viden, som stammer fra højt indviede, og deres forståelse blev integreret i civilisationen. På denne måde blev mange legender bevaret og vitaliseret, idet de blev gennemsyret med religiøse og filosofiske betydninger. Gudekredsen danner den egyptiske kabbala med ti guder og gudinder. Gudekredsen repræsenterer ikke alene universelle kræfter, kvaliteter og processer, men også den guddommelige hensigt med skabelsen og menneskeheden. De gamle egyptere mente, at mennesket kan forbinde sig med et højere princip og blive en del af en guddommelig oplevelse. Den samme idé møder man i nutidens åndsvidenskab. Egypterne forsøgte at bringe Himlen ned på Jorden. Gudernes kvaliteter skulle udtrykkes i menneskets liv. Landet blev derfor ledet af et visdomshierarki, der bestod af ypperstepræster og -præstinder. Og landets og templernes ledelse var en nøjagtig kopi af det egyptiske gudehierarki. Liv og død er hinandens forudsætninger. Begravelsesritualet havde derfor stor betydning, og i bogen beskrives og fortolkes ritualets forskellige faser − herunder mumificeringen. Bogen giver ikke alene en beskrivelse af, hvordan egypterne balsamerede de afdøde, men også hvorfor. Guder, Gudinder & Gudemennesker afslører i det hele taget sublime makrokosmiske og mikrokosmiske sandheder, som ikke alene giver dyb indsigt i de gamle egypteres livsforståelse, men desuden er relevante for åndeligt søgende i nutiden. INDHOLD: ForordIntroduktionDe tre store skaberguderDen egyptiske gudekredsKhepera - den mystiske skarabæGudernes storfamilieVisdomshierarkietEfterlivets landMumificeringens hemmelighederReligiøs revolutionSymbolernes skjulte sprogIndeks
- Bog
- 448,95 kr.
-
- Egyptens Mysterier i nyt lys
478,95 kr. Hvordan kan Egypten være et tempel og et legeme?Hvorfor er menneskets legeme et tempel?Stammer frimurernes mysterier fra Egypten? Er guder og ritualer symbol på indre processer?Den egyptiske opfattelse af livet er vanskelig at forstå med et rationelt vesterlandsk tankesind. De gamle egyptere oplevede ikke en verden af stof og form, men en verden af energi og bevidsthed. Nutidens materialistiske og rationelle menneske ser sig selv som en fysisk skabning, der kan opnå åndelige oplevelser. En egypter oplevede sig selv som en åndelig skabning, der i øjeblikket har en fysisk oplevelse.Gudetempler & Mennesketempler beskriver Egypten som et helligt tempel eller legeme med syv aktive energicentre − ligesom de syv chakraer i mennesket. I hvert center blev der undervist i den visdom og funktion, som relaterede sig til centrets rolle i helheden (Egypten) og i forhold til gudekredsen (energierne), og de enkelte templer blev bygget efter principper og proportioner, der relaterer sig til menneskets skabelse, udvikling og åndelige mål. Templet er et legeme, og legemet er et tempel.Gudetempler & Mennesketempler er en rejse gennem Egyptens tempellandskab, hvor de vigtigste templer beskrives afsnit for afsnit, og hvor guder, gudinder og tempelceremonier relateres til menneskets indre liv på grundlag af symbolforståelse og åndsvidenskabelig indsigt. I Menneskets tempel i Luxor forklares, hvorfor templet vibrerer som et fuldendt menneske. I Gudernes tempel i Karnak med de mange indre porte forbindes gudernes makrokosmos med menneskets mikrokosmos. I Verdensmoderens tempel på Philae-øen forklares Isis som gudindernes gudinde, mens der i Solenglens tempel i Dendara er fokus på gudinden Hathor som kærlighedens, glædens, musikkens og dansens gudinde. I Sjælens tempel i Edfu gennemgås sjælens udviklingsstadier i skikkelse af falkeguden Horus. I Dualitetens tempel i Kom Ombo uddybes krokodilleguden Sobeks dobbelte natur og relation til menneskets sjæl og ånd.Gudetempler & Mennesketempler afslører ypperstepræsternes daglige ritualer i det allerhelligste og deres solritualer på tempeltaget. Og ved hjælp af den runde zodiak – verdens ældste fødselshoroskop – afsløres Egyptens alder. Endelig beskrives hvorfor de store mysteriers sidste time var kommet, og hvordan tabet af den esoteriske nøgle blev årsag til, at religionerne i nutiden ikke påvirker menneskelivet sådan, som de gjorde dengang. (Teksten suppleres af hele 475 farveillustrationer.)
- Bog
- 478,95 kr.