Bøger af Elof Westergaard

I denne bog går biskop og forfatter Elof Westergaard tæt på konsekvenserne af den store nedlukning i foråret 2020 som følge af Corona-virus. Som om en måde at give de flydende dage form, finder han et lille skrift fra Bibelen frem: Klagesangene eller ”Sørgesangene”, som det benævnes i Bibelen 2020.Et poetisk skrift fra Det Gamle Testamente om sorgen over at se sit hjem, sin elskede by, tabt til fremmede magter og forvandlet til ukendelighed.Sørgesange fra Ribe rummer en komplet gengivelse af Klagesangene efter Bibelen 2020. Bibelskriftet falder i 60 dele, der hver følges af forfatterens refleksion eller iagttagelse.En vedkommende dialog mellem Bibelen og nutid opstår, hvor de gamle ord får ny betydning i lyset af en aktuel situation.Elof Westergaard er cand.theol. og siden 2014 biskop over Ribe Stift. Han har skrevet og bidraget til flere bøger med afsæt i en mangeårig interesse for forholdet mellem kirke og samfund, tro og liv, bl.a. tobindsværket Gudstjenestens bønner, 2012 og 2014, og Min byzantinske notesbog, 2017.

Hvad vil de os i dag – Paulus, Peter, Johannes og Jakob? De skrev breve til deres tids menigheder, fordi de havde et vigtigt ærinde og noget at fortælle til folk i Efesos, Rom og Korinth. I kirken læses brevene op ved søndagens gudstjeneste, fordi de også har noget at sige i vores konkrete sammenhæng. Men hvad? Epistelklip er et forsøg på at folde paulusteksten ud. Stemmerne og genrerne er mange. Bogen er således en kreativ polyfoni, hvor modsætninger og brydninger tjener til at perspektivere tanken og talen om Gud. Præmissen er at tiden der er gået har skabt en afstand til teksten. Verden ser anderledes ud end på Paulus’ tid og det moderne menneske står midt i sit moderne liv og skal have hverdagen til at fungere og koderne og nøglerne til forståelsen af tilværelsen har ændret sig. Det kalder på en sproglig og teologisk nytolkning. Ambitionen er derfor at afsøge hvordan vi lever troens liv på vores sted ved at udskifte den sociale, kulturelle, økonomiske og religiøse ramme med nutidens, så epistlen bliver en replik til vores tid. Den mere dogmatiske læsning er således sat til side til fordel for en modig, skæv, fri, nysgerrig, æstetisk og eksistentiel læsning. Pressen skriver: Den nye bogudgivelse Epistelklip er en kreativ gendigtning af epistelteksterne til 1. tekstrække. Bogens legesyge udgangspunkt giver stof til eftertanke og inspiration til prædiken. - Kirke.dk ★★★★ Epistelklip er en lærd og vovet polyfoni, der ofte lykkes med at løfte Paulus og Bibelens øvrige brevskrivere ind i en 2018-virkelighed. - Kristeligt Dagblad En af de sidste mange års vigtigste udgivelser for prædikanter. - Præsteforeningens Blad Epistelklip er en spændende bog at gå på opdagelse i, man får vendt sine tanker og holdninger og bliver udfordret på de mange forskellige tilgange til epistelteksterne, og 'epistlen bliver en replik til vores tid'. - Kirkekultur.nu

Kirkegårdene ligger overalt i landskabet, omkring de mange landsbykirker og inde i byerne, omkranset af høje mure. Vi møder dem, når vi personligt rammes af tab, eller når vi tilfældigvis kommer forbi på en gåtur, men de færreste af os tænker over, hvad kirkegården er for et sted. Først og fremmest er kirkegården naturligvis det sted, hvor vi begraver de døde, men i den sammenhæng er der mange hensyn at tage. De rent praktiske, såsom plads og hygiejne. De religiøse og ideologiske forestillinger, som ligger bag vores opfattelse af, hvordan de døde skal behandles. Æstetikken, dvs. hvad vi anser for smukt, smagfuldt og passende for et gravsted og dets omgivelser. Kirkegården er også en del af det offentlige rum. I byerne hører de til de grønne åndehuller, et potentiale, som i mindre grad udnyttes på landet. De er et stykke historie, både om samfundet og om det enkelte menneske. En vandring på kirkegården er en fortælling i sig selv. Navne og datoer, gravmindernes udformning eller fravær, indretningen af det personlige gravsted eller brugen af fællesgrave – alt dette fortæller os om både de døde og de efterladte. Nogle kirkegårde er anlagt af en landskabsarkitekt eller -ingeniør, andre har udviklet sig mere tilfældigt. Ofte vil de være udformet efter en blanding af planlægning, skiftende sædvaner og hensyn til graverens arbejdsbyrde. I alle tilfælde er de et stykke landskabsarkitektur, som fortjener vores opmærksomhed og interesse. Som resten af samfundet er kirkegården under forandring. Den teknologiske udvikling, hensyn til miljø og klima og et mere individualistisk syn på døden stiller nye forventninger til kirkegården, hvad den er, har været og kan blive. Indbinding: Lærredsindbunden hollænderbind med serigrafiPapir: 120 gr. Munken Lynx Rough

Folkekirken kan fortælles, vinkles og beskues mange steder fra. Den er et stort og facetteret hus med mange boliger. Den danske kirkeforfatning er helt særlig med sin forankring i ægteskabet mellem stat og kirke. Det betyder, at man som borger altid har et forhold til kirken; et forhold, der kan hænge i en tynd tråd eller være et livsomfattende trosfundament. Og mellem de to yderpoler findes en lang række tilgange til den institution, hvorfra vi i stadigt stort omfang døbes, konfirmeres, giftes og begraves. En institution er også altid en administration. Den er ikke faldet ned fra himlen, men må etableres og varetages, så godt det lader sig gøre. Og kirken er underlagt de samme mekanismer, som resten af samfundet, når det gælder forvaltning. Når noget så skrøbeligt og eksistentielt som menneskers tro skal administreres, skal der nænsomhed til. Og når stat og kirke skal arbejde så tæt sammen, skal der skønsomhed til. Kirken består både af kolde kontorer og varme hvælvinger. Og der er tro og teologi i det hele.

Elof Westergaard tager os med på kirkegården for at vække vores blik for dens særlige betydning som et fælles offentligt sted og som det sidste hvilested for det enkelte menneske. Kirkegården er indhegnet skrøbelighed, trøst og håb. Kirkegården fortæller os, at vi skal dø, men den er tillige et sted, hvor det står klart, at livet har betydning.Kirkegården er kultur og et poetisk mindested. Men den er også truet. Vi opfinder andre og nye begravelsesrum, når vi skal herfra, og kirkegårdens værdi og eksistensberettigelse er svindende i manges bevidsthed. Bogen er derfor også en håndsrækning til en revitalisering af kirkegården, og når Elof Westergaard åbner kirkegårdslågen og byder os indenfor, er det både med det teologiske blik, det kirkepolitiske blik og det sjælesørgeriske blik.

Biskop Elof Westergaard fremskriver med poetisk pen kærligheden til de døde og til den kirkegård de ligger på. Når familien er væk, når huset er revet ned, når næste generation er rykket op i de voksnes rækker, hvem husker da de døde? De døde bor i hjerterne, i fortællingerne, i aftrykkene i sindene, på gravstenene på kirkegården. Memento vitae er en række poetiske og sansede betragtninger over vores døde, der lever videre i erindringen og tegner vores historie. Det er også et blik på en kirkegårdskultur i forandring samt et forsvar for bevaringen af selvsamme. Et forsvar som ligger biskop Elof Westergaard på hjerte.

Hvad ville du ønske, nogen havde fortalt dig, da du var ung?26 markante personligheder deler erfaringer, gode råd og hemmeligheder fra voksenlivet i TALER TIL UNGDOMMEN.Bogen rummer ungdomsfortællinger om små fortrydelser, stor lykke, gode råd der åbner horisonten, og vigtige ord om at finde sig selv og tage imod livet, der venter. En varm, kærlig gave til unge mennesker, der er på vej ud i livet.Mød fodboldspiller WILLIAM KVIST, journalist ABDEL AZIZ MAHMOUD, skuespiller BODIL JØRGENSEN, chefredaktør ERIK BJERAGER, digter BENNY ANDERSEN, forfatter HASSAN PREISLER, skuespiller BIRGITTE HJORT SØRENSEN, skuespiller ANNE MARIE HELGER, filosof ARNO VICTOR NIELSEN, politiker MATTIAS TESFAYE, skuespiller AMALIE DOLLERUP, kunstner BJØRN NØRGAARD, forfatter DY PLAMBECK, iværksætter MARTIN THORBORG, chefredaktør MARTIN KRASNIK, komiker MICHAEL SCHØT, sanger NIELS HAUSGAARD, journalist PETRA NAGEL, filosof VINCENT HENDRICK, Santropolog RANE WILLERSLEV, læge HAIFAA AWAD, kagemester TOBIAS HAMANN-PEDERSEN, biskop ELOF WESTERGAARD, journalist MATILDE KIMER, præst MARIE HØGH, skuespiller og forfatter HELLA JOOF.Flere af bogens tekster er fortalt til journalisterne Benjamin Krasnik, Amalie Pil Sørensen og Julie Greve Bentsen.