Bøger af Edith Södergran

Ny Jord – Tidsskrift for naturkritik er et multidisciplinært tidsskrift, der orienterer sig på tværs af århundreder og landegrænser og bringer videnskab, litteratur og kunst side om side i ønsket om at bidrage til en kvalificeret samtale om naturen i en tid, hvor vores forestillinger og idéer om den ændres markant.

Finlandssvenske Edith Södergran (1892-1923) er et fyrtårn i moderne svensk poesi og regnes blandt de mest banebrydende modernister, også i internationalt perspektiv. Hendes trodsige livsførelse og stærke lidenskab i hendes digte bliver ved at fængsle nye generationer af læsere.Södergran var veluddannet, belæst og endvidere påvirket af fransk symbolisme, russisk futurisme og tysk ekspressionisme og fik enorm indflydelse på den nordiske modernisme i skandinavisk digtning. Hun betragtes som den første kvindelige digter, der revolutionerede digtningen; den første, der frigjorde sig fra de traditionelle rimede vers – for hvilket hun i sin samtid blev mødt af en enorm kritik og decideret latterliggørelse.Det er første gang siden 1979, at Edith Södergran udkommer i samlet dansk oversættelse, bearbejdet af teaterinstruktør Line Krogh og koncertsangerinde Merete Bækkelund.

Edith Södergrans Septemberlyren er et ikonisk værk fra forfatteren der betegnes som den første, og største, modernist i svensk-finsk poesi. Digtsamlingens “Indledende bemærkning” er en bredside til tidens (mandlige) kritikere og det litterære parnas, og vel en af de mest kraftfulde indledninger nogensinde skrevet til en digtsamling. Den afsluttes med de senere så berømte ord:Min selvsikkerhed beror på at jeg har opdaget mine dimensioner. Det er ikke op til mig at gøre mig mindre end jeg er.Södergran hengiver sig betingelsesløst til digtenes skabende kraft. Ofte bevæger hun sig gennem utopiske landskaber. Ofte med stærk inspiration fra Nietzsche. Og ofte med et engagement, en insisteren og en vildskab der er hæsblæsende.TRIUMF AT VÆRE TIL . . .Hvad frygter jeg? Jeg er en del af uendeligheden.Jeg er en del af altets store kraft,en ensom verden i millioner af verdener,som en førstegradsstjerne der slukkes sidst.Triumf at leve, triumf at ånde, triumf at være til!Triumf at mærke tiden løbe iskold gennem sine årerog høre nattens tavse flodog stå på bjerget under solen.Jeg går på sol, jeg står på sol,jeg kender ikke til andet end sol.Tid — forvandlerske, tid — fordærverske, tid — fortryllerske,kommer du med nye rænker, tusind kneb for at byde mig en tilværelsesom et lille frø, som en snoet slange, som en klippe midt i havet?Tid — din morderske — vig fra mig!Solen fylder mit bryst op til randen med dejlig honningog hun siger: engang slukkes alle stjerner, men de lyser altid uden frygt.

Edith Södergran blev født i 1892 i Skt. Petersborg som eneste datter af finlandssvenske forældre. Om sommeren boede de i Raivola i Finland, om vinteren i Skt. Petersborg, hvor Edith gik i den tyske kirkeskole og blev undervist i russisk, fransk, tysk og engelsk. Edith Södergran skrev digte på tysk og russisk, men debuterede på sit svenske modersmål, sproget, der skulle blive hendes digtsprog gennem forfatterskabet, med Dikter i 1916.Edith Södergran var med sin modernistiske digtning så langt forud for sin tid, at hun blev latterliggjort i flere aviser for debuten, som i dag står som et af de vigtigste lyriske værker i Nordens litteraturhistorie og indeholder digte som Jeg så et træ og Vierge Moderne.Jeg så et træ som var større end alle andreog stod fuldt af utilgængelige kogler;jeg så en stor kirke med åbne døreog alle som kom ud var blege og stærkeog rede til at dø;jeg så en kvinde som smilende og sminketkastede terninger om sin lykkeog så at hun tabte.Rundt om disse ting var slået en ringsom ingen træder hen over.Edith Södergran er en af Nordens største digtere nogensinde, et kompromisløst lyrisk geni. Hun skrev om temaer som køn og kvindefrigørelse, længsel og smerte, død og skønhed og utopi. Hendes udgivne digtsamlinger foreligger med denne bog i en komplet nyoversættelse og gendigtning ved Ursula Andkjær Olsen. I 1909 blev den 15-årige Edith Södergran diagnosticeret med tuberkulose, hun døde i 1923 kun 31 år gammel.

Hennes samlade dikter från 1916 till 1925. Dikter (1916) Septemberlyran (1918) Rosenaltaret (1919) Brokiga iakktagelser (1919) Framtidens skugga (1920) Tankar om naturen (1922) Landet som icke är (postumt, 1925)

Edith Södergran (1892-1923) oli varhainen modernistinen runoilija. Hänen tuotantonsa on noussut suomalaisen kirjallisuuden klassikoiden joukkoon ja saavuttanut suosiota myös maailmalla. Tämä kokoelma sisältää kaikki Södergranin esikoisteoksen Dikter (1916) runot uusina suomennoksina.Kokoelman runot tarjoavat lukijalle kiehtovia kielikuvia, taitavaa symboliikkaa ja tulkinnalle tilaa jättäviä sommitelmia. Runoista voi löytää hilpeyttä ja ahdistusta mutta myös rohkeaa julistusta ja jopa erotiikkaa. Aiheet ovat niin ajattomia, että ne puhuttelevat nykylukijaakin eivätkä ole menettäneet tehoaan.

Bogen indeholder et udvalg af Edith Södergrans bedste kærlighedsdigte. Digtene forener ånd og drifter, religiøsitet og erotik, i en ekstatisk naturoplevelse.

"Elämä on ahdas kehä, jonka vankeja olemme,näkymätön piiri, jonka yli emme koskaan astu,elämä on läheinen onni, joka kulkee ohitsemme,tuhannet askelet, joita emme kykene astumaan."Edith Södergranin esikoisrunokokoelma rikkoi rajoja niin yhteiskunnassa kuin runoudessakin. Runot kuten Ihmeellinen meri ja Sureva puutarha kietovat ihmisen tunne-elämän luonnon kauneuteen. Vahva naiskertoja symbolisissa runoissa koskettaa lukijoita tänäkin päivänä.Edith Södergran (1892–1923) on yksi Suomen kansainvälisesti tunnetuimmista runoilijoista. Södergran uudisti kotimaista runoutta vapaarytmisyydellä ja uusilla aihepiireillä. Naiseus, aistit, ruumis sekä fantasiat ja myytit toistuvat usein Södergranin runoissa. Södergran kuoli tuberkuloosiin vain 31-vuotiaana.

"Ihmiset, rinnassani paisuu.Lieska, sauhu, palaneen lihan katku:se on sota.Sodasta olen tullut – kaaoksesta noussut –olen elementti – raamatun vaeltava henki – apokalypsi."Kauniit itsepuhelun muotoon kirjoitetut runot kuvaavat nuoren naisen mielenmaisemaa. Södergranin runojen nuori nainen on kuitenkin vallan muuta kuin herkkä ja särkyvä. Hän matkaa itsenäisesti niin Friedrich Nietzschen haudalle kuin raamatullisiin tapahtumiinkin. Kokoelman runot julistavat itsenäistä ajattelua, väkevää tunne-elämää ja oivalluksia.Edith Södergran (1892–1923) on yksi Suomen kansainvälisesti tunnetuimmista runoilijoista. Södergran uudisti kotimaista runoutta vapaarytmisyydellä ja uusilla aihepiireillä. Naiseus, aistit, ruumis sekä fantasiat ja myytit toistuvat runoilijan tuotannossa. Södergran kuoli tuberkuloosiin vain 31-vuotiaana.

"Leikkien leikki, sinä maistut hyvältä, sinun tuoksusi on ihmeellinenkuitenkaan ei ole mitään sielua, eikä ole koskaan ollut sielua Se on harhaa, harhaa, harhaa ja pelkkää leikkiä."Edith Södergranin neljäs kokoelma käsittelee suuria teemoja kuten avaruutta ja kuolemaa. Södergran sairasti aikanaan kuolemaan johtavaa tuberkuloosia runojen kirjoittamisen aikaan. Kosmisista teemoista huolimatta runot tulevat lähelle lukijan sydäntä. Niiden haikeuteen ja synkkyyteen tuo valoa itse runojen kiistämätön kauneus.Edith Södergran (1892–1923) on yksi Suomen kansainvälisesti tunnetuimmista runoilijoista. Södergran uudisti kotimaista runoutta vapaarytmisyydellä ja uusilla aihepiireillä. Naiseus, aistit, ruumis sekä fantasiat ja myytit toistuvat runoilijan teoksissa. Södergran kuoli tuberkuloosiin vain 31-vuotiaana.

"Oi minun satulinnani,sortukaa, sortukaakultaiseksi soraksi.Rakastan teitä liian paljon – kuolkaa.Rakennan teidät jälleenvavistensurmatakseni teidät – liian ihanat."Edith Södergranin runot vievät lukijat unenomaiseen mielentilaan, jossa kaikki ei ole sitä, miltä näyttää. Kohtalokkaat runot julistavat symboliikan avulla väkeviä tunteita. Kokoelman kantavia teemoja ovat naiset, heidän välisensä sisaruus ja elämän läpi kantava ystävyys.Edith Södergran (1892–1923) on yksi Suomen kansainvälisesti tunnetuimmista runoilijoista. Södergran uudisti kotimaista runoutta vapaarytmisyydellä ja uusilla aihepiireillä. Naiseus, aistit, ruumis sekä fantasiat ja myytit toistuvat runoilijan tuotannossa. Södergran kuoli tuberkuloosiin vain 31-vuotiaana.

Edith Sodergran's vital, compelling and very personal poems have been translated into many languages, and several times into English. Written for the most part when she was dying of tuberculosis in a remote Finnish frontier village only a short train journey away from revolutionary Petrograd, they are a major contribution to European modernism.

"Brokiga iakttagelser" er en samling aforismer, som lyrikeren Edith Södergran udgav i 1919. Et eksempel:"De flesta gå under emedan de gå efter något glänsande och försumma det nödvändiga. Vi likna alla skator och gäddor, vi gripa efter det som glänser – i vår egen håg."

Med diktsamlingen Framtidens skugga – det första förslaget till titel var "Köttets mysterier" – kulminerar Södergrans manande visioner, och den närmast kosmiska glöden i dikterna talar om en förnyad värld efter de krig och katastrofer som nu härjar jorden – Raivola var som tidigare nämnt krigszon 1918 och även senare kunde Edith höra kanoneld från köksfönstret. Ordalagen kan föra tankarna till Walt Whitman, Sapfo och Jim Morrison när poeten ikläder sig rollen som spåkvinna, härförare eller helt enkelt den av Eros utvalda förmedlaren.(Wikipedia)

Rosenaltaret är en diktsamling av den finlandssvenska lyrikern Edith Södergran. Samlingen utkom i maj 1919 på Holger Schildts förlag i Helsingfors, och är den mest sammanhållna i fråga om dikternas tillkomsttid bland Södergrans böcker.I princip samtliga dikter i "Rosenaltaret", utom den långa "Fragment av en stämning", tycks ha skrivits mellan sommaren 1918 och våren 1919. Några dikter, bland annat titeldikten, hade ingått i manuskriptet till Septemberlyran (1918) och blivit refuserade där.Stämningsläget och motiven i boken påminner mycket om Septemberlyran, men tonen är varmare och mindre anspänd; det har säkert att göra med att Södergran hade knutit en nära vänskap med Hagar Olsson som försvarat den tidigare boken, besökt henne i februari 1919 och blivit hennes viktigaste litterära samtalspartner. Södergran kallade gärna Hagar sin syster, och den andra avdelningen i boken innehåller en svit av dikter till en syster och förtrogen, som delvis är kalkerad på Hagar Olsson (även om en del av dikterna kan ha kommit till innan de hade mötts).Dikten "Fragment av en stämning" är enligt Gunnar Tideström troligen tillkommen 1917, i samband med att Södergran fick budet om att hennes läkare Ludwig von Muralt avlidit i Schweiz.(Wikipedia)

"Lander som icke är" er den store finlandssvenske lyriker Edith Södergrans efterladte digte. Bogen udkom i 1925 og indeholder en række af hendes mest elskede digte, som titeldigtet:Jag längtar till landet som icke är,/ty allting som är, är jag trött att begära/Månen berättar mig i silverne runor/om landet som icke är/Landet, där all vår önskan blir underbart uppfylld/landet, där alla våra kedjor falla/landet, där vi svalka vår sargade pannai månens dagg....

Edith Södergran var en af de første modernister inden for finlandssvensk litteratur, påvirket af fransk symbolisme, tysk ekspressionisme og russisk futurisme. 24 år gammel debuterede hun i 1916 med digtsamlingen Dikter. Hun døde kun 31 år gammel og nåede derfor ikke at opleve den påskønnelse og berømmelse, hendes lyrik senere vandt rundt om i verden. Hendes indflydelse på lyrikere er stor, og i dag anses hun for at være en af hovedpersonerne inden for den svenske modernistiske lyrik.(Wikipedia)

Septemberlyran, diktsamling av den finlandssvenska modernisten Edith Södergran utgiven 1918. Diktsamlingen brukar ses som en hårt drabbad, av sjukdom, av ekonomiska problem efter att familjens förmögenhet hade försvunnit i den ryska revolutionen och av isolering, diktares heroiska och livsbejakande försök att bygga upp sin självkänsla och ett manifest för sin rätt att uttrycka sig under full frihet. Redan i de inledande anmärkningarna anger hon stämningen och retade gallfeber på samtiden som såg dem som arroganta och hennes diktnings som dårdikter. I de inledande anmärkningarna fastslår hon också sitt manifest, hon äger orden och bildens makt endast under full frihet.(Wikipedia)