De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Dorthe Varning Poulsen

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Didaktiske perspektiver på grundtræning
    af Dorthe Varning Poulsen
    288,95 kr.

    HOLDTRÆNING er en bog for fysioterapeutstuderende, fysioterapeuter og andre sundhedsprofessionelle, der arbejder med grundtræning på hold af både rakse mennesker og mennesker i rehabilitering efter sygdom. Bogen har fokus på fysioterapeuten som underviser, og bogen beskriver et teoretisk grundlag for at holde sig terapeutisk og pædagogisk til holdtræning og til at samarbejde med mennesker i træning. Der tages udgangspunk i fysiologisk viden og træning af kropsbevidsthed. Et særligt kapitel giver grundlag for at vælge musik til holdtræning. HOLDTRæNING indeholder mange varierede forslag til konkrete øvelser i holdtræning både indendørs og udendørs. øvelserne er illustreret med tegninger. Dorthe Varning Poulsen er fysioterapeut, master i idræt og velfærd samt lektor ved fysioterapeutuddannelsen. Hun har mange års erfaring med holdtræning og fra forskellige projekter omkring krop og træning.

  • Spar 10%
    af Annette Johannesen, Kirsten C. Pedersen, Kirsten Avlund, mfl.
    386,95 kr.

    Arbejdet med ældre udgør en stadig større del af arbejdsområdet for ergoterapeuter og fysioterapeuter, og denne bog sætter fokus på sygdomme og problematikker, som er særligt hyppige blandt ældre. Ergoterapi og fysioterapi til ældre tager udgangspunkt i den udvikling indenfor sundhedssektoren, der sætter borgeren i centrum, og som stiller krav om stor fleksibilitet og professionalisme fra den sundhedsprofessionelle. Bogen beskriver hvordan man med den ældre i fokus udfolder det monofaglige arbejde og det tværfaglige samarbejde på en måde, der på samme tid styrker de monofaglige kompetencer og øger kendskabet til andres faglige kompetencer. Bogen består af tre dele: Del 1 beskriver aldringsprocessen og scenarier for ældreliv, og der gås i dybden med det ergoterapeutiske og fysioterapeutiske arbejde. Desuden gennemgås det ergoterapeutiske og fysioterapeutiske arbejde med ældre med hoftefraktur, hånd- og skulderfraktur, osteoporose, apopleksi, KOL og demens. Del 2 retter fokus mod forebyggelse og sundhedsfremme, og emnerne her er blandt andet forebyggende hjemmebesøg, faldforebyggelse og forebyggelse af ensomhed. Del 3 søger at inspirere kommende og nuværende ergoterapeuter og fysioterapeuter til at arbejde innovativt med at udvikle deres praksis og dermed udvikle de to professioner i nye og spændende retninger. Teksten suppleres af beskrivende cases og fotos. Bogens målgruppe er ergoterapeut- og fysioterapeutstuderende samt de færdiguddannede terapeuter.

  • Spar 10%
    af Dorthe Varning Poulsen & Red: Line Lindahl-Jacobsen
    288,56 kr.

    Ergo- og fysioterapi i den palliative praksis er den første danske lærebog om emnet, og da ergo- og fysioterapeuter i dag udgør en væsentlig del af den tværfaglige palliative indsats i Danmark, er det vigtigt med en bog om dette emne. Bogens intention er, at den skal være informativ, praksisrelevant og give mulighed for refleksion over egen praksis. Bogen er opdelt i fire dele, og i del 1 indledes med definitioner og organisering af den palliative indsats, og der gøres ligeledes status for den ergo- og fysioterapeutiske indsats inden for det palliative område, og hvordan rehabilitering og palliation kan tænkes sammen og koordineres i den palliative indsats. Del 2 har fokus på undersøgelse og målsætning samt mødet med den palliative patient og patientinddragelse. I del 3 fokuseres mere konkret på ergo- og fysioterapeutiske indsatser i den palliative praksis, og disse kapitler skal inspirere læseren og bidrage til refleksion over egen og kollegers terapeutiske praksis. Centrale emner som velfærdsteknologi, palliative forløb på institutioner, aktivitetsvidenskab og lymfødembehandling beskrives også her. I den sidste del 4 rettes blikket mod specifikke grupper, hvor der kan være behov for ekstra opmærksomhed og en særlig indsats. Det kan fx være grupper som etniske minoriteter eller børn og unge. Den terminale fase gennemgås med særligt fokus på, hvordan terapeuter kan understøtte et positivt forløb. Bogen afslutter med et kapitel om perspektivering på, hvor terapeutisk palliation er på vej hen.Bogens hovedmålgrupper er ergo- og fysioterapeutstuderende samt ergo- og fysioterapeuter i praksis, men også andre faggrupper med interesse for ergo- og fysioterapeutiske indsatser inden for det palliative område kan have stor gavn af bogen.

  • af Jesper Holm, Dorthe Varning Poulsen, Christian Neergaard, mfl.
    323,95 kr.

    Fysioterapeutisk undersøgelse er en grundbog, der giver en samlet præsentation af den fysioterapeutiske undersøgelse – fra teori til praksis. Bogen bygger på nyeste viden og evidens, og den beskriver det videnskabsteoretiske afsæt, alle de vigtigste elementer i den fysioterapeutiske undersøgelse samt en bred vifte af cases fra praksis.Bogens målgruppe er primært studerende og nyuddannede fysioterapeuter, og den giver en pædagogisk og systematisk præsentation af fysioterapien som fag og praksis. Bogen kan læses i rækkefølge fra start til slut for en grundlæggende indføring, men kan med fordel også anvendes som opslagsværk efter behov.Fysioterapeutisk undersøgelse giver studerende og undervisere et godt afsæt til at opbygge viden og kompetencer. Uden at komplicere fysioterapien unødigt introducerer bogen til undersøgelsesmetoder på en simpel måde, som kan hjælpe især fysioterapeutstuderende med at danne sig et nødvendigt overblik over de metoder og færdigheder, der er mest relevante i mødet med patienter og borgere, som skal undersøges og diagnosticeres.