Bøger af Diverse forfattere

I København og omegn blev der i perioden fra 1976 til 1983 forøvet en række grove røverier mod supermarkeder og posthuse, hvor især to røverier i 1983 var særligt udbytterige.Efterforskningen viste, at gerningsmændene alle var tidligere ansatte i Hovedstadens Trafikselskab, hvorfor pressen straks døbte gerningsmændene: HT-banden.

Røveri har som forbrydelse været kendt fra Arilds tid, men røveri har som alle andre forbrydelser mange afskygninger, og der dukker stadig nye op. Denne sag omhandler en form for røveri, der i sig selv måske ikke just er noget nyt, men som dog i nærværende tilfælde var af sådant økonomisk omfang, at det gav genlyd og gav et sådant udbytte, at der godt kan blive tale om indledningen til en ny epoke, en variation – efter at bankrøverier gennem de senere år er blevet så hverdagsagtige, at bladende knapt ofrer spalteplads på dem.

Dette er en beretning om et mord, der i sin tid vakte stor opmærksomhed. Selve opklaringen af mordet var ikke særlig mærkværdig. Derimod giver omstændighederne omkring begivenheden et interessant kulturhistorisk billede af Christiania i midten af 1860-erne.

Anmeldelser om forsvundne unge piger skal altid behandles alvorligt. En understregning af vanskelighederne ved at løse forsvindingsgåder ses deri, at politiet i de seneste år står med fire uopklarede sager om unge piger, der forsvandt på mystisk vis og som senere blev fundet myrdet.

Der har altid hersket en naturlig spænding omkring drab og mange andre voldsomme forbrydelser og omkring snedige berigelsesforbrydelser, men det er kun sjældent, at sådanne forbrydelser har haft nogen større samfundsmæssig eller politisk betydning.Noget andet har derimod til tider været tilfældet, når talen har været om lovovertrædelser bestående i kritisk omtale af forhold eller personer, der er blevet udbredt i bøger eller aviser. De har ofte bidraget til ændringer af samfundsmæssige systemer eller tilstande og har bragt mange indflydelsesrige personer til fald.

Efter godt fire års intensivt efterforskningsarbejde kunne anklagemyndigheden i august 1974 fremsætte begæring til kriminalretten i en dansk provinsby om beslutning om anholdelse af direktøren for et aktieselskab, der handlede med skind.

Meldingen om, at en dansk forsikringsdirektør var blevet taget som gidsel, og at 1,5 million dollars var blevet overført til en bank i U.S.A., gav et øjeblik anledning til klamme hænder og løben på politigårdens lange gange.

Den 29. november 1972 begyndte et mareridt for tandtekniker Hans Larsen og dennes hustru, der sammen med ægteparrets 3 sønner havde deres hjem i Klarup, en forstadsagtig landsby få kilometer sydøst for Ålborg. Et mareridt, der skulle komme til at vare måneder for derefter, da deres mellemste søn under makabre forhold blev fundet død, at gå over til ufattelig sorg over den skæbne, for hvilken deres dreng var blevet et helt uskyldigt offer.

Den 45-årige, enarmede Ahmet Alusan var en driftig mand, som havde skabt sig en agtet stilling på sin hjemegn, en lille landsby i Tyrkiet. Han var gift, ejede jord, forretning og penge. Hvor meget af den gode økonomi skyldtes hans illegale narkotikaaffærer unddrager sig nærmere bedømmelse. Men Ahmet var alligevel ikke tilfreds med sin lod i tilværelsen, han ville vinde mere gods og guld. I den hensigt opkøbte han bøndernes overskud af råopium og fremstillede heraf morfinbase, som han siden med god fortjeneste omsatte i Vesteuropa. Men som man siger – krukken går så længe til vands, at den kommer hankeløs hjem. Sådan gik det også til sidst for Ahmet – krukken blev hankeløs i Danmark.

En varm eftermiddag i forsommeren 1992 blev en 82-årig kvinde fundet livløs liggende hårdt såret i en kælderskakt på bagtrappen til beboelsesejendommen Fabersvej 36 A, Randers. Ved indbringelsen til Randers Centralsygehus kort efter blev hun erklæret for død. En storstilet jagt blev indledt på gerningsmanden, og der var mange muligheder.Hvad kunne motivet være?

23-årig kvindelig narkoman likvideret i park på Frederiksberg. Hun blev myrdet med 18 knivstik, fordi hun vidste for meget og tidligere havde talt med politiet.

Den 8. november 1892 fandt den sidste henrettelse sted i Danmark, hvis vi ser bort fra retsopgøret efter sidste verdenskrig. Henrettelsen fandt sted i Horsens Tugthus og blev fra fængslets vinduer overværet af et par hundrede medfanger.Personen, der blev henrettet hed Jens Nielsen, og han ville 13 dage senere være fyldt 30 år. Jens Nielsen nåede trods sin unge alder at opleve mange ting i Danmark og i udlandet, og fælles for hans oplevelser var, at de altid var forbundet med kriminalitet. Da denne kriminalitet samtidig blev grovere og grovere, skulle det gå galt til sidst, så den 8. november 1892 faldt øksen over Jens Nielsens nakke.

Det lyder næsten utroligt, men ikke desto mindre afsonede denne artikels hovedperson to gange i sit liv en straf på 16 års fængsel, eller tugthus, som det dengang hed. Den første af de to domme fik han som 22-årig i 1903, men allerede før var han en god kending af politiet, idet han forinden havde afsonet tre år i forbedringshus for en række tyverier.

Efterfølgende beskrivelse af en sag vedrørende en intimmassageklinik, dens indehavere, dens intimmassøser og andre implicerede personer, viser, at der omsættes meget store pengebeløb i denne "forretningsbranche", og at indtægterne herfra stort set helt unddrages skattemyndighedernes kendskab og derfor ikke bliver beskattet.

Artiklens hovedperson var en dygtig jurist, der allerede i en alder af kun 30 år blev højesteretssagfører, og som meget hurtigt fik stor indflydelse på mange områder. Han stiftede flere store foretagender, spekulerede på Børsen og i Sydafrikanske guldminer, blev formand for "Den Sjællandske Bondestands Sparekasse", han blev justitsminister, han blev af kongen udnævnt til Geheimekonferensråd – men hele grundlaget for hans position var at ligne med et økonomisk korthus, som en skønne dag faldt sammen.Afsløringen var en kæmpesensation, en skandale, som spredtes som en løbeild ikke alene herhjemme, men også langt ud over landets grænser.

Med en anholdelse fredag den 14. januar 1994, foretaget af det engelske politi i Dover, af en dansk statsborger, der var på flugt under det falske navn William Taylor og med et falsk dansk pas, og som var på vej til Frankrig i en stjålen Landrover, blev der sat endeligt punktum for en usædvanlig grov røverbande, der indledte deres karriere den 16. august 1990 med et groft røveri mod et postkontor, og den sluttede endeligt den 21. juni 1991 under et røveri i Skive, hvor der blev skudt med skarpt.Banden, der bestod af seks danskere og elleve herboende udlændinge, nåede i denne periode at udføre ti røverier af særlig farlig karakter samt ni forsøg med et samlet udbytte på 1.899.583 kr. Endvidere begik de 126 indbrudstyverier og forøvede 47 brugstyverier.

Natten mellem lørdag den 8. november og søndag den 9. november 1986 forøvedes indbrudstyveri i Liselund Slot på Møn. Et tyveri, der heldigvis hurtigt blev opklaret, hvorved uerstattelige klenodier blev tilvejebragt – og dog med en del skader.

Nu og da blusser debatten om vores fængsler op – og ofte med al ret. Vor tids humanistiske indstilling forlanger jo, at fængsler skal være rehabiliteringssteder og ikke straffeanstalter. Men hvordan var det før i tiden? Ja, da havde man helt andre normer. I tiden fra 1500-tallet og fremover udgjorde fængslerne "rædslens boliger" i ordets rette betydning. Forholdende var ganske enkelt ulidelige for de stakkels mennesker, der blev idømt tab af frihed. Det fremgår af denne artikel, der beskriver fængselsvæsenet i Danmark fra midten af år 1500 og 300 år frem i tiden.

En tysk kvinde fra et borgerligt velbjerget miljø lærte sin danske veninde at kende under et ophold i Danmark, og der udvikledes mellem dem et sådan intimt forhold, at førstnævntes ægtemand, en hamborgsk detailhandler, der stod i vejen for de to kvinders endelige lykke, måtte ryddes af vejen. Dette var optakten til et grufuldt morddrama, hvor en dansk lejemorder opsøgte detailhandleren i Hamburg og med løfte om et par få tusinde kroner for sin ugerning ombragte den pågældende på bestialsk vis med en økse.

I det efterfølgende berettes om, hvordan internationale tyvebander fra Sydamerika arbejder. Tyverbanderne, der er vel organiserede, har specialiseret sig i at operere i restauranter, hotellers receptioner, i stormagasiner, ved og i tog og bus, og Danmark bliver især opsøgt af lommetyvene i de perioder, hvor der opholder sig mange turister i landet.

Hovedpersonen i denne artikel stod bag en omfattende, grov kriminalitet både i ind- og udland. Han havde også haft held til gentagende gange at flygte fra de fængsler, hvor han var indsat til afsoning af sine efterhånden langvarige fængselsstraffe – efter sin sidste dom stod han overfor at skulle afsone en samlet straf på ialt 16 års fængsel.Dette forhold har måske været medvirkende til, at han i en trængt situation under en ny "springtur" fra fængslet traf beslutningen, at han ville dø.

Beretning om hvordan opklaring af mordet på en 15-årig skolepige i Randers, der af en tilsyneladende sindssyg person var blevet tildelt 33 dødbringende knivstik, førte til opklaring af et af de mest bestialske mord i Danmark, nemlig mordet på en kun 8-årig pige i København, der godt og vel 4 år før blev fundet liggende døende med halsen skåret over. Var det et tilfælde, at begge de myrdede piger bar samme fornavn?

Når man sætter sig ind i kriminalsager, der i sin tid – i forrige århundrede – vakte stor opsigt, rejser der sig det spørgsmål, om den kriminalitet, som sagerne fortæller om, var værre end, hvad man oplever nutildags.Hvis man nøjes med at forsøge på at tælle tabte menneskeliv og på at gøre brændte, røvede eller stjålne værdier op i penge, kommer man sikkert frem til, at der i dag sættes meget mere over styr ved forbrydelser end dengang. Men trods alt, hvad man må opleve i dag, må kriminaliteten dengang alligevel opfattes som en meget hårdere svøbe for befolkningen end nu.Så man bør nok være lidt varsom, når man i forbindelse med kritik af vor tid begynder at tale om, hvor godt det stod til i gamle dage.

Den 26. januar 1976 blev en tyrkisk statsborger i forbindelse med narkotikahandel skudt ned på en øde vej mellem Jersie Strand og Jersie By ved indkørslen til en gård ved navn Nielstrupgård. Han døde inden ankomsten til sygehuset af indre blødninger. Herefter begyndte et meget omfattende og vanskeligt efterforskningsarbejde, som ikke alene førte kriminalpolitiet ind i kredsen af græske og tyrkiske gæstearbejdere, som på forskellig vis havde med narkotikahandel at gøre, men også førte danske kriminalpolitifolk til Tyskland, Belgien og Tyrkiet i efterforskningsarbejdet.

Fredag den 11. februar 1977 omkring kl. 01.15 blev en maskinmester skudt ned af sin kaptajn i styrhuset på en dansk coaster, der lå på reden ud for Lagos, Nigeria. Maskinmesteren var i live ved ankomsten til hospitalet i Lagos, men døde kort efter operationen. Var det drab eller nødværge?

I de senere år er der forøvet mange røverier mod banker landet over – mere eller mindre efter de "traditionelle mønstre" – men i denne beretning skildres det første bankrøveri med gidseltagning i Danmark, som skete i Århus den 22. august 1977. Røveriet blev forholdsvis hurtigt opklaret, hvilket ikke mindst skyldtes det pågældende gidsels gode iagttagelsesevne og dermed følgende glimrende signalement af bankrøveren.

Erik havde en god uddannelse, var dygtig, havde haft gode stillinger med administrativt ansvar både ved den amerikanske militærbase på Grønland, hos et amerikansk firma i Tyskland, ved den danske FN-styrke i Gaza og endeligt på Grønland i et dansk firma, havde tjent og sparet mange penge op. Men så slog han sig imidlertid på restaurationsvirksomhed og så gik udviklingen efterhånden i en meget uheldig retning for Erik, og det førte til en desperat situation med gidseltagning, som endte med drab.

Det siges ofte, at vanen er menneskets halve liv, og det gælder også det kriminelle menneske, der ofte et helt liv igennem anvender samme fremgangsmåde under kriminelle handlinger, såsom indbrud, bedrageri, plattenslageri og lignende.At det også kan gælde for mordere, viser efterfølgende beretning, der handler om en yngre mand, der både i 1972 og 1984 dræbte en kvinde med samme fremgangsmåde og mønster: Kvælning med ofrets strømpebukser, som han strammede om kvindens hals og slog 2 knuder på.

Søndag den 1. september 1985 fandt nogle jægere, der var på andejagt ved Roddenberg Sø, ca. 5 km. Nordvest for Vestervig i Sydthy, et afsavet ben og arm uden hånd i noget siv, hvilket gav anledning til en større efterforskning med opklaring til følge.

Varedeklaration: En grisevægt er en blå tremmekasse af metal. Den er forsynet med hjul og vejer 46 kilo. Længden er 120 centimeter og bredden er 60 centimeter. Den er 100 centimeter høj. Den fungerer således, at grisen bliver lukket ind i tremmekassen, hvor vejningen foregår let og ubesværet. Grisevægten anvendes overalt i landbruget.Her fortælles hvordan nogle grisevægte – som jo ikke normalt har indbrudstyves allerstørste interesse – kom til at spille en meget vigtig rolle i opklaringen af en omfattende tyverisag.