Bøger af Ditte Dalum Christoffersen

Specialpædagogik i læreruddannelsen handler om arbejdet med elever, der har det svært i skolen.Bogens udgangspunkt er den specialpædagogiske fagtradition, hvor især socialpædagogikken og specialundervisningsbegrebet har haft betydning. Bogen afspejler derudover en bevægelse i retning af et mere inkluderende fagsyn, hvor man hellere taler om elever i en situation, der er vanskelig eller kompliceret, frem for om elever med vanskeligheder. Denne bevægelse hænger sammen med den generelle politiske og pædagogiske udvikling, ikke mindst ændringerne i folkeskolen og i læreruddannelsen, hvor man sigter mod, at hovedparten af eleverne skal undervises i samme skole. Derfor må arbejdet med elever i komplicerede læringssituationer kobles tæt til den almene praksis og teoridannelse.Alle bogens kapitler er skrevet af forfattere med faglig indsigt i specialpædagogiske problemstillinger. Nogle forfattere har aktivt været med til at formulere den aktuelle policy på området, andre har forsket i det i mange år, andre igen har en særlig ekspertise eller faglig interesse i deres emne.Bogen er primært skrevet til læreruddannelsens modul Specialpædagogik, men henvender sig også til andre studerende og praktikere inden for det social- og specialpædagogiske område.Jørgen Christiansen er pæd.psych og uddannelsesleder ved UC Sjælland.Brian Degn Mårtensson er cand.pæd. i pædagogisk filosofi og lektor ved UC Sjælland.Torben Pedersen er viceskoleleder og arbejder med implementering af bevægelse og udeskole i undervisningen.

Begrebet om evidens har sin oprindelse inden for medicinsk videnskab, men har også sin berettigelse i undersøgelse af mellemmenneskelige sammenhænge. For hvis vi vil udvikle praksis i de institutioner, hvor mennesker arbejder med mennesker, så har vi brug for at kunne undersøge fænomener videnskabeligt. Uden et sådan grundlag kan vi ikke træffe velbegrundede valg.Det er derfor ikke uden grund, at begrebet har vundet indpas på flere samfundsniveauer politisk, forskningsmæssigt, kommercielt og blandt aktører i praksis. Fra hver deres udgangspunkt forsøger disse forskellige aktører ikke alene at blive klogere på og udvikle praksis, men også på at effektivisere, legitimere og styre institutionernes form og indhold blandt andet ved brug af begrebet evidens. Denne antologis forfattere udfordrer brugen af begrebet og stiller spørgsmålet: Er der evidens for evidens?Bogen er på denne vis båret af en nysgerrighed i forhold til, hvordan og hvorvidt der er evidens for, at henholdsvis det ene eller det andet tiltag skulle virke. Hvilken teoretisk forståelse ligger til grund for begrebet, når det anvendes i mellemmenneskelige sammenhænge? Hvad bliver de metodologiske konsekvenser for undersøgelser af praksis? Og hvilken betydning får det for de mennesker, som den evidensbaserede viden implementeres blandt? Der ser vi nærmere på i denne bog.

Bogen dokumenterer og analyserer skolehverdagens in- og eksklusionsprocesser, mobning og kedsomhed og om, hvordan lærere og elever forsøger at få det bedste og mest meningsfulde ud af det skoleliv, som de sammen deltager i hver dag, både i forhold til det konkrete klasserum men også om alt det udenfor, som får betydning for, hvad det overhovedet sker derinde.

Inklusionsvejlederen 2 – elev og diagnose fokuserer på specialpædagogiske udfordringer i skolen. Det er ikke til at komme udenom, at nogle børn har særlige forudsætninger og behov, når det kommer til at deltage i skolens aktiviteter, og derfor er det ligeledes nødvendigt at rette fokus mod specialiserede problemfelter, hvilket denne antologi gør. Bogen behandler det, der specifikt kommer til udtryk hos enkelte elever, når de møder skolehverdagen, og kommer omkring emnerne elevperspektiver, udsatte børn, neuropædagogik, generelle læringsvanskeligheder, socio-emotionelle vanskeligheder, angst, ADHD, høretab, motoriske udfordringer, synstab, autisme og skriftsprogsvanskeligheder.Redaktør på bogen er psykolog, konsulent og foredragsholder Rasmus Alenkær, og kapitlerne er skrevet af: Rasmus Alenkær, Charlotte Andersen, Kirsten Bøgh, Ditte Dalum Christoffersen, Grethe Damon, Barbara Hoff Esbjørn, Sofia Esmann, Tine Basse Fisker, Hans Godske, Anne Haven, Lotte Hedegaard-Sørensen, Ingrid Leth, Camilla Lind Melskens, Vibeke Rødsgaard-Mathiesen, Mona Miche, Per E. Mortensen, Frank Spring, Heidi Honig Spring, Micki Sonne Kaa Sunesen og Torben Tikjøb.Elev og diagnose er den anden af i alt to bøger med titlen Inklusionsvejlederen. Antologien belyser genstandsfeltet “inklusion” ud fra den position, en intern vejleder/ressourceperson i skolens organisation kan have. Formålet har været at lave en lettilgængelig opslagsbog eller redskabskasse, i hvilken man som praktiker hurtigt kan finde viden og inspiration i forhold til et bestemt emne. Der er ikke nogen fremadskridende opbygning mellem kapitlerne, der derfor kan læses uafhængigt af hinanden. Det hele holdes dog sammen af bogens røde tråd: inklusionsvejlederens rolle og redskaber. Tilsammen giver de to bøger et godt og solidt samlet overblik over de (måske) vigtigste problemstillinger og løsningsmodeller, der relaterer sig til feltet “inklusion”. Målgruppen er studerende på de pædagogiske grund- og videreuddannelser, ressourcepersoner, psykologer, konsulenter, ledere, beslutningstagere og alle andre, der er interesseret i arbejdet med inklusion.

Dette nummer af tidsskriftet Ledelse i morgen indeholder følgende artikler:Tag de kritiske briller på og få øje på skole-hjem-samarbejdets blinde vinklerAf Maria Ørskov AkselvollDenne artikel peger på særligt to områder i skole-hjem-samarbejdet, der kalder på mere ledelse: den digitale kommunikation og trivselsarbejdet. Samtidig slår den et slag for, at ledelsen anlægger et mere kritisk perspektiv på forældreinvolvering for at kunne få øje på, hvor samarbejdet ikke virker, som vi tror, det gør.Situationel praksisanalyse som værktøj til forældresamarbejdetAf Ditte Dalum Christoffersen og Laila Colding LagermannDenne artikel tilbyder et bud på, hvor de professionelle med fordel kan rette blikket hen, når de oplever opståede problemer med bestemte børn i skolen, som de professionelle er nødt til at inddrage forældrene i. I artiklen præsenteres ”situationel praksisanalyse” som et værktøj til samarbejdet.Et styrket forældresamarbejde i dagtilbudAf May Britt Drugli og Thomas NordahlFor at børn skal have det godt i dagtilbud, er samarbejdet mellem hjem og dagtilbud af uvurderlig betydning. Alle børn vil lettere finde sig til rette og trives, hvis de oplever, at forældrene og de ansatte har en god kontakt og et godt samarbejde. Denne artikel ser nærmere på, hvordan forældresamarbejdet kan iscenesættes i praksis.Forældreskab med fokus påfællesskabet Af Marco DamgaardI denne kronik fortæller skoleleder Marco Damgaard om det arbejde, Tingbjerg Skole har igangsat for at styrke skole-hjem-samarbejdet. Det afgørende er skolefællesskabet og en italesættelse af skolen som et samlende fællesskab af elever, forældre, personale og ledelse.

Hvad er forskellen på teori og teoretiske begreber? Hvad er forskellen på teori og metode? Hvordan skal en opgave bygges op, og hvilke dele er vigtige at have med? Hvordan argumenterer man analytisk?  Hvad betyder det egentlig overhovedet at analysere? Og hvordan sikrer man, at man både henviser til tekster og er teoretisk funderet, samtidig med at man er selvstændig? Disse og mange andre spørgsmål melder sig, når man skal skrive en faglig opgave, f.eks. et bachelorprojekt.God stil i professionsopgaver præsenterer den optimale fremgangsmåde og giver et sikkert fundament for studerende, der skal skrive en opgave. Bogen præsenterer  arbejdsprocessen fra begyndelse til afslutning og viser:- hvordan man stiller et videnskabeligt spørgsmål- hvordan man indsamler de relevante data- hvordan man kan analysere data for at kunne besvare sit spørgsmål- hvordan man opbygger sin opgave- hvordan man kan skrive, så meningen står klart frem- hvordan man sikrer, at alle formalia er i ordenKit Stender Petersen og Ditte Dalum Christoffersen er begge ph.d. og adjunkter på UC Sjælland.

Med antologien ‘Elevperspektiver’ blev bidragyderne inviteret til at komme med deres bud på, hvordan begrebet ‘Elevperspektiver’ kan forstås og anvendes. Dette kunne enten være som led i deres egen praksiserfaring som lærere eller pædagoger eller baseret på deres egne forskning gennem empiriskforankrede undersøgelser - alt sammen med det mål for øje at komme med bud på forbedringer til skolens praksis baseret på en nysgerrighed på netop elevernes perspektiver fremfor lærernes, pædagogernes eller andre fagprofessionelles ideer og tanker. Bogen er opdelt i tre dele, hvoraf første del er en bred undersøgelse af begrebet ‘elevperspektiver’ - både hvordan det har ændret sig rent historisk, men også hvordan det kommer til udtryk i nutidens skole og hvordan man som fagprofessionel kan tilgå elevernes perspektiv. Anden del går ind i en diskussion om, hvorfor det er nødvendigt og vigtigt at medtænke elevperspektiver i skolen som praksisform. Vi kommer tæt på marginaliserede elever, elevers kamp med kedsomhed og hvor vigtig relationen mellem lærer og elev er for elevernes skolegang. Tredje del er en mere praksisorienteret undersøgelse af, hvordan man kan benytte sig af elevperspektiverne og inkorporere dem til at skabe en forbedret skolegang for eleverne. Med bidrag af: Claus Munch DrejerSøren PjengaardKit Stender PetersenKatrine Cecilie Weiland WillaaTekla CangerLaila Colding LagermannDitte Dalum ChristoffersenLouise KlingeMicki Sonne Kaa SunesenSuna ChristensenPernille RosenkildeAnne Zieler & Marie Abel HesseMette Marie Ledertoug & Nanna Paarup

Inklusionsvejlederen 2 ? elev og diagnose fokuserer på specialpædagogiske udfordringer i skolen. Det er ikke til at komme udenom, at nogle børn har særlige forudsætninger og behov, når det kommer til at deltage i skolens aktiviteter, og derfor er det ligeledes nødvendigt at rette fokus mod specialiserede problemfelter, hvilket denne antologi gør. Bogen behandler det, der specifikt kommer til udtryk hos enkelte elever, når de møder skolehverdagen, og kommer omkring emnerne elevperspektiver, udsatte børn, neuropædagogik, generelle læringsvanskeligheder, socio-emotionelle vanskeligheder, angst, ADHD, høretab, motoriske udfordringer, synstab, autisme og skriftsprogsvanskeligheder.