De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Dennis Larsen

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • Spar 17%
    - Bobruisk 1941-44. Frikorps Danmark og det tyske besættelsesherredømme i Hviderusland
    af Therkel Stræde & Dennis Larsen
    289,95 kr.

    Danskere, som i 1942 og 1943 meldte sig til det nazistiske Frikorps Danmark, kom først til rekrutuddannelse, derefter til fronten. Rekruttiden tilbragte de i "Waldlager", en SS-militærbase i Bobruisk (Hviderusland). Her blev de oplært til at kæmpe i Henrich Himmlers Waffen-SS side om side med værnemagten på Østfronten.   I krigen mod Sovjetunionen gjaldt det for tyskerne om at tilintetgøre den "jødiske bolsjevisme". I den "skæbnekamp" (Adolf Hitler) gjaldt folkerettens og krigens love ikke. Jøderne skulle udryddes, andre civile behandles med hensynsløshed, modstand fra partisaner og andre slås ned med hårdeste hånd. I alle tysk-besatte dele af Sovjetunionen bredte der sig et voldsherredømme uden sidestykke i historien.   Frikorps Danmark befandt sig midt i dette regime af vold og folkedrab – og deltog aktivt. Rekrutternes oplæring inkluderede "kamp mod partisaner", som primært bestod i blodige straffeaktioner imod civilbefolkningen. I "Waldlager" deltog danske frikorpsmænd i driften af en slavearbejdslejr og var med til at dræbe de jøder, som ikke længere var i stand til at arbejde: af 1.500 fanger omkom mere end 1.400 på under et år. I bogen dokumenterer Dennis Larsen og Therkel Stræde danskernes andel i de ofte ubeskriveligt brutale forbrydelser.   For at forstå, hvordan unge danske frivillige - nazister og andre - kunne involvere sig i så hæmningsløs voldsudøvelse, må man se på den større sammenhæng: hvad var det for et miljø, de kom til i "østområderne"? Therkel Stræde og Dennis Larsen beskriver i bogen usminket den politik, som udgør forståelsesrammen for frikorpsfolkenes virke og indskoling i den "voldskultur", som gennemsyrede det tyske herredømme i de besatte sovjet-områder.

  • - Danske SS-desertører i Dachau og Danzig Matzkau 1940-45
    af Dennis Larsen
    227,95 - 348,95 kr.

    FALDNE ENGLE OG KNOGLEMÆND er den ufortalte historie om de danske mænd, som frivilligt gik i tysk krigstjeneste under 2. Verdenskrig – og fortrød. Nogle havde held med faneflugten. Men mange mislykkedes, og de blev dømt ved tyske SS-krigsretter og havnede i straffelejre og straffeafdelinger ved fronten. Hvis de altså ikke betalte den ultimative pris og blev henrettet af SS. På baggrund af et unikt og ofte ukendt arkivmateriale fortæller museumsinspektør Dennis Larsen en række skæbnehistorier, som føjer et nyt kapitel til dansk besættelsestidshistorie.DENNIS LARSEN (f. 1966) er historiker og museumsinspektør hos Nationalmuseet. Forfatter til flere bøger og artikler om 2. Verdenskrig og de tyske kz-lejre. Har medvirket i flere tv-udsendelser og dokumentarer og været tilknyttet Simon Wiesenthal Center – Israel i forbindelse med eftersøgningen af krigsforbrydere med tilknytning til Waffen-SS i flere lande.

  • Spar 11%
    - Danske SS-vagter 1941-45
    af Dennis Larsen
    44,73 kr.

    Under Anden Verdenskrig meldte 12.000 danskere sig til Waffen-SS, heraf kom ca. 6.000 til at gøre krigstjeneste i Frikorps Danmark eller andre formationer under SS. Danskerne var at finde på Østfronten, Vestfronten og på Balkan og gjorde tjeneste i et utal af funktioner i den store tyske SS-organisation. Efter 1945 hævdede de frivillige, at de blot havde været kampsoldater og ikke deltaget i krigsforbrydelser. Med Fortrængt grusomhed. Danske SS-vagter1941-45 dokumenteres det for første gang med udgangspunkt i hidtil ukendt materiale fra danske og udenlandske arkiver, at danske SS-frivillige deltog i krigs- og folkedrabsforbrydelser i de nazistiske koncentrationslejre. Nogle danskere blev uddannet og trænet i vold direkte ved kz-lejre som Sachsenhausen, Dachau og Neuengamme, andre blev overført til vagttjeneste i kz-lejre efter at have været sårede ved fronten. Og der var ikke kun tale om enkelttilfælde. Flere hundrede danskere endte som SS-vagter i kz- og lignende tvangslejre. Nogle af dem begik beviseligt forbrydelser, der i grusomhed ikke stod tilbage for de værste, der blev begået under krigen. Det er disse glemte gerningsmænd, denne bog handler om.