Bøger af David Budtz Pedersen

Hvad er menneskets natur? Hvordan kan mennesket med den natur forholde sig til andre mennesker?  Og hvordan skal vi derfra forestille os samfundet indrettet?Bag enhver politisk kamp ligger der en forestilling om dette. Disse forestillinger er ganske mange og ganske forskellige, og de trækker på lige så forskellige videnskaber og idealer for, hvad et menneske bør være.Fælles for disse ”menneskebilleder” er, at de alle udsiger at være universelle, altså gælder for alle mennesker. Men det betyder ikke, at de deles af alle mennesker. Tværtimod. Det betyder, at de indgår i en kamp om at videregive netop deres forståelse til flest muligt.Kampen om mennesket gennemgår otte forskellige menneskebilleder, som i dag kæmper denne kamp om forståelse: Homo economicus (det økonomiske menneske), Homo socius (det kulturbærende menneske), Homo nationalise (mennesket i det nationale fællesskab), Homo faber (det redskabsbrugende menneske), Homo sapiens (det biologiske menneske), Homo humanitatis (det universelle subjekt), Homo deus (det post-evolutionære menneske) og Homo emotionalis (det følende menneske).I bogens anden del kortlægges, hvordan de forskellige menneskebilleder bliver omsat og brugt i den offentlige debat til at kæmpe kampen om mennesket. Her er det en pointe, at alle menneskebillederne er gyldige, men i virkeligheden har hver deres grænser for, hvad de kan levere forståelse om. Bogen afsluttes med perspektiver for menneskebillederne i lyset af deres gyldighed og grænser.På Vidensfestivalen 2019 talte Esther Oluffa Pedersen med Finn Collin og David Budtz Pedersen om deres bog "Kampen om mennesket"

Pædagogikhåndbogen beskriver pædagogikkens vidensområde gennem seks tilgange: Pædagogikkens historie (hvad er baggrunden for det skolesyn vi har i dag?) Pædagogisk filosofi (hvad er skolens formål og etiske grundlag?) Pædagogisk sociologi (hvad er skolen sociale virkelighed?) Pædagogisk psykologi (hvad er udvikling, læring og motivation?) Pædagogisk antropologi (hvordan bliver skolens kulturelle mønstre synlige?) Didaktik (hvordan bliver pædagogik til planlægning, gennemførsel og evaluering af undervisning?)Pædagogikhåndbogen præsenterer et vidensgrundlag, som den studerende kan bruge til at reflektere over praksis med. Bogen er tænkt som den studerendes arbejdsredskab gennem hele studiet. Den henvender sig til læreruddannelsen og pædagogiske bachelor-, diplom- og kandidatuddannelser. Pædagogikhåndbogen er et originalt værk, der er sammensat af nyskrevne og reviderede kapitler fra udgivelsen Pædagogikhåndbogen, 1. udgave.

Denne bog sætter en ny videnskabsteoretisk dagsorden for humaniora.Humaniora lever en udsat tilværelse, og en lang række aktører fra Dansk Industri til Europa Kommissionen har en holdning til, hvad humaniora er, kan og skal. Men de mange holdninger til humaniora hviler ofte på et misvisende og misforstået grundlag.Mens naturvidenskaberne og til dels samfundsvidenskaberne ofte betragtes som discipliner, der forsøger at forklare almene sammenhænge og love, ses humaniora ofte som en samlebetegnelse for fag, der går efter at forstå enkelte kontekster eller åbne op for en kritisk granskning og i sidste ende demokratisk dannelse af borgerne.Denne bog viser, at humaniora i dag i langt højere grad må betragtes som humanvidenskab, og sætter fokus på nye tendenser i humaniora som digital, kognitiv og medicinsk humaniora samt humanistisk miljø- og sundhedsforskning; discipliner, som trækker tråde til alle dele af det videnskabelige felt, og som placerer humaniora som et videnskabeligt felt, der sigter efter at forstå og beskrive grundlæggende systemer og dynamikker.Bogen er redigeret af Simo Køppe,  David Budtz Pedersen og Frederik Stjernfelt og udspringer af Humanomics-forskningsprogrammet, Københavns Universitet.

Kollaborativ problemløsning og evnen til at skabe og indgå i kollaborative læreprocesser er en afgørende forudsætning for at skabe dynamiske forsknings- og innovationsmiljøer. Med kollaboration menes videnssamarbejde med det formål at udvikle nye fælles løsninger. Fra arbejdet med FNs bæredygtighedsmål til teamledelse i virksomheder og på universiteter er kollaborativ problemløsning en afgørende drivkraft i udviklingen af viden og innovation. Kollaboration – vejen til åben forskning og åben innovation giver for første gang en samlet fremstilling over redskaber, praksisser og eksempler på kollaborativ problemløsning, ideudvikling og læring. Bogen kommer rundt om flere af de vigtigste aspekter af kollaboration. Fra de kognitive, psykologiske og økonomiske aspekter til de juridiske og historiske rammer.Bogen tilbyder således et dybdegående indblik i fordele, udfordringer og rammer i arbejdet med kollaboration. Den er henvendt til nutidens og fremtidens kollaborative studerende, forskere og ledere, der ønsker et forskningsbaseret, kritisk og engagereret indblik i åbne forsknings- og innovationsprocesser.

Den økonomiske videnskab har etableret sig som det primære politisk-administrative styringsredskab i Danmark og mange andre vestlige lande. Har alting en pris? leverer en kritisk analyse af denne samfundsrolle i et videnskabsteoretisk, videnssociologisk, institutionsteoretisk og idehistorisk perspektiv.Bogens empiriske afsæt er den økonomiske videnskabs aftryk på den politiske håndtering af to alvorlige udfordringer for det danske – og internationale – samfund, nemlig klimaforandringerne og coronapandemien. Økonomien er ikke blot en samfundsvidenskab, men rummer tillige en menneskeopfattelse, Homo economicus, og i kraft heraf har økonomien også haft stor indflydelse på offentlige institutioners ledelsesform.I alle disse sammenhænge har økonomiens definitionsprivilegium og den udstrakte brug af økonomiske administrationsredskaber skabt problemer, som kunne have været undgået ved at anvende et bredere spektrum af videnskabelig ekspertise i det danske samfund. Bogen munder ud i en række anbefalinger til en bredere faglig fundering for fremtidens politisk-administrative styring.

Menneskebilleder er overordnede teorier om menneskets natur, om hvordan mennesker interagerer med hinanden og med deres omgivelser, og om, hvordan de handler i samfundsfællesskabet. Menneskebillederne er strukturerende for fundamentale diskurser, der ligger bag megen politisk debat og samfundsudvikling.Denne bog præsenterer otte menneskebilleder, der kan anvendes som redskaber til at uddrage teksters syn på mennesket. Ofte vil teksterne trække på flere menneskebilleder, og denne bog rummer derfor et analyseredskab, der kan fange denne kompleksitet.Bogen rummer desuden en lang række cases, der demonstrerer, hvordan menneskebillederne konkret kan anvendes som analysereskab.Menneskebilleder henvender sig til studerende på humanistiske universitetsuddannelser og professionshøjskoler og tilbyder sig som en støtte til deres tekstanalyser gennem studiet.

Med jævne mellemrum diskuterer vi i Danmark, om vi burde genindføre det filosofikum, som efter århundreders ubrudt virke blev nedlagt i de tumultariske 1970ere. Da debatten atter engang bølgede omkring årtusindeskiftet, blev det genindført i en opdateret og fagnær udgave under navnet Fagets Videnskabsteori. Ikke desto mindre vedbliver der at være stemmer, der ønsker at genindføre filosofikum.Denne bog ser derfor nærmere på, hvad det er for et moderne filosofikum, der blev indført med Fagets Videnskabsteori, hvordan det er blevet udmøntet på forskellige institutioner, og hvilke udfordringer det har givet at indføre et nyt obligatorisk studieelement på alle danske bacheloruddannelser.Bogen er skrevet af en række forskere og undervisere i Fagets Videnskabsteori på landets universiteter.

Hvordan styres videnssamfundet? handler om den rolle styring og politik har i organiseringen af universiteter og vidensinstitutioner. Bidragsyderne undersøger de farer, der lurer, når styring bliver til overstyring, og når vidensledelse bliver til talgymnastik, evaluering og dokumentation. Det moderne samfunds udvikling og vækst hviler på forskningsbaseret viden. Men hvordan styrer vi det moderne videnssamfund og hvordan bør vi gøre det, hvis samfundet ikke skal spænde ben for sig selv?Seksten anerkendte forskere inden for videnskabsteori, økonomi, samfundsvidenskab, organisation og ledelse giver deres bud på, hvordan politiske og videnskabelige institutioner kan og bør styres. Hvordan styres videnssamfundet? er oplagt til brug i undervisning i videnskabsteori, statskundskab, pædagogik samt sociologi og har med dens tværfaglige spændvidde relevans for alle ansatte ved offentlige danske vidensinstitutioner.Desuden henvender den sig til alle, som er nysgerrige efter at få et indblik i de nyeste tendenser i videnssamfundet og sammenhængen mellem videnspolitik og vidensinstitutioner, der i disse år spiller en stadigt større rolle i den offentlige debat.