Bøger af Dag Heede

Sexologi – faglige perspektiver på seksualitet er fagets første danske lærebog i mere end fire årtier. I den mellemliggende periode har seksualiteten på godt og ondt fået en mere central placering i vores verden og hverdag, og sexologien har udviklet sig til et bredt og tværgående fagområde med gode uddannelsesmuligheder og talrige rådgivnings- og behandlingstilbud.Seksualitet bliver til i et bevægeligt krydsfelt mellem krop, psyke, relationer og kultur. Bogens afsæt er derfor bio-psyko-socialt, og teksten retter et åbent og nysgerrigt blik mod sexlivets historie, kultur og mangfoldige udtryk. Den præsenterer sexologiens pionerer og gennemgår fagets vigtigste teorier og metodik.Bogens fire hoveddele er ”Perspektiver på seksualitet”, ”Seksualitetens livsfaser og udtryk”, ”Seksualitet, sundhed og sygdom” og ”Klinisk-sexologiske problemstillinger”. I 44 kapitler følger forfatterne seksualitetens vej fra celle til samfund, og bogen kommer grundigt omkring sexlivets udvikling og almindeligste vanskeligheder.   ”Sexologi – faglige perspektiver på seksualitet” henvender sig til professionelle og studerende på alle niveauer inden for sundheds- og omsorgssektoren såvel som til fagfolk med andre tilgange til krop, køn, samliv og seksualitet.      Bogens forfatterpanel består af førende danske kapaciteter inden for sexologisk sundhedsfremme, forskning og praksis. Den er redigeret af tre af fagets toneangivende profiler, professorerne Christian Graugaard, Annamaria Giraldi og Bo Møhl.

Mange af de fænomener, vi i vores vanetænkning opfatter som natur, er moderne ideologiske konstruktioner. Den franske filosof Michel Foucault viser hvordan sindssygdom, kriminalitet og seksualitet altsammen er historiske forestillinger, der foregiver at vise hen til noget essentielt, men i virkeligheden fungerer som spændetrøjer i komplicerede sammenhænge som ´magtviden´, der omgærder det moderne menneske. Det tomme menneske er den første samlede introduktion på dansk til Foucaults forfatterskab og fører os igennem det videnskabsarkæologiske arbejde til en kritisk erkendelse af, hvad mennesket ikke er - som sådant, som natur. Går man de herskende forestillinger om menneskets natur efter i sømmene og graver ned for at finde de dybeste lag, finder man intet. Menneskets væsen eller natur er at ligne med et løg, hvis kerne man vil finde ind til ved at skrælle det.

Litteraturens tilgange er en grundbog til undervisning i litterær metode på videregående uddannelser, skrevet af en række erfarne forskere og undervisere. Bogen giver et panorerende blik over metodelandskabet og rummer en række eksemplariske læsninger. Metodekapitlerne er suppleret med vejledende litteraturlister og et leksikon over centrale begreber og personer samt en antologi med de anvendte teksteksempler. Siden bogen udkom første gang i 2001 er der sket meget. Nye tilgange er dukket op, ældre har fået en renæssance, og nogle er blevet mindre interessante. Derfor rummer den nyreviderede udgave en række nye kapitler, mens de tilbageblevne er blevet opdateret og tilføjet en didaktisk dimension, hvor metodens undervisningsmæssige konsekvenser diskuteres. I bogens afsluttende kapitel tegner Hans Hauge nye tendenser på det litterære landkort og sætter de eksisterende metoder ind i et internationalt perspektiv.

»Det umenneskelige« er en invitation til at nylæse Karen Blixens forfatterskab ud fra aktuelle teoretiske strømninger som dekonstruktion, postfeminisme og queerteori. De ofte fortolkede fortællinger genlæses som spændende og radikale udfordringer til vores forestillinger om seksualitet, køn og identitet. Gennem hyberbole, ironi, subversiv parodiering, omvending og latterliggørelse underminerer Karen Blixen en række meget stærke kulturelle forestillinger om heteroseksualitet, kvindelighed, mandlighed og humanitet. »Det umenneskelige« er et forsøg på at fremdrage disse potentialer og provokationer og leverer en række forslag til nye måder at læse Karen Blixen på. Dag Heede, f. 1962, ph.d. og lektor i dansk litteratur ved Syddansk Universitet. Han har skrevet bøgerne Det tomme menneske. Introduktion til Michel Foucault (1992), Herman Bang. Mærkværdige læsninger (2003) og Hjertebrødre. Krigen om H.C. Andersens seksualitet (2005) samt en lang række artikler, der læser dansk og udenlandsk litteratur ved hjælp af queerteori.

"Krigen angår vores nationalklenodie H.C. Andersens seksualitet. Det kan derfor ikke undre, at der har været mobiliseret tungt biografisk, personalhistorisk og litteraturvidenskabeligt skyts og allehånde bortforklaringsmanøvrer for at skjule det faktum, at vores nationalskjald er en fisselette. Jeg mener ikke dermed, at han var ’bøsse’ eller ’homoseksuel’, men at han var en feminin mand med et udpræget talent for mandevenskaber, en høj grad af misogyni og en udtalt modvilje med at indgå ægteskab. Noget kunne tyde på, at vores højt berømmede danske frisind når sin grænse ved lige præcis H.C. Andersens seksualitet."I mange år har forskere, forfattere og meningsdannere diskuteret, om H.C. Andersen var til mænd, kvinder eller ingen af delene. Man har ledt efter spor og svar i hans efterladte breve, venners udsagn om ham, hans dagbog og ikke mindst hans værker. Dag Heede tager udgangspunkt i H.C. Andersens romaner ’Improvisatoren’ (1835) og ’O.T.’ (1836), når han forsøger at definere den store digters forhold til sit eget og det modsatte køn, hans tvetydige seksualitet og komplicerede personlighed."Hjertebrødre" udkom første gang i 2005 på Syddansk Universitetsforlag.Dag Heede (f. 1962) er en dansk forfatter og lektor ved Syddansk Universitet. Han er uddannet mag.art. i dansk og ph.d. i litteraturvidenskab og har blandt andet været ansat ved universitetet i München, Københavns Universitet og universitetet i Hamborg. Som forfatter er han især kendt for bogen "Hjertebrødre. Krigen om H.C. Andersens seksualitet".

Hvad der kan siges, skrives og males, men også hvem der har lov til at gøre det, er under hastig forandring.Er det i orden, at en kvindelig hvid maler lader sig inspirere af sort lidelseshistorie i sin kunst? At en mandlig forfatter, der selv stammer fra den hvide, heteronormative middelklasse, skriver indlevende om seksuelle eller etniske minoriteters undertrykkelse, når det ligger uden for hans egen erfaringshorisont? Og hvad gør vi med kunst- og litteraturhistoriens mange kompromitterede skikkelser? Kan vi stadig med god samvittighed udgive og læse forfattere som Louis-Ferdinand Céline, der var notorisk antisemit? Skal vi tillade udstillinger af Emil Noldes værker, efter at det er kommet frem, at han ikke skyede noget middel for at indynde sig hos nazisterne?Det er nogle af de spørgsmål, der granskes her. Bidragene er skrevet af forfattere og forskere fra en lang række forskellige humanistiske fag og institutioner. De behandler de vigtigste emner i de seneste års diskussioner om identitetspolitik, litteratur og kunsten udfordrede frihed.

Er Nina von Hohenfels verdenslitteraturens allerførste lesbiske romanhovedperson? Meget tyder på det. Det gør det ikke mindre utroligt, at hun fremstår så moderne og sikker på sig selv."Med et blik alene kan jeg få hvilken som helst af de unge piger, jeg kender, til at kysse mig – alle undtagen hende (...) Kan jeg ikke få, hvad jeg vil, hos den, jeg holder af, må jeg tage det hos andre. (...) Uden at kysse en kvinde kan jeg ikke leve. "Efter at have været glemt i over hundrede år - og genopdaget nærmest ved et slumpetræf på et arkiv i Berlin - er tiden endelig inde til, at Nina træder frem i lyset og indtager sin plads i litteraturhistorien. Tag godt imod hende!Otto Martin Møllers "Nina - en psykologisk skildring" udkom i 1883 og genudgives nu for første gang siden, med indledning af Dag Heede.