De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Claus Rosenstand

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Faretruende og fascinerende forandringer
    af Claus Rosenstand
    78,95 kr.

    Disruption var i Danmark frem til slutningen af 2016 et ord, som kun få kendte og endnu færre havde en holdning til. Nu er der imidlertid sat fokus på begrebet fra allerhøjeste nationale sted, idet regeringen med Statsminister Lars Løkke Rasmussen har etableret et “disruption-råd”. Rådet er skrevet ind i 2016- regeringsgrundlagetfor VLK-regeringen. Disruption af organisationer er ikke et nyt fænomen:, men hastigheden, hvormed det sker, er stadig accelererende. Årsagen er den globale mega-trend: Digitalisering. Og derfor er specielt digital disruption en sag for os alle. Derfor er det også for vigtigt et emne til, at det udelukkende behandles i elitære videnskabelige, industrielle og politiske kredse. Der er behov for en bredere samfundsdebat; og bogen er et forskningsbaseret bidrag ind i denne debat.For at kvalificere debatten om disruption i det digitale domæne ud over det niveau, der kendetegner den nuværende debat, præsenteres der i bogen ny viden om digital disruption. Som noget særligt udlægges Clayton Christensens teori om disruptiv innovation med et specielt fokus på små organisationers mulighed for eksponentiel vækst. Der fokuseres især på forholdet mellem disruption og den stadigt accelererende digitale udvikling i konturerne til en ny teoridannelse om digital disruption.Bogens undertitel “faretruende og fascinerende forandringer” peger på, at der er behov for en nuanceret debat om digital disruption i modsætning til den tone, der er slået an i pressen og på diverse erhvervskonferencer om emnet, hvor der overordnet tegnes et dystopisk billede med “bål og brand”.Der er behov for en debat, der både ser på de muligheder og de trusler, som digital disruption byder på.