Bøger af Claus Haas

Uddannelsespolitikere, lærere og samfundsforskere er enige: Især skolen er stedet, hvor vi forberedes til at leve og virke i et demokrati. Men i Danmark er der stort set ingen forskningsbaserede bud på, hvordan dette er forbundet med skolens fag. Derfor er der god grund til at undersøge og diskutere, hvordan fagdidaktik og demokrati hænger sammen i teori og praksis, og netop det er formålet med denne bog. I bogen belyser forfatterne dominerende fag i grundskolen - fra matematik til håndværk og design - og deres relation til demokrati med afsæt i ny forskning, analyser og praksisorienterede cases. De tager livtag med spørgsmål som:• Hvordan er hvert enkelt fag i grundskolen i Danmark relateret til demokrati?• Hvilke udfordringer står vi i og overfor - både i og uden for skolen?• Hvilke spørgsmål i teori og praksis bør vi orientere os efter?Bogen henvender sig til studerende, undervisere og forskere på universiteter og professionshøjskoler og andre med interesse for demokrati og fagdidaktik.

Tidsskriftet Sprogforum formidler forskeres og praktikeres erfaringer, undersøgelser og ideer inden for kultur- og sprogpædagogik med henblik på fremmed- og andetsprogundervisning i forskellige dele af uddannelsessystemet. Sprogforum tager temaer op der er centrale for undervisning i sprog og kultur, og som også et relevante på tværs af fag, såsom interkulturel kompetence, literacy, digitalisering af undervisning, læringsrum osv.Sprogforum henvender sig til alle med interesse for sprog- og kulturundervisning: Sproglærere, undervisere på læreruddannelser, lærebogsforfattere, forskere og pædagogiske ledere.Sprogforum udkommer to gange om året og er fagfællebedømt. Artiklerne er lettilgængelige og belyser fra forskellige vinkler et aktuelt tema.

Hvordan lærer man befolkningen at opfatte sig selv som et ’os danskere’? Det spørgsmål har på forskellig vis været et hovedtema i skolens historieundervisning – og i mange andre kulturbærende fag – siden midten af 1800-tallet. Befolkningen skulle lære at forstå ’os’ som et nationalt fællesskab – dvs. forstå, hvor ’vi’ kommer fra, og hvordan ’vi’ som et fællesskab kan handle nu og i fremtiden. Skolelærernes historieundervisning fungerede med andre ord som en del af den danske stats og elites erindrings- og identitetspolitik. Sådan er det fortsat her i begyndelsen af det 21. århundrede. Men det er blevet et stadig mere prekært og konfliktfyldt forehavende. For hvordan skaber man et nationalt erindringsfællesskab i et samfund, der er blevet flerkulturelt på en helt anden måde end tidligere? Og hvordan kan det gøres på et demokratisk grundlag? De, der kan øve indflydelse på befolkningens identitetsdannelse og fællesskabsfølelse, har også magt over befolkningens handlemuligheder. Derfor overlader staten og eliten ikke blot erindringspolitikken til historielærerne. Men spørgsmålet er, om historielærerne har tænkt sig at leve op til statens og elitens ambitioner og krav om kontrol? Det giver Staten, eliten og ’os’ svar på.