Bøger af Claes de Vreese

En lærebog om samfundsvidenskabelige metoder i journalistik og politisk kommunikation   Denne lærebog er skrevet til alle, der beskæftiger sig med journalistik, medier og kommunikation, særligt politisk kommunikation. Den henvender sig især til studerende, men også alle andre, der ønsker at lave deres egne undersøgelser eller skærpe deres kritiske sans, når de bliver præsenteret for en undersøgelse eller en ny meningsmåling.   Forskningsmetoder i journalistik og politisk kommunikation præsenterer forskningsprocessen fra planlægning til dataindsamling og -analyse og giver indblik i både kvalitative og kvantitative forskningsmetoder. Bogens forfattere præsenterer desuden en lang række eksempler på aktuelle forskningsresultater, der dækker alt fra praktikanters dagligdag på redaktioner over politikernes tone i valgkampe til effekterne af, hvordan kontanthjælpshjælpsmodtagere omtales i medierne.   Bogen er redigeret af David Nicolas Hopmann og Morten Skovsgaard, begge fra Syddansk Universitet.

Kombination af forskellige metoder i et samlet forskningsprojekt er blevet brugt i de fleste samfundsvidenskaber i mange år. Alligevel er det først inden for de seneste årtier, at der er opstået en egentlig diskussion af de grundlæggende principper for denne type kombinationer, som under ét kaldes mixed methods.Denne indføring præsenterer centrale principper og metoder i mixed methods og giver et hands on-værktøj til folk, der selv skal arbejde med kombination af metoder. Bogen indledes med et kapitel, der indkredser, hvad mixed methods består i, og er ellers bygget op omkring en række gennemgange af konkrete forskningsprojekter, hvor mixed methods er blevet anvendt. Eksemplerne sætter fokus på metodiske principper og kan virke som inspiration til andre projekter af samme type.Bogen er redigeret af Morten Frederiksen (AAU), Peter Gundelach (KU) og Rikke Skovgaard Nielsen (SBI).

Efter en række valg med store vælgervandringer blev folketingsvalget 2005 præget af en vis konsolidering. Navnlig var der ikke de store vælgervandringer hen over midten. Men efter at røgen har lagt sig, er det et temmelig anderledes billede af dansk politik, der tegner sig. I denne bog ser førende danske valgforskere nærmere på det nye politiske landskab. Det nye landskab er dels kendetegnet ved, at vælgerne stemmer ud fra deres politiske holdninger, dels ved, at vælgerne i lige så høj grad deler sig efter en værdipolitisk konflikt som efter den traditionelle økonomisk-fordelingspolitiske skillelinje. Denne bog forsøger at forstå disse nye skillelinjer i dansk politik: Hvor kommer de nye politiske skillelinjer fra, hvad går de ud på? Er der to politiske konfliktdimensioner, eller er der mange? Hvorfor er uddannelse blevet en ny social skillelinje, og hvad er forskellen på yngre og ældre vælgere? Hvor stor betydning havde værdier i 2005, hvor indvandring ikke var nær så vigtigt på mediernes og vælgernes dagsorden som i 2001? Hvor negative er egentlig danskernes negative holdninger til indvandring og indvandrere? Herudover behandler en række kapitler andre centrale emner inden for valgforskningen: Hvor meget betyder personfaktorer, både lokalt og på landsplan? Hvad betyder politisk viden, og hvilke forskelle er der på kerne- og marginalvælgere? Endelig ses der nærmere på vælgernes politiske engagement og relativt positive vurdering af det danske demokrati. Bogen er resultatet af et samarbejde i Det Danske Valgprojekt. Den er skrevet, så den kan læses af et fagpublikum, af studerende og af politisk interesserede danskere. Den kan bruges i undervisning, som inspiration og som opslagsbog.

Lever nyheder fra TV2 og DR op til demokratiets krav? Er de formidlet, så vi kan bruge dem? Er sproget brugbart? Hvad synes danskerne om disse nyheder? Er journalisternes opfattelse af professionalisme løsningen? Er der tilfredsstillende adgang til at klage? Hvordan er det med alle de nye medier og public service? Spørgsmålene er mange og flere, og det er dem, de 12 forskere har undersøgt.