Bøger af Christina D. Tvarnø

Omfatter en komparativ fremstilling af de væsentligste retssystemer fra et dansk perspektiv med fokus på kontraktretten i nordisk, fransk, tysk, engelsk og amerikansk ret med en omtale af reglerne i CISG, del II om aftalers indgåelse.Bogen omhandler også to af de vigtigste mellemmandsformer agenter og forhandlere med udgangspunkt i førnævnte retssystemer og en omtale af retstilstanden i udvalgte medlemsstater i EU og i EFTA.Som følge af den stigende uniformering af køberetten er udgangspunktet for gennemgangen af løsørekøbet CISG, del III, engelsk ret og ny nordisk købelovgivning. Principperne efter PECL inddrages. Som følge af den stigende uniformering af køberetten er udgangspunktet for gennemgangen af løsørekøbet CISG, del III, engelsk ret og ny nordisk købelovgivning. Principperne efter PECL inddrages.

Bogen indeholder en gennemgang og analyse af retskilder og retsdogmatisk fortolkning og af de vigtigste retsteorier, som de tegner sig ved begyndelsen af det 21. århundrede. Retskilderne og retsteorierne ses i lyset af den igangværende internationalisering af retten, navnlig i EU-regi, herunder den udvikling gennemførelsen af Lissabon-Traktaten har medført.Få indsigt i:Retskildelære, retsdogmatik og retsfilosofiRetsdogmatisk fortolkningCentrale retsteorier med indflydelse på retsvidenskaben og retsfilosofien IndholdsoversigtForordDEL I: INTRODUKTIONKapitel 1. Overblik DEL II: RETSKILDER OG RETSDOGMATISK FORTOLKNING (JURIDISK METODE)Kapitel 2. Indledning til retskilderneKapitel 3. ReguleringKapitel 4. Praksis og uskreven retKapitel 5. Retsdogmatisk fortolkning (juridisk metode)Kapitel 6. Retshåndhævelse DEL III: RETSTEORIERKapitel 7. Introduktion til retsfilosofiKapitel 8. NaturrettenKapitel 9. HermeneutikKapitel 10. Den klassiske retspositivismeKapitel 11. Realistisk retsteoriKapitel 12. Feministisk retsteoriKapitel 13. RetsøkonomiKapitel 14. EU og retsteoriBibliografiStikordsregister

Denne antologi beskæftiger sig med rets- og kontraktøkonomi, som er det mest udbredte forskningsfelt i krydsfeltet mellem jura og økonomi. Forskningen inden for rets- og kontraktøkonomi har initialt været præget af, at det har været økonomer, der har bedrevet forskningen og med fokus på den økonomiske analyse af retlige problemstillinger.I dag bedrives der i et større omfang end tidligere forskning inden for rets- og kontraktøkonomi i de juridiske miljøer i universitetsverdenen, herunder i Danmark og de øvrige nordiske lande. Selvom fokus oftest er en økonomisk tilgang, er der en tendens til i et stigende omfang at anvende juridisk metode proaktivt og inkorporere juridisk motiverede problemstillinger. Der er således tale om, at rets- og kontraktøkonomi er blevet et interdisciplinært forskningsfelt, herunder hvorledes juraen kan anvendes i et strategisk perspektiv.Bidragene i bogen afspejler også denne forskningsmæssige mangfoldighed, således at der mere er tale om en interdisciplinær tilgang end den klassiske tilgang, som rets- og kontraktøkonomien udspringer af. Bogen viser, hvorledes den økonomiske teori kan bidrage til at kvalificere og forberede den juridiske forskning og omvendt, hvorigennem der kan opnås bedre juridiske og økonomiske løsninger såvel på parts- som samfundsniveau.Bogen er udgivet med støtte fra Dreyers Fond

Klimaretten regulerer drivhusgasudledning i atmosfærenog reglerne er fastsat i folkeretten, EU-retten og nationalret. Den adresserer problemstillinger relateret til klimaforandringerog global opvarmning.Klimaret – Speciel del introducerer specifikke regler forstater, virksomheder, markeder, myndigheder og borgerei forhold til opfyldelse af klimamål, herunder reduktion afdrivhusgasser, CO2-afgifter, transport, havets rolle somkulstofdræn, CO2-kvoter, rapportering og lagring af CO2.Bogen er opdelt i fire dele: Del I dækker definitioner ogoverordnede folkeretlige principper. Del II fokuserer påinternational klimaret, herunder de seneste klimasagerved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ogregulering af skibs- og luftfartsemissioner. Del III gennemgårEU-rettens strategier som “den europæiske grønnepagt” og “Fit for 55”, samt regulering af forskelligesektorer og bæredygtighedsrapportering. Del IV omhandlerdansk klimaret, herunder CO2-kvoter, skovdrift,landbrug og den offentlige sektors rolle.Klimaret – Speciel del dækker væsentlige regler inden forinternational, EU- og dansk klimaret og skal læses i forlængelseaf Klimaret – Almindelig del, som omhandler deoverordnede klimamål. Bogen er et juridisk forskningsbidrag,anvendelig til universitetsundervisning, specialer,ph.d.-afhandlinger og for praktikere i klimaret.Bogen er udarbejdet af professor, ph.d., Christina D.Tvarnø og adjunkt, ph.d., Sarah Maria Denta fra CBSLAW, Copenhagen Business School.

"Ligestillingslovene bind 2", 8. udgave, beskriver og analyserer denomfattende praksis vedrørende ligebehandlingsloven, ligelønsloven,barselsloven, barselsudligningsloven, lov om ligebehandling afkvinder og mænd i forbindelse med forsikring, pension og lignendefinansielle ydelser og lov om forbud mod forskelsbehandling pågrund af handicap, som er en nyskabelse fra 2018.I august 2022 trådte nye regler om øremærket barsel i kraft. 8. udgavegennemgår de nye regler efter revideringen af barselsloven ogligebehandlingsloven. Bogen henvender sig til blandt andet domstole,advokater og andre interessenter.

Ligestillingslovene bind 2, 8. udgave, beskriver og analyserer den omfattende praksis vedrørende ligebehandlingsloven, ligelønsloven, barselsloven, barselsudligningsloven, lov om ligebehandling af kvinder og mænd i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser og lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap, som er en nyskabelse fra 2018.I august 2022 trådte nye regler om øremærket barsel i kraft. 8. udgave gennemgår de nye regler efter revideringen af barselsloven og ligebehandlingsloven. Bogen henvender sig til blandt andet domstole, advokater og andre interessenter.

ForordDenne bog omhandler den overordnede del af klimaretten, som sætter rammernefor den specielle klimaret. Derfor hedder bogen Klimaret – Almindeligdel og bogen behandler den klimarammelovgivning, der hjemler klimarettensspecielle del. Klimarettens specielle del er således ikke omfattet af denne bog.I stedet er lovgivning om energi, kvoter, klimaskatter, landbrug, transport ogandre sektorer, som er omfattet af specifik lovgivning om begrænsning af udledningaf drivhusgasser oplagt som tema til en fremtidig del 2.Klimaret defineres i denne bog som den lovgivning og de øvrige retskilder,der omfatter udledning af drivhusgas til atmosfæren. Det vil sige, at bogen omhandlerregulering af forhold, der påvirker atmosfæren, og dermed omhandlerbogen ikke regulering af elementer på selve jordkloden. Dette defineres i bogensom miljøret. Det kan f.eks. være vandløb, jordbrug, have, mv.

Klimaret er et forholdsvist nyt juridisk forskningsområde, som opstod på internationalt plan med Wienerkonventionen i 1985. Siden har disciplinen udviklet sig gennem en række globale, regionale og lokale reguleringer. I Danmark blev den første klimalov vedtaget i 2014 uden juridisk bindende mål og midler. Parisaftalen i 2015 har fået stor indflydelse på national og regional klimaregulering. I 2020 blev lov om klima vedtaget med bindende reduktionskrav i Danmark. I 2021 blev den europæiske klimalov vedtaget, med bindende reduktionskrav i EU. Klimaet er således et globalt fænomen og påvirkes i høj grad af verdens økonomiske prioriteringer og juraen spiller i den sammenhæng en grundlæggende rolle gennem reguleringen af udledningen af drivhusgasser.Klimaret – Almindelige del omhandler den regulering, der vedrører udledning af drivhusgas i atmosfæren og klimaets påvirkning heraf. I bogen anvendes Riokonventionens artikel 1 og 2 til at definere klimaret: Klimaret er de regler, der omfatter udledningen af drivhusgas’ påvirkning af klimasystemet generelt, og dermed de luftlag, der omkranser Jorden, hvilket er atmosfæren, hydrosfæren, biosfæren og geosfæren samt vekselvirkningerne mellem disse, modsat miljøretten, der omhandler forhold på selve jordkloden.Klimaret – Almindelige del behandler den almindelige del af klimaretten og bogens formål er at fremstille klimaretten i et overordnet perspektiv inden for dansk ret, EU-ret og international ret. I bogen inddrages endvidere økonomiske teorier og rationaler til forklaring af eksisterende lovgivning samt komparative perspektiver på national klimaret. Bogen skaber en forskningsbaseret fremstilling af klimaretten til brug for undervisning på såvel juridiske som økonomiske uddannelser på universitetsniveau. Bogen henvender sig derfor både til studerende og praktikere med behov for en samlet fremstilling af klimarettens overordnede reguleringsramme.Bogen er skrevet af professor, ph.d. Christina D. Tvarnø, CBS LAW, Copenhagen Business School.

De juridiske metoder – ti bud giver en systematisk indføring i de mange forskellige metoder, der bruges i retsvidenskaben og i den juridiske praksis. Dermed bryder bogen med idéen om, at der kun findes én juridisk metode. Med udgangspunkt i konkrete og illustrative eksempler introducerer bogen ti forskellige juridiske metoder og beskriver, hvordan de kan bruges til at studere og forstå forskellige juridiske og retsvidenskabelige problemer.Ved at tydeliggøre den gode brug af juridiske metoder vil De juridiske metoder – ti bud især være relevant og brugbar for jurastuderende, der arbejder selvstændigt med retlige og retsvidenskabelige problemstillinger. Bogen vil desuden være relevant for studerende, forskere og undervisere inden for andre fag, hvis arbejde ofte kommer i berøring med juraen. Endelig vil bogen også være relevant for praktikere, der har et ønske om at holde sig opdateret om metodiske udviklinger inden for juraen.De juridiske metoder – ti bud er skrevet af juridiske forskere og undervisere med særlig ekspertise inden for de forskellige metoder, der fremlægges og diskuteres i de enkelte kapitler.

Bogen indeholder en gennemgang og analyse af retskilder og retsdogmatisk fortolkning og af de vigtigste retsteorier, som de tegner sig ved begyndelsen af det 21. århundrede. Retskilderne og retsteorierne ses i lyset af den igangværende internationalisering af retten, navnlig i EU-regi, herunder den udvikling gennemførelsen af Lissabon-Traktaten har medført.Få indsigt i:• Retskildelære, retsdogmatik og retsfilosofi• Retsdogmatisk fortolkning• Centrale retsteorier med indflydelse på retsvidenskaben og retsfilosofien

I 8.-udgaven er kommentaren til ligestillingslovene delt op i 2 bind ligesom i de foregående to udgaver.Dette første bind gennemgår forskelsbehandlingsloven, den etniske ligebehandlingslov, ligestillingsloven, lovene om kønsbalance i ledelse i den private sektor, lovene om særlige ligebehandlingsorganer (Ligebehandlingsnævnet og Institut for Menneskerettigheder) samt de grundlæggende begreber.Der har fortsat været en udvikling i antallet af afgørelser både fra EU-Domstolen, de danske domstole og Ligebehandlingsnævnet. En række tvivlsspørgsmål er dermed afklaret, og kommentaren belyser disse problemstillinger. Siden 7. udgaven har særligt diskriminationskriterierne alder og handicap givet anledning til mange sager.Hovedreglen i de kommenterede regler er forbud mod diskrimination pga. køn, etnisk oprindelse, religion, alder, handicap og seksuel orientering. Disse diskriminationsforbud gennemfører EU-retlige diskriminationsforbud. De enkelte kapitler følger lovene, som omhandler de enkelte diskriminationskriterier. Derudover gennemgår kommentaren regelsættet for kvinder i ledelse, Ligebehandlingsnævnet og Institut for Menneskerettigheder. I kapitel VI gennemgås de grundlæggende regler, begreber og principper.Bogen henvender sig primært til domstole, advokater, ansatte i den offentlige administration og arbejdslivets praktikere samt til alle, der er professionelt involveret i problemer vedrørende ligestilling og diskrimination.

I 8.-udgaven er kommentaren til ligestillingslovene delt op i 2 bind ligesom i de foregående to udgaver. Dette første bind gennemgår forskelsbehandlingsloven, den etniske ligebehandlingslov, ligestillingsloven, lovene om kønsbalance i ledelse i den private sektor, lovene om særlige ligebehandlingsorganer (Ligebehandlingsnævnet og Institut for Menneskerettigheder) samt de grundlæggende begreber.Der har fortsat været en udvikling i antallet af afgørelser både fra EU-Domstolen, de danske domstole og Ligebehandlingsnævnet. En række tvivlsspørgsmål er dermed afklaret, og kommentaren belyser disse problemstillinger. Siden 7. udgaven har særligt diskriminationskriterierne alder og handicap givet anledning til mange sager.Hovedreglen i de kommenterede regler er forbud mod diskrimination pga. køn, etnisk oprindelse, religion, alder, handicap og seksuel orientering. Disse diskriminationsforbud gennemfører EU-retlige diskriminationsforbud. De enkelte kapitler følger lovene, som omhandler de enkelte diskriminationskriterier. Derudover gennemgår kommentaren regelsættet for kvinder i ledelse, Ligebehandlingsnævnet og Institut for Menneskerettigheder. I kapitel VI gennemgås de grundlæggende regler, begreber og principper.Bogen henvender sig primært til domstole, advokater, ansatte i den offentlige administration og arbejdslivets praktikere samt til alle, der er professionelt involveret i problemer vedrørende ligestilling og diskrimination.

Et forskningsmæssigt perspektiv på Offentlig-Privat Partnerskab (OPP) i både dansk og international kontekstDenne bog indeholder en forskningsmæssig fremstilling af de danske juridiske og politisk-administrative rammer for Offentlig-Privat Partnerskab (OPP) inden for infrastrukturprojekter sammenholdt med de internationale erfaringer, forskning og andre landes OPP-regler og politikker.OPP anvendes på store infrastruktur-projekter inden for transport, byggeri, IT, sundhed, social infrastruktur mv. Der er tale om et OPP-projekt, når den offentlige sektor medtænker privat finansiering og fælles incitamenter i store infrastrukturprojekter. De OPP-projekter, der er gennemført i Danmark, er primært rettet mod byggeri i forbindelse med sygehuse, skoler, retsbygninger, parkeringsanlæg og svømmehaller.Formålet med denne bog er at præsentere et forskningsmæssigt perspektiv på OPP i både dansk og international kontekst. Samtidig er bogen et tværfagligt bidrag til debatten om OPP, da bogen inddrager både juridiske og politologiske analyser af og om OPP. Derudover er hensigten med bogen at bidrage med en samlet fremstilling om OPP, som indeholder den seneste forskning, lovgivning og politiske tiltag.MålgruppeBogen omhandler de politiske styringsmekanismer for OPP, de forvaltningsmæssige rammer for OPP, OPP-kontrakten og markedsskabelsen for OPP i Danmark og vil være essentiel læsning for alle med interesse for OPP.Om forfatterneChristina D. Tvarnø, professor, ph.d. i public private law og er ansat på CBS LAW.Carsten Greve, professor, ph.d. i public management and governance og er ansat på Institut for Organisation, CBS.Sarah Maria Denta, ph.d. i offentlig-privat partnerskab ved CBS LAW.

Andet bind af Ligestillingslovene, 7. udgave, beskriver og analyserer kendt praksis inden for ligebehandlingsloven, ligelønsloven, barselsloven, barselsudligningsloven, lov om barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende og lov om ligebehandling af kvinder og mænd i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser. Med udgivelsen af dette andet bind er alle love inden for ligestillingslovgivningen kommenteret og opdateret.Bogen henvender sig til domstole, advokater, ansatte i den offentlige administration, arbejdslivets praktikere og andre interessenter.

Kommentaren til ligestillingslovene er opdelt i 2 bind.Dette første bind gennemgår forskelsbehandlingsloven, den etniske ligebehandlingslov, ligestillingsloven, de nye love om kønsbalance i ledelse i den private sektor, lovene om særlige ligebehandlingsorganer (Ligebehandlingsnævnet og Institut for Menneskerettigheder) samt de grundlæggende begreber.Siden udgivelsen af 6.-udgaven er der sket væsentlige ændringer i retsgrundlaget for løsning af de problemer, der behandles i denne kommentar, navnlig følgende:Diskriminationsforbuddet i art. 21 i EU’s Charter om grundlæggende rettigheder er steget op i retskildehierarkiet fra soft law til traktatrang ved Lissabon-Traktaten s ikrafttræden den 1.12.2009.Ligebehandlingsnævnet blev oprettet fra 1.1.2009 og er i dag det centrale afgørelsesorgan vedrørende de love, der behandles i nærværende kommentar.Der er truffet mange afgørelser både af EU-Domstolen, de danske domstole og Ligebehandlingsnævnet om de problemer, denne kommentar handler om, således at det relevante afgørelsesmateriale er langt større i dag end i 2008.Andet bind af kommentaren til ligestillingslovene udkommer i 2015. Bind 2 vil gennemgå ligebehandlingsloven, ligelønsloven, barselsloven, barseludligningsloven og loven om ligebehandling af kvinder og mænd i forhold til pension, forsikring og lignende finansielle ydelser.Bogen henvender sig primært til domstole, advokater, ansatte i den offentlige administration og arbejdslivets praktikere samt til alle, der er professionelt involveret i problemer vedrørende ligestilling og diskrimination.