Bøger af Christian Vind

Hvedekorn 2/ 2018, påbegyndes med en korrektion af en 60 år gammel fejl: Det fremgår af det nys udkomne overflødighedshorn med Inger Christensens efterladte, at Hvedekorn refuserede en bunke fremragende digte fra hendes hånd fra omkring 1960. Med tilbagevirkende kraft er disse digtes refusion nu fortrudt og tilbagetrukket og et af dem, ”Frostkrystal”, står nu OMSIDER – med venlig tilladelse fra digterens søn Peter Borum – at læse i bladets spalter, som det for fanden hele tiden var meningen.Inger Christensens står skulder ved skulder med en 56 år yngre digter, Anne Mari Borchert, der med alskens digitalt bling, herunder links til søde dyr-videoer, skriver en både øm og sjov ode til venskabet under titlen (og genrebetegnelsen) ”Chatter lykkeligt med M”:”Jeg var en del på Tinder og sendte M screenshots af mænd på Tinder, så hun kunne give mig de skrappeste vurderinger, sendte hende fx en profiltekst af en svensk person som var vild med marxistisk teori og champagne og som så sød ud// M: NEJ! Inga marxistkillar!”Og Anne Mari står skulder ved skulder med endnu yngre Johanne Kirkeby, der taler sit hel eget hyper-moderne og ærke-poetiske mæle:”Hun tager imod narrativet/ Hun udvider krat/ Grene bøjer sig for ferskner/ Ferskner drukner i juice/ Marengs tørrer ind/ Væske i en ørken”Og sådan fortsætter det med den gode poesi op og ned af årgangene med stop i både 40’erne, 50’erne, 60’erne, 70’erne og 80’erne, indtil nummeret triumferende ender med en sang af Line Knutzon, født 1965, til et lille, nyt menneske ved navn Samuel med følgende vigtige morale: ”bliv ved at være et barn/ så længe du kan/ eventuelt til du bliver en firsårig mand”I Hvedekorn går alle aldre i ungdom 4 ever!

Dette nummer markerer poesiredaktør Lars Bukdahl og kunstredaktør Christian Vinds 10 jubilæum som redaktørpar, og så længe der er debutanter som Stefan og Anatolija giver jobbet alt for meget mening til ikke klø videre på. Hvortil kommer faste, fremragende korrespondenter som i dette nummer Kristoffer Raasted, Joakim Vilandt, Rolf Sparre Johansson, Selina Rom Andersen og Sophia Handler, der alle byder på overrumplende genopfindelser af deres signaturer. Og den udsøgte outsider Jonas Okholm Jensen har omsider fundet vejen forbi, mens Hvedekorns egen Leif Achton-Lynegaard atter konstruerer fikse ordmaskiner.På billedsiden hylder Lasse Krog Møller på veloplagt museal vis folkebibliotekerne, uden hvilke mangen en digterspire ikke fik nys om den vildt blomstrende, højt kukkende postkasse hos Rosinante & Co i Købmagergade. Lad de næste 10 år flyve af sted som et lige så forhvirvlet øjeblik!

Hvedekorn 1, 2017, er et dramatisk nummer – også helt bogstaveligt i betydningen teatralsk: Efter en af de få opførelser af Frank Kjørups sirligt ekspansive, såkaldt ”tragi-kosmiske” monolog Apokalypsen, med Bodil Jørgensen som ”skikkelsen”, forlangte poesi-redaktøren den skriftlige version udleveret til Hvedekorn, og lykkeligvis lod dramatikren sig overtale. Og som om det ikke var drama nok, indeholder nummeret også hele 4 sardonisk og kukket nationale sange af Line Knutzon fra mini-musicalen Syng Dansk. En af dem begynder sådan her: “Jeg ved ikke hvad jeg hedder/ kun at jeg er mellemleder/ jeg kunne hedde Knud/ men det er bare et bud”.Der vild og præcis poesi fra unge, men distingverede Hvedekornsdigtere som Signe Gjessing, Caspar Eric og den nylige romandebutant Malte Tellerup og fra lige så trofaste, men alt for ukendte, lidt og meget ældre Hvedekornsdigtere som Mette Reinhardt, Mette Damgaard og Poul Høllund. Men de allerheftigste er og bliver debutanterne, som der er tre af – så nådesløst begynder Agnes Thomsen, født 1999 og fra Esbjerg, sin debut-lavine:”Alle mine fucking nerveender/ nægter at kommunikere med mindre/ jeg lader mig forføre af alt for mange fucking/ mænd de borer og stikker og hugger/ jeg hugger mig gennem dagen som/ en udstoppet fugl, men alle mine fjer er ordnet efter/ en farveskala der hænger til tørre i kældervinduet”De høje nagler forlades aldrig: Det slutter med et ”supergalaktisk” hyldestdigt til F. P. Jac af norske Terje Dragseth og begynder med ”Et digt fra en død mand” af syriske Rana Zeid.

I Hvedekorn nr. 4, 2016 får kultprosaisten Bo Reinholdt sin poesi- såvel som Hvedekorns-debut med syv sirligt intense salmer. Så er der med anderledes verdslig salighed comeback-digte (tre års fravær er en evighed i Hvedekorn) af det unge talent Nanna Kornelia, der nu kalder sig Nanna Q Vist:”lad mig fortælle dig om udsigten her til aften:/ en solbelejret vinduesramme/ jeg bliver gal og svinsk lykkelig blomst/ kom og hør lars hug på min discman/ kom og tag lidt ansvar for det her/ porcelænsagtige muldvarpeskud”Blandt specialiteterne (alt er en specialitet i Hvedekorn) kan vi nævne Jakob Schweppenhäusers reaymade-isering af spilleplanen fra EM i fodbold og Troels Skov Nielsens troldspejling af sit opslagsfangne uendeligheds-bidrag fra sidste nummer. Hvortil kommer resten, herunder fabelagtig billedkunst ved Anders Brinch.

Hvedekorn 3, 2016, begynder i fremtiden! Med debut-bidrag fra de 2 billedkunstnere og nyslåede sci-fi-forfattere, Sigrún Gudmundsdóttir  og Kristian Byskov. I alle futuristiske retninger går det derfra, til postapokalyptisk jegopløsning ved Glenn Christian, omsider tilbage i bladet, og ordknap cyborg-poesi ved debutanten Sabine Wedege. Og blandt det videre er også nye bidrag for afholdte, faste korrespondenter som Joachim Aa. Sørensen og Sophia Handler og en bogstaveligt talt splittet tekst af filuren Troels Skov Nielsen. Og et intrikat mylder af billeder ved FOS!

Største sensation i Hvedekorn 2, 2016, er Simon Grotrians tre overlegent kukkede eventyr, der indleder en ny, skamløst HC Andersensk fase i den store digters oeuvre. Men vi er også at stolte over at præsentere 1988-debutant Christian Dorphs combecak som bidragyder efter 27 års fravær - med hvislende, kriminelt poetiske spørgsmål: ”er det natskyggeplanten er det bittersød natskygge med violette blomster og ægformede røde bær”.Og Thit Jensens anti-vuggevise. Og Jakob Slebsager Nielsen varsomt patetiske pædagogmedhjælper-hymner. Og Joakim Vilandts bandsat musikalske stammen. Og parret Gitte Broeng og Lasse Krog Møllers illustrerede enakter ”Puzzle” om ting og sager i konversation. Og debutanten Tone Dea Larsens ord-omflytninger på lædersofa. Og Sternbergs lille, ømme Peter Laugesen-hommage.Og hele resten af den mageløse mollevit, som et Hvedekorn-nummer hver gang er, inklusive Jørgen Michaelsens tegninger af modificerede og dazzlende ægyptere. Hieroglyffer hjemsøger hærgende!Billedkunst: Jørgen Michaelsen

Pragtværk om den danske kunstner J. F. Willumsen (1863-1958) i anledning af 150-året for hans fødsel. Bogen ledsager en ambitiøs udstilling på Willumsens Museum i Frederikssund 8.9. 2013, hvor Willumsen bringes sammen med den franske kunstner Picabia (1871-1951) og den nulevende verdenskendte amerikanske kunstner Julian Schnabel (f. 1951). Udgives både internationalt på engelsk af det tyske forlag Hatje Kantz og i dansk udgave i kommission hos Strandberg Publishing.