Bøger af Christen Sørensen

Hvorfor har finanskrisen har fået så alvorlige følger for Danmark? Og hvorfor vil der gå lang tid, før disse virkninger er overvundet? Det dokumenteres og forklares i denne bog. Epicentret for finanskrisen lå i USA. Christen Sørensen redegør i bogens første kapitel for de grundlægende årsager til, at finanskrisen udsprang herfra. Men når finanskrisen har fået og fortsat vil få meget negative konsekvenser for udviklingen i Danmark, skyldes det ikke blot den udefra kommende finanskrise. Dansk økonomi var i årene forud for finanskrisens udbrud ved Lehman Brothers’ konkurs blevet alvorligt svækket. Det handler bogens kapitel 2 om. Der blev især i årene 2006 og 2007 ført en historisk uansvarlig, ekspansiv finanspolitik, hvor der blev hældt benzin på en i forvejen overophedet dansk økonomi, så den daværende låne- og forbrugsfest blev yderligere accelereret. Overophedningen var bl.a. en følge af, at Nationalbanken havde tilladt pengeinstitutterne at finansiere et uholdbart bygge- og boligboom ved en omfattende låntagning på de internationale kapitalmarkeder. Og først da det var for sent, sagde de daværende vismænd fra over for en uholdbar økonomisk politik. Den tilsyneladende gunstige udvikling i dansk økonomi forledte mange pengeinstitutter til at finansiere bygge- og boligboblen. Da boblen bristede, måtte flere af disse pengeinstitutter opgive at fortsætte. Der var således et omfattende medansvar blandt centrale aktører for, at finanskrisen har fået et så stort gennemslag i Danmark. I bogens afsluttende, tredje kapitel redegøres for de forslag, som forfatteren anser som nødvendige for, at fremtidige finanskriser kan inddæmmes eller muligvis forhindres.   Christen Sørensen er professor (emeritus) i økonomi. Han har bestridt en række tillidsposter som: overvismand, formand for Det rådgivende udvalg vedr. Grønlands økonomi, formand for AE-rådet, formand for Fondsbørsen, formand for Juristernes & Økonomernes Pensionskasse mv.

I denne 2. udgave af lærebogen om Pris- og mængdeindeks i serien Økonomisk Samfundsbeskrivelse er de nyeste forskningsresultater indarbejdet på en let tilgængelig måde. Dette gælder såvel i relation til lærebogens teoretiske del - kapitel 1 og 2 - som i relation til lærebogens anvendelsesorienterede del - kapitel 3-5. I den teoretiske del forklares de forskellige tilgangsvinkler til indeksteori med hovedvægten lagt på den økonomiske og den aksiomatiske metode. I den økonomiske metode tages udgangspunkt i forbrugeres og producenters optimerende adfærd.   Teorien om det indifferensbestemte indeks og superlative indeks er tilknyttet dette udgangspunkt. Det vises, at Fisher-indeks, Törnqvist-indeks og Walsh-indeks er superlative indeks. Under den aksiomatiske metode tages udgangspunkt i analogier til enkeltgodetilfældet. Herunder præsenteres 20 centrale analogitest og 3 supplerende analogitest, ligesom det vises, hvilke af disse test de forskellige indeksformler opfylder. Den teoretiske del afsluttes med overvejelser om hvilket/hvilke indeks, der bør vælges. I den anvendelsesorienterede del af lærebogen behandles bl.a. følgende emner: tidsrækker af indeks, kædning af indeks, indsamling af data, aggregering, primærindeks og indeks i nationalregnskabssammenhæng. Den anvendelsesorienterede del afsluttes med en gennemgang af samtlige de pris- og mængdeindeks, som Danmarks Statistik beregner, herunder den danske del til EU's forbrugerprisindeks HICP (Harmonized Indices of Consumer Prices).

Den Økonomiske Monetære Union er ved at bryde sammen. Det hævder denne bogs forfattere, tidligere departementschef i erhvervsministeriet Jørgen Rosted og tidligere vismand Christen Sørensen. De foreslår samtidig løsninger til EU’s nuværende økonomiske problemer. Det er i EU opstået en økonomisk kløft mellem medlemslande i nord og i syd, en kløft, der vokser og vil blive ved med at vokse, medmindre EU ændrer politik. De sydlige EU-lande befinder sig i en benlås, de ikke kan komme ud af. De nordlige EU-lande har skabt store overskud i samhandlen med andre lande. Det har ført til høj beskæftigelse i nord, men for EU-landene i syd har det betydet lavere beskæftigelse og et stort underskud på de offentlige finanser – et underskud, som EU kræver fjernet ved besparelser. Den Økonomiske Monetære Union blev bygget på den antagelse, at markedskræfterne kunne skabe ligevægt i samhandlen og høj beskæftigelse i alle medlemslande – hvis inflationen var lav, og der var ligevægt på de offentlige finanser. De seneste tyve år har tydeligt vist, at den antagelse ikke holdt – så stærke er markedskræfterne ikke. Det nuværende krav om ligevægt eller overskud på de offentlige finanser er overflødigt og skadeligt, mener Rosted og Sørensen. De ønsker et opgør med reglerne for økonomisk samarbejde i EU og foreslår en Samordningspagt, hvor alle medlemslande forpligter sig til en solidarisk politik, der sigter mod at skabe ligevægt i handlen mellem landene og høj beskæftigelse. Og en Holdbarhedskontrakt, der forhindrer landene i at opbygge uholdbar stor offentlig gæld. Fundamentet for EU er et økonomisk og politisk samarbejde, som skal sikre en god samfundsøkonomi, der kommer alle til gode. Det er ikke sket. Den store arbejdsløshed i syd og den voksende økonomiske ulighed undergraver den folkelige støtte til EU, og indebærer en risiko for så stor folkelig modstand, at eurosamarbejdet bryder sammen, og Europa igen bliver splittet.

DEN FØRSTE DANSKE UDGIVELSE DER OMFATTENDE DOKUMENTERER OG FORKLARER BAGGRUNDEN FOR DEN AKTUELLE EU-KRISE OG DEN GRÆSKE KRISE Det var ikke en nødvendig følge af Den Økonomiske og Monetære Union at den skulle blive en økonomisk ulykke for store befolkningsgrupper i Europa men den er blevet det. Hovedårsagen er den specielle tyske økonomiske tankegang der måske nok grundet landets traumatiske nyere historie kunne fungere i Tyskland men ikke i Sydeuropa. Stabilitets- og Vækstpagter og Finanspagten har yderligere grundfæstet denne specielle tyske økonomisk-politiske tankgang i EU. Grækenland udsættes nu for hvad Tyskland efter 1. verdenskrig blev udsat for med den ukloge Versailles-traktat. Dette førte dengang til nazipartiets magtovertagelse og hvad heraf fulgte. Politisk ekstremisme er nu igen på vej i Europa forårsaget af en uklog og alt for hårdhændet sparepolitik der netop føres efter tysk opskrift. Christen Sørensen viser med udgangspunkt i dels historiske eksempler især fra mellemkrigsårene og dels med udgangspunkt i den aktuelle situation i især Euro-landene at den tysk inspirerede økonomiske politik må opgives hvis Euro-samarbejdet skal kunne fortsætte med de nuværende medlemmer. Fokus er ofte på situationen i Grækenland og til dels i Spanien Italien og Portugal. Men i denne bog fremhæves at det ikke mindst er udviklingen i Frankrig der kan blive afgørende for den fremtidige Euro-konstruktion. Høj ledighed krav om store finanspolitiske stramninger og social uro har givet medvind til politisk ekstremisme i Frankrig. Hvis det regerende socialistparti i Frankrig skal undgå den skæbne som har samt tilsvarende partier i Grækenland og Spanien er det nødvendigt med et opgør med den tysk inspirerede økonomiske sparepolitik.

Flexicurity-modellen er blevet et internationalt kendetegn for den danske arbejdsmarkedsmodel.Arbejdsmarkedet og den danske flexicurity-model tilvejebringer, som den første lærebog, såvel den nødvendige institutionelle baggrundsviden som det talmæssige grundlag, der gør det udbytterigt at diskutere modellen.Arbejdsmarkedet og den danske flexicurity-model er en del af serien Økonomisk Samfundsbeskrivelse, der primært henvender sig til studerende ved de videregående uddannelser inden for samfundsfag og økonomi.Til alle bogens kapitler findes testspørgsmål og opgaver.