Bøger af Charlotte Palludan

Denne grundbog, den første af sin art i Danmark, sætter fokus på udsatte børn og unge. Vores viden om udsatte børn og unge trækker på et vidt forgrenet forsknings- og praksisfelt med tilknytning til både det psykologiske, det psykiatriske, det sundhedsvidenskabelige og det samfundsvidenskabelige område. Det kan derfor være vanskeligt at få klarhed over, hvilke børn og unge der egentlig er tale om, hvordan udsathed viser sig, og hvilken betydning det at være udsat har for de pågældende børns og unges liv og udvikling.I bogen præsenteres forskellige dominerende teoretiske perspektiver, temaer og udfordringer fra praksis knyttet til udsathed. Desuden inddrages de udsatte børns og unges egne forståelser og perspektiver.Udsatte børn og unge – en grundbog henvender sig til både studerende og praktikere inden for det socialpædagogiske område, der beskæftiger sig med udsatte børn og unge.Bogens redaktører er alle tilknyttet Institut for uddannelse og pædagogik ved Aarhus Universitet, Campus Emdrup. De har tidligere sammen redigeret Socialpædagogik – en grundbog.

Pædagogisk antropologi kombinerer, som navnet siger, de to videnskabelige discipliner pædagogik og antropologi. Antropologi beskæftiger sig med de sociale og kulturelle sammenhænge, der former og formes af specifikke menneskers liv forskellige steder i verden. Det samme gør den pædagogiske antropologi, men her er interessen især rettet mod pædagogiske forhold i bred forstand, dvs. de forventninger og anvisninger, som påvirker og rammesætter folks handlinger og betydningsdannelse.Pædagogisk antropologi - tilgange og begreber giver en indføring i den store variation af tilgange, perspektiver og genstandsfelter, som karakteriserer pædagogisk antropologi som forsknings- og fagområde i dag. Bogens forfattere trækker på en lang række teoretiske inspirationer og traditioner, og de vægter forskellige tematikker og begreber i deres analyser. Det er imidlertid kendetegnende for dem alle, at de er optaget af at belyse menneskers handlinger, opfattelser og relationer i pædagogiske sammenhænge. Bogen afrundes med et perspektiverende efterord af Steen Nepper Larsen.Bogen giver en indføring i de mange aspekter af pædagogisk antropologi, som spiller en stadig større rolle i undersøgelser og studier af pædagogik. Den henvender sig til studerende på universitetsniveau og på de pædagogiske professionsuddannelser.Pædagogisk antropologi – tilgange og begreber er redigeret af Eva Gulløv, Ida Wentzel Winther og Gritt B. Nielsen, der alle forsker og underviser på DPU, Aarhus Universitet.

Den lille bog om metode er en håndbog til studerende. Bogen viser, hvordan du kan arbejde med børn som informanter, meddelere, eksperter, deltagere eller fortællere.Bogen er både en letlæst guide til metoder og en kompakt bog, du kan bruge seriøst, når du skal på et pædagogisk feltarbejde i skolen eller i det brede pædagogiske felt, hvor du skal benytte de undersøgelsesmetoder, man bruger som forsker.Du kan også hente metodebevidsthed, når det gælder dit undersøgelsesdesign i opgaver på lærer- og pædagoguddannelsen, hvor det er et krav at arbejde med videnskabelig metode.

Børnehaven gør en forskel. Det er nemlig et sted, hvor der lægges spor ud for børns videre færden gennem uddannelsessystemet. Bogen belyser, hvordan der på trods af pædagogernes vilje til at se og høre alle børn lægges forskellige spor ud, der giver børnene ulige muligheder. Disse får helt forskellige erfaringer med at blive inkluderet som fuldgyldige partnere i deres møde med pædagogerne. Nogle børnehavebørn kan ubesværet gennem deres måder at bevæge sig på og tale positionere sig som anerkendte samtalepartnere. De lærer, at med dem udveksles der, og man lytter til dem. Andre har ikke fornemmelse for rytmen i institutionen og for kunsten at samtale. De må kæmpe for at blive anerkendt af pædagogerne som partnere, men er kun lejlighedsvist succesfulde. Bogens analyser bygger på et feltstudie af børns og pædagogers kropslige praktikker, som de udspiller sig i en københavnsk daginstitution, og den retter sig mod både praktikere og til undervisning på seminarier og efter-videreuddannelseskurser.

Skole-hjem-samarbejde opfattes ofte som noget, der udspiller sig mellem skolens og hjemmets voksne ikke mindst ved de årlige skole-hjem-samtaler. Bogen Hvem sagde samarbejde? udfordrer denne forståelse ved at udforske relationerne mellem skole og hjem som en del af hverdagslivet og ud fra et barndoms- og familieperspektiv.Undersøgelsen bygger på etnografiske feltarbejder og interviewstudier i klasserum og lærerværelser, i spisekøkkener og børneværelser og på skolevejen. I tre delstudier med fokus på hhv. ind- og udskoling og folkeskolens mellemtrin analyseres tendenser, variationer og paradokser i de processer, hvor skole og hjem mødes - og muligvis samarbejder.Hvem sagde samarbejde? giver indblik i, hvor forskelligt familier oplever og håndterer skolens krav og forventninger. Med sit fokus på hverdagslivets udfordringer synliggør bogen de udfordringer, skole-hjem-samarbejdet rummer for både børn, unge og forældre.

En hel, en halv og to af pap. Hvornår er man søskende? Og hvad forbinder børn selv med at være søskende? Forfatterne af bogen har for første gang undersøgt, hvad børnene selv forbinder med at være søskende - både i traditionelle kernefamilier, skilsmissefamilier og andre familietyper. Bogen bygger på en undersøgelse, hvor knap 100 børn og unge fra hele landet er blevet interviewet og observeret i løbet af 2011 og 2012. Der er inddraget familier og søskendegrupper med ret forskellige udformninger og betingelser for på den måde at have de bedste forudsætninger for at undersøge fænomenet søskende i al sin kompleksitet. Til bogen hører en film Bevægelige søskendeskaber – børns og unges fortællinger (28 minutter). Filmen kan ses via akademisk.dk.

Skole-hjem-samarbejde opfattes ofte som noget, der udspiller sig mellem skolens og hjemmest voksne ikke mindst ved de årlige skole-hjem-samtaler. Bogen Hvem sagde samarbejde? udfordrer denne forståelse ved at udforske relationerne mellem skole og hjem som en del af hverdagslivet og ud fra et barndoms- og familieperspektiv.Undersøgelsen bygger på etnografiske feltarbejder og interviewstudier i klasserum og lærerværelser, i spisekøkkener og børneværelser og på skolevejen. I tre delstudier med fokus på hhv. ind- og udskoling og folkeskolens mellemtrin analyseres tendenser, variationer og paradokser i de processer, hvor skole og hjem mødes - og muligvis samarbejder.Hvem sagde samarbejde? giver indblik i, hvor forskelligt familier oplever og håndterer skolens krav og forventninger. Med sit fokus på hverdagslivets udfordringer synliggør bogen de udfordringer skole-hjem-samarbejdet rummer for både børn, unge og forældre.

En hel, en halv og to af pap. Hvornår er man søskende? Og hvad forbinder børn selv med at være søskende? Forfatterne af bogen har for første gang undersøgt, hvad børnene selv forbinder med at være søskende - både i traditionelle kernefamilier, skilsmissefamilier og andre familietyper.Bogen bygger på en undersøgelse, hvor knap 100 børn og unge fra hele landet er blevet interviewet og observeret i løbet af 2011 og 2012. Der er inddraget familier og søskendegrupper med ret forskellige udformninger og betingelser for på den måde at have de bedste forudsætninger for at undersøge fænomenet søskende i al sin kompleksitet.Til bogen hører en film Bevægelige søskendeskaber – børns og unges fortællinger (28 minutter). Filmen kan ses via akademisk.dk.