De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Charlotte Christensen

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • Spar 17%
    af Charlotte Christensen
    331,95 kr.

    En opdagelsesrejse i guldalderens billedunivers.  Guldalderens billedverden viser igennem et righoldigt illustrationsmateriale, hvordan malerier og scenebilleder imødekom et behov for at lære historien, samtidens berømtheder og Danmarks natur, de fremmede lande og dyre- og planteverdenen at kende: ikke fjernt fra de emner, der vises i tv-stationernes populæreste serier.Guldalderens kunstneriske univers forekommer velbekendt. Vi kender det fra museernes ophængninger og fra udstillinger. Men de billeder, man i dag præsenteres for, er ikke de samme, som man kunne se, hvis man var en kunstinteresseret borger – eller borgerinde – i perioden imellem Eckersbergs hjemkomst fra Frankrig og Italien – i 1816 – og Treårskrigen fra 1848-50. Bogen Guldalderens billedverden fortæller om, hvordan samtidskunsten dengang tog sig ud, i dagligdagen, i teatret og på de få offentlige udstillinger.Guldalderens billedverden undersøger, hvilke kunstværker og scenebilleder og hvilken grafik, der reelt blev konsumeret af det danske publikum i det, vi i dag kalder guldalderen. Hvilke kunstnere var de mest udstillede, hvem solgte flest malerier til kongehus og adel og kunstmuseum? Hvad købte kunstsamlerne? Hvad fandt man ophængt i det offentligt tilgængelige kunstgalleri på Christiansborg Slot? Og hvad så tilskuerne i Det Kongelige Teater? Som den første publikation indkredser Guldalderens billedverden den kunst, der reelt var at se i Danmark – som ikke nødvendigvis er synonymt med den kunst, der i vore dage bedømmes som den bedste og den vigtigste.

  • Spar 24%
    - 1700-tallets billedverden
    af Charlotte Christensen
    379,95 kr.

    1700-tallets malerkunst i Danmark er et område af den nationale kulturarv, der i mange år har været uden for fokus. Hvor enkelte forskere har beskæftiget sig med periodens arkitektur og billedhuggerkunst, er maleriet i Danmark imellem Christian IVs død i 1648 og den såkaldte guldalders begyndelse omkring år 1800 et i vore dage næsten uopdyrket område.Som vor tids mest vidende kunsthistoriker, når det gælder perioden, belyser Charlotte Christensens i denne rigt illustrerede bog de væsentligste dele af 1700-tallets malerkunst og giver sit bidrag til en revurdering af de fremragende billeder, vi ejer fra denne lysende tid.

  • Spar 10%
    af Charlotte Christensen
    17,95 kr.

    Artikel fra Historisk Tidsskrift 24:1

  • af Charlotte Christensen, Kasper Lægring, Peter Hecht, mfl.
    158,95 kr.

    Det var netop 'de gamle hollænderes' store fortjeneste som de første at rette blikket mod hverdagens genstande og begivenheder for med sanselighed og humor at skabe fortællinger om almindelige menneskers liv i såkaldte folkelivsskildringer eller genrebilleder. Mængden af malerier eksploderede nærmest i 1600-tallets Holland og spredte sig over den vestlige verden, også til Danmark, og disse motiver lå på nethinden som en væsentlig del af kunsthistorien, da dansk kunst officielt formede sig op til og i løbet af den danske guldalder.Udgivet i forbindelse med udstillingen 'Da hverdagen stjal billedet – i Holland og Danmark' på Nivaagaards Malerisamling

  • - Verdensudstillingen i Paris 1900
    af Charlotte Christensen
    278,95 kr.

    Verdensudstillingen i Paris i år 1900 var en virkelig verdensbegivenhed, som i løbet af et halvt års tid tiltrak omkring 50 millioner besøgende fra hele verden og her fik "den nye stil", l'art nouveau, sit gennembrud. Alverdens lande konkurrerede på udstillingen om at vise det nyeste inden for alle sider af samfundslivet fra industri og landbrug til kunst og kunsthåndværk, og her flokkedes repræsentanter for de unge kunstindustrimuseer, som var fulgt i kølvandet på Verdensudstillingen i London i 1851 og den efterfølgende etablering af det store modermuseum Victoria & Albert i 1852.