Bøger af Charlotte Andreas Baarts

KVALITATIVE METODER belyser, hvordan mennesker oplever og beretter om verden, hvordan de agerer, og hvordan menneskelige fænomener fremtræder og udvikler sig i komplekse sammenhænge. Metoderne er på forskellig vis egnede til at beskrive, forstå, fortolke og analysere den menneskelige erfarings mange nuancer og kvaliteter. De kvalitative metoder har været i hastig vækst i human- og samfundsvidenskaberne i de seneste ca. 25 år, og forskere har på tværs af faggrænser udviklet et væld af forskellige teknikker, tilgange og perspektiver.I denne 4. udgave er samtlige kapitler reviderede og opdaterede. Bogen inkluderer nye kapitler om digital etnografi, kvalitative forløbsstudier, forandringsorienteret forskning, sensoriske metoder, Arts-Based Research og feministisk inspireret metodologi.Denne bog tilbyder et overblik over typiske, kvalitative metoder, og hvordan disse anvendes i dansk og international kontekst. Bogens 29 kapitler giver en indføring i de kvalitative metoders teori, men lægger først og fremmest vægt på konkret at beskrive den håndværksmæssige kunnen, som præger indsigtsgivende kvalitative studier. Bogen er velegnet for både studerende og erfarne kvalitative forskere.Svend Brinkmann er professor ved Aalborg Universitet.Lene Tanggaard er professor ved Aalborg Universitet.

"Dette er en bok til å bli klok av."Frode F. Jacobsen, Akademiske SygeplejerskerAntropologien er en videnskab af stigende betydning også for andre fagdiscipliner, som låner metode og teori fra antropologien. I denne bog gives de nyeste eksempler på antropologernes egen metodiske praksis fra formulering af et problem til dets teoretiske løsning. Gennem konkrete beskrivelser af antropologiske undersøgelser af fx en byggeplads i København, et hjerneforskningslaboratorium, en gruppe kvinder i Vietnam, soldater i Kosovo og hemmelige selskaber i Vestafrika m.m., kvalificeres det antropologiske feltarbejde, og antropologiens særlige vidensfelt indkredses. Bogen viser den nære sammenhæng mellem teori og praksis og er dermed også et bidrag til en diskussion af nogle videnskabelige grundlagsproblemer ved begyndelsen af det 21. århundrede. [] Ind i verden. En grundbog i antropologisk metode[] er redigeret af Kirsten Hastrup, professor ved Institut for Antropologi, Københavns Universitet. Bogens små 20 bidrag er skrevet af antropologer der hovedsageligt er tilknyttet danske universiteter.

Hvilke måder bør - og kan - anvendes til at frembringe viden, der lever op til videnskabelige krav? Der findes et omfattende udvalg af kvalitative og kvantitative undersøgelsesmetoder, men hvornår er det mest hensigtsmæssigt at bruge de specifikke metoder? De svar, og mange andre svar på metodespørgsmål, giver 24 forskere og undervisere ved højere læreanstalter i denne bog. Forfatterne introducerer hvilke tilgange, hvornår og hvordan samfundsvidenskabelige metoder kan bruges, når studerende skal skrive projekt, eller når praktikere skal undersøge et konkret problem på arbejdspladsen. Valg der skaber viden er primært skrevet til studerende på mellemlange-, diplom- og bacheloruddannelser. Bogen indeholder 21 kapitler og er rig på eksempler. Der er præsentation af de dominerende videnskabsteoretiske skoler inden for samfundsvidenskaberne, og der introduceres til anvendelse af teori. Læseren guides igennem projektfaserne startende med problemformuleringen. Herefter gennemgås en lang række metoder til dataindsamling og analyse. Bogen afsluttes med et kapitel om etiske og praktiske problemstillinger, som studerende møder ved videnproduktion i en uddannelse.

Antropologien har i mange år været centralt placeret i udviklingen og brugen af nye teorier og metoder inden for human- og samfundsvidenskaberne. I Viden om verden demonstrerer en række danske forskere, hvordan generel antropologisk viden bliver til gennem en analyse af konkrete sociale forhold. Viden om verden kompletterer den stærkt roste Ind i verden (2003) - også redigeret af Kirsten Hastrup - der viser, hvordan afsættet for den antropologiske viden er et konkret personligt engagement i andre menneskers liv i form af det etnografiske feltarbejde. I Viden om verden er tyngdepunktet forskudt fra metoden til resultaterne, og dermed fra det personlige engagement i felten til det almene vidensudbytte. Den proces, hvormed man kommer fra det empiriske materiale til en egentlig videnskabelig viden, er en analytisk proces. Bogen viser, hvordan denne foregår i praksis i et teoretisk ræsonnement over det konkrete empiriske materiale. Resultatet af analysen er en viden af almen karakter om f.eks. socialitet, solidaritet, handling, intentionalitet, modernitet - for blot at nævne enkelte overskrifter på bogens kapitler. Bogen afsluttes med en diskussion af selve det vidensbegreb, der driver den antropologiske forskning, og det vises, hvordan viden om verden også er en viden i verden - dvs. en virkningsfuld del af samfundet. Viden om verden er redigeret af Kirsten Hastrup, professor ved Institut for Antropologi, Københavns Universitet. Bogens 20 bidrag er alle skrevet af antropologer tilknyttet danske universiteter og forskningsinstitutioner.

Jeg har altid undret mig over, hvorfor vi for detmeste betragter kunst og videnskab som hinandensmodsætninger. De behøver ikke være det, og det vidnernogle af de mere kreative antropologiske teksterogså om. Videnskabelige tekster kan skrives, så de bliverlige så læseværdige som god litteratur. Og de perspektiver,som kunsten skaber, er også vidensskabelse.Men autoetnografer møder ofte den kritik fra andreforskere, at de er for litterære, for kunstneriske og ikkevidenskabelige, mens, siger litterater, autoetnografer erfor videnskabelige og ikke tilstrækkelig litterære, de ersimpelthen ikke dygtige nok forfattere. Disse røster placererfejlagtigt litteratur og videnskab i konflikt medhinanden, et forhold som den autoetnografiske tilgangforsøger at korrigere. Den autoetnografiske metodeforsøger at forstyrre de binære positioner mellem videnskabog kunst.Det er den ambition, jeg har haft med dette værk; atskrive en tekst, der fuldt ud er litterær og videnskabelig.Jeg har arbejdet med brug af metaforer, primært franaturen som billeder på levet liv og menneskelig sanselighed.Således har teksten ofte flere lag og kan tale omflere ting på én gang. Samtidig med at jeg både skriverautoetnografi og viser metoden i praksis, undersøgerjeg det at finde hjem og at have hjemme i kærlighedentil en anden, til naturen, til livet.

Under huden er en bog om autoetnografisk metode. Autoetnografi er forbindelsernes metode; forbindelser mellem noget der var, noget der er, noget der er lige ved at blive til.I bogen udforsker Charlotte Baarts, hvad autoetnografien er og kan, samtidigt med hun også undersøger, hvad hjemme er, og de processer, der fører til følelsen af at høre til og finde hjem i verden. Det bliver til en rørende fortælling om kærlighed, savn og længsler, om udforskning og udholdenhed, og om hele tiden at være lige ved at finde hjem. Bogen er skrevet som et litterært værk. Den er både sanselig og poetisk, tænksom og faglig. Den trækker læseren ind i begivenhedernes nu og her, mens de udfolder sig, og mens den autoetnografiske metode samtidigt tager form og spiralerer.