Bøger af Cecilie Eriksen

Denne antologi samler en række kritiske analyser ud fra ønsket om at fremme en kritisk bevidsthed om og fælles diskussion af selvrealisering som vore dages universalværdi.

Moral certainty refers to those aspects of morality- moral acting, feeling, and thinking-that are beyond doubt, explanation, and justification. The essays in this book explore the concept of moral certainty and its application and usefulness in contemporary moral debates.

Moral certainty refers to those aspects of morality - moral acting, feeling, and thinking - that are beyond doubt, explanation, and justification. The essays in this book explore the concept of moral certainty and its application and usefulness in contemporary moral debates.The notion of moral certainty, which is inspired by the philosophy of Ludwig Wittgenstein, is emerging as a key reference point in contemporary moral philosophy. An investigation into the implications of moral certainty is called for, given that so many discussions in moral philosophy concern the possibility of justifying our moral beliefs. The concept of moral certainty also feeds directly into the emerging field of hinge epistemology. The chapters in this volume tackle the following issues: meta-questions around whether and how we can make sense of the concept of moral certainty; the role of moral certainty in contemporary debates on gender, racism, bias, and historically unjust practices; ways in which radical change in society engendered by new technologies might affect moral certainties; and the role of the notion of moral certainty in the debates on free will and moral responsibility.Philosophical Perspectives on Moral Certainty will appeal to researchers and advanced students working on ethics and moral philosophy, epistemology, philosophy of technology, and Wittgenstein.

How does moral change happen? In this book, Cecilie Eriksen provides an illuminating map of the dynamics, structure, and normativity of moral change. Through eight narratives inspired by the legal domain and in dialogue with modern moral philosophy, Eriksen discusses moral bias, conflict, progress, and revolutions.

Corona-krisen har kastet et skarpt lys over vores gensidige afhængighed af hinanden og betydningen af, at vi på godt og ondt lever vores liv i fællesskaber. Og netop dét har den danske filosof K.E. Løgstrup sat rammende ord på som få andre. Forfatterne Cecilie Eriksen og Anne Marie Pahuus tager dig med på en sjov og tankevækkende rejse ind i Løgstrups univers og viser, hvordan Løgstrup giver et helt unikt bidrag til nutidens tænkning om både tillid og menneskelivet, nemlig hans begreb om den basale tillid. Læs bogen og få en bedre forståelse af fællesskabets grobund – og som bonus også svaret på, hvorfor du egentlig går rundt og har tillid.Anne Marie Pahuus er forfatter til Tænkepausen Kærlighed, mens Cecilie Eriksen blandt andet står bag Selvrealisering sammen med Svend Brinkmann. Begge er efterspurgte foredragsholdere og eksperter i filosofi.

Vi ønsker alle at have indflydelse og medbestemmelse i vores arbejdsliv. Myndighed stimulerer vores engagement og ansvarsfølelse. Og igennem de seneste årtier er flere og flere bærende elementer i arbejdet blevet lagt ud til medarbejderne selv. Fx arbejdstid, projektstyring og supervisering i forhold til indfrielse af mål. Men alligevel er det ikke nødvendigvis en større oplevelse af myndighed, der præger vores arbejde. Tværtimod kan umyndiggørelse i nye former spores – når ledelsen ikke tager ansvar for grænserne for medarbejdernes arbejdsindsats; når store faggrupper i det offentlige fratages fagligt råderum; når større dele af arbejdsstyrken udgrænses af depression, stress eller arbejdsløshed; når fagbevægelsen mister forbindelsen til arbejderne, eller når embedsfolk oplever stigende misbrug i magtapparatet. Denne bog undersøger disse former for umyndiggørelse i arbejdslivet og viser, hvorfor de opstår, og hvilke konsekvenser de kan have. Forfatterne viser også, hvordan medarbejdere, ledere og beslutningstagere på forskellige niveauer kan dæmme op for umyndiggørelse og være med til at styre denne udvikling i det moderne arbejdsliv.

Filosoffen på arbejde. Dimensioner i anvendt filosofi handler om, hvor og hvordan filosofi kan forstås og udøves som en anvendelsesorienteret disciplin. Anvendt filosofi rummer både en specialiseret filosofifaglighed og filosofiens samvirke med praksisområder inden for for eksempel sundhed, miljø, pædagogik, ledelse, medier og teknologi. Bogens første del kommer ind på fem dimensioner, som bliver betonet i anvendt filosofi: filosofiens kernefaglighed, en eksistentiel dimension, en interpersonel dimension, en samfundsforandrende dimension og filosofiens relation til videnskaben. Derudover giver første del et eksempel på at være anvendelsesorienteret filosof i en diskussion af bæredygtighed.Bogens anden del består af 11 praksisbeskrivelser fra en række filosoffer på arbejde. De har alle en formel uddannelse i filosofi og arbejder aktuelt med filosofien i relation til konkrete praksisfelter såsom pædagogik, sundhed, samtaler, ledelse og globalisering. De beskriver, hvordan de selv blev interesseret i filosofi, hvilke filosofiske temaer de er optaget af, og hvordan filosofien spiller ind i deres arbejdspraksis. Filosoffen på arbejde er en grundbog for studerende på uddannelsen i Anvendt Filosofi ved Aalborg Universitet, men vil være inspirerende for alle, der er interesseret i mulighederne i anvendt filosofi, såsom ledere og konsulenter samt psykologer og vejledere.

Religion diskuteres som aldrig før i virksomheder, på arbejdspladser og i det offentlige såvel som i det private rum. Ledere, managementkonsulenter og organisationsudviklere taler mere og mere om emotionel kapital og vigtigheden af ikke-rationelle tilgange til ledelse, organisationsudvikling og personlig udvikling.Bogen forsøger at give et svar på, hvilket formål og hvilke konsekvenser denne sensibilisering og religiøsificering af lederes og medarbejderes indre emotionelle kapital har i forhold til organisationskultur, arbejdsliv, stress, arbejdsmiljø, udbrændthed, individet, frihed, fællesskab, medarbejdernes og ledernes hverdag samt dansk erhvervslivs image udadtil og indadtil?