Bøger af Casper Andersen

Videnskabs- og teknologistudier (STS) er et internationalt forskningsfelt, som undersøger hvordan videnskab, samfund og teknologi samskabes. Bogen er tænkt som en ny og opdateret introduktion til STS som felt, og kapitlerne giver forskellige bud på, hvordan videnskab, teknologi og samfund væves ind i hinanden. Klimaforandringer, googlebriller, fertilitetsbehandling, genmodificerede fødevarer, digitalisering og postfaktualitet optræder bl.a. i denne bog som aktuelle eksempler på hvordan videnskab og teknologi påvirker samfundsforhold stærkere end nogensinde før. Men eksemplerne viser også, at teknologi, videnskab og vores opfattelse af naturen i lige så høj grad er præget af sociale forhold og processer.Bogen er redigeret af Peter Danholt, lektor på Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet, og Christopher Gad, lektor på IT-universitetet, København.Derudover er der kapitler forfattet af Stine Willum Adrian, Casper Andersen, Mikkel Bille, Andreas Birkbak, Anders Blok, Lasse Blond, Claus Bossen, Maja Horst, Klaus Høyer, Casper Bruun Jensen, Torben Elgaard Jensen, Henriette Langstrup, Peter Lauritsen, Kristian Hvidtfelt Nielsen, Finn Olesen, Helene Ratner, Søren Riis, Kasper Schiølin og Brit Ross Winthereik.

Dommedagsuret slog sit første slag i 1947. Med urets visere på syv minutter i midnat prøvede bekymrede videnskabsfolk at råbe verden op. Det lykkedes ikke. Vi er tættere på midnat end nogensinde. Aldrig har vi haft mere træfsikre kernevåben. Aldrig har vi haft så langtrækkende raketter. Hele ni stater råder over kernevåben, og endnu flere drømmer om superbomben. Men hvordan er vi endt her?Minutter i midnat fortæller den globale historie om kernevåben. Fra kernefysiske gennembrud i 1930’erne med danske Niels Bohr som en af frontfigurerne til nutidens nukleare brændpunkter i Indien, Nordkorea og Iran. Fra et åbenlyst våbenkapløb mellem Øst og Vest til et lyssky pakistansk atomnetværk. Kernevåbnene trækker endda spor helt ind i vores viden om faretruende klimaforandringer.I takt med verdens begivenheder bevæger det ikoniske og politiske urs store viser sig frem og tilbage, mens videnskabsfolk, fredsbevægelser og nedrustningsaftaler forsøger at forhindre, at klokken slår midnat overmenneskeheden.Casper Andersen er lektor i idéhistorie ved Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet.Henry Nielsen er lektor emeritus ved Center for Videnskabsstudier, Aarhus Universitet.

Lorraine Daston er en af vor tids største videnskabshistorikere. Hendes studier er kendetegnet ved at fokusere på det, der traditionelt har været betragtet som uvedkommende for naturvidenskaberne: Følelser, moralitet, æstetik eller sågar monstre og engle. Derudover har hun demonstreret historiciteten ved ellers hævdvundne idéer som objektivitet og natur.I dette nummer af SLAGMARK undersøges denne udvidede videnskabshistorie, som Daston selv har foreslået at benævne videnshistorie. Udover et interview med Daston om “Videnskabshistoriens fremtid” og en oversættelse af Dastons artikel “Videnskabshistorie og videnshistorie” indeholder nummeret fire artikelbidrag, der alle finder inspiration i Dastons videnshistoriske metode. Fra oversættelsen af levende træer til målbar skovdrift i 1800-tallets Danmark over kolonialhistoriske arkivpraksisser i Danmarks Nationale Herbarium og den historiske kontingens i erkendelsen af dybhavets forunderlige skabninger til H.C. Ørsteds fremmaning af oldtidens ånder i digtsamlingen Luftskibet. Disse forskellige perspektiver understreger bredden i Dastons bidrag til historievidenskaberne.Med SLAGMARK #87 præsenterer vi forskellige bud på, hvordan Lorraine Dastons studier kan inspirere og informere ny forskning. Foruden interview, oversættelse af Dastons artikel og fire artikelbidrag indeholder nummeret endvidere tre anmeldelsesessays. Et oplagt nummer til såvel nye som gamle Daston-kendinge!

Litteraturstudier og studiet af idéernes historie er to tæt forbundne fagligheder, der deler en ambition om at forstå sproglige og kulturelle udtryk. Bogen Litteratur og idéhistorie afsøger forbindelserne mellem de to felter. Formålet er ikke at identificere én korrekt måde at anskue og tilgå krydsfeltet mellem litteratur og idéhistorie, men at vise mangfoldigheden af forbindelseslinjer i igangværende forskning og tænkning på området. Dette udfolder sig over femten kapitler forfattet af både forskere og studerende, der tænker og arbejder med kombinationer af det idéhistoriske og det litterære. Bogen er redigeret af lektor i idéhistorie Casper Andersen, lektor i nordisk sprog og litteratur Simona Zetterberg-Nielsen og ph.d.-studerende Valdemar Nielsen Pold. Bogen henvender sig til alle med en interesse for forholdet mellem litteratur og idéhistorie og kommer vidt omkring i værker og tanker.Bogen er fagfællebedømt og indeholder bidrag fra: Søren R. Fauth, Jakob Bek-Thomsen, Lone Kølle Martinsen, Nanna Katrine Lüders Kaalund, Morten Haugaard Jeppesen, Jeppe Barnwell, Jonas Holst, Steen Bille Jørgensen, Rithma Kreie Engelbreth Larsen, Mélanie Lindbjerg Machado-Guichon, Hannah Lang, Mikkel Thorup, Line Jacobsen, Veronika Ahrensbøll Schultz, Sebastian Egholm Lund, Casper Andersen, Valdemar Nielsen Pold og Simona Zetterberg-Nielsen.

Hans-Jørgen Schanz (1948-2022) har i mere end 50 år været en af de mest tænksomme og væsentlige danske intellektuelle, og han var samtidig som professor den bærende og ikke mindst samlende kraft på Idéhistorie ved Aarhus Universitet.Forskningsmæssigt spændte han meget vidt over områder som metafysik, modernitet, politisk filosofi, kunstfilosofi, religionsfilosofi og teologi. Han har begået omkring 40 bøger og et utal af artikler, og han havde en uforlignelig beundringsværdig evne til at tænke selv og insisterede gennem hele sit årelange virke på, at tænkningen skulle være båret af ånd.Han var derudover en meget skattet foredragsholder på højskoler, sognegårde, Folkeuni-versitetet, teologiske konventer og efter- og videreuddannelsesregi.

Using a wide range of primary sources that include correspondence, diaries, technical reports, institutional minutes and periodicals, Andersen reconstructs the networks and activities of Britain's engineers while focusing on London as a centre of imperial expansion.