Bøger af Carsten Stage

Tænkepauser 61-72. Tænkeboks 6:Kreativitet, Stemmen, Byen, Jesus, Skurke, Integration, Sundhed, Skam, Serier, Leg, Søvn, Nationalitet

Ny kulturteori præsenterer samtidens væsentlige kulturteoretiske strømninger. Bogen kan læses som en bredtfavnende introduktion til aktuel kulturteori. Eller den kan læses som en teoretisk opdateret introduktion til temaer, der er vigtige i den aktuelle kultur. Ny kulturteori er en teoretisk grundbog, men teorierne leverer også inspiration, begreber og redskaber til analyse af aktuelle kulturelle fænomener. Alle bogens 25 kapitler supplerer teorierne med konkrete eksempler. Samlet giver de en omfattende, nuanceret og opdateret viden om nye strømninger og aktuelle temaer på det kulturteoretiske felt.Kultur kan ikke betragtes løsrevet fra andre samfundsmæssige fænomener, og kulturteori er afgørende for at forstå politiske, økonomiske og sociale aspekter af vores samtid. "Kulturteori" præsenteres her som teoridannelser, der kan skabe ny indsigt og refleksion i de dele af humaniora og samfundsvidenskaberne, der er optaget af samtidens kulturproduktion, smal eller bred.Alle kapitlerne er skrevet af eksperter, som har stræbt mod at præsentere de aktuelle begreber, tendenser og diskussioner på en nuanceret og tilgængelig måde. Hvert kapitel ledsages af anbefalinger til videre læsning og er også i den forstand en indgang til videre fordybelse og udforskning.Bogen er redigeret af Birgit Eriksson, professor i kulturstudier ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet og af Bjørn Schiermer, professor i sociologi på Institutt for sosiologi og samfunnsgeografi på Oslo Universitet.

Skam gør os ilde tilpas. Så snart vi føler os negativt bedømt, pibler sveden frem, rødmen stiger op i kinderne, og vi kigger febrilsk efter et musehul at krybe i. Heldigvis ser andre mennesker os ikke nødvendigvis sådan, som vi frygter. Alligevel er der ifølge Carsten Stage, blufærdig skamforsker ved Aarhus Universitet, ingen grund til at bide hovedet af al skam. Skam kan være en konstruktiv kilde til selvrefleksion og endda til politisk mobilisering. For uden nogen skam i livet ville vi ikke slet ikke kunne finde ud af at leve sammen.

Denne bog introducerer begrebet fiktionalitet og viser, hvordan fx politiske taler, dokumentarfilm og facebook-opdateringer kan benytte sig af fiktionaliserede former for kommunikation. Fiktionalitet anvendes således både i og uden for traditionelle fiktioner som et middel til at opnå bestemte mål i virkeligheden. Fiktionalitet bør derfor ikke kun forbindes med romaner, noveller eller spillefilm, men også med andre former for tekster og fortællinger. Gennem en række analyser vises det i bogen, hvordan afsendere kan bruge fiktionalitet strategisk til fx selvfremstilling, politisk spin, samfundskritik og som redskab til udvikling af den kunst og kulturscene, der i tiltagende grad er medialiseret. Bogen henvender sig til studerende ved lange og mellemlange uddannelser, hvor der undervises i dansk, litteratur eller kultur og medier, og vil være interessant for gymnasie- og seminarielærere i forbindelse med tværfaglige samarbejder.

Kultursociologi og kulturstudier placerer sig i mellemrummet mellem samfundsvidenskab og humaniora og beskæftiger sig med kulturelle fænomener af enhver slags: med kunst og subkultur, med æstetik og sociale omgangsformer, med følelsernes kultur, med seksualitetens kultur, med oplevelsen af byens rum og med byudvikling, og i det hele taget med grundlæggende perspektiver på sammenhængen mellem samfund, kultur, magt og politik. Kultursociologien udgør en kernedisciplin i sociologien, og med opblomstringen af humanistiske kulturstudieuddannelser på en række danske universiteter de senere årtier er også store dele af de humanistiske fag orienteret i en kulturteoretisk og sociologisk retning.Denne bog giver en autoritativ indføring i klassiske og nyere tendenser, tænkere og teorier i kultursociologi og kulturteori i tre dele: Ny teori, som for en stor del præsenteres for første gang på dansk Klassiske og nyklassiske teorier, som på forskellige måder tegner fagets tradition Temaer og begreber, der indkredser de vigtigste områder, som kultursociologien og kulturteorien beskæftiger sig med.Bogen vil kunne fungere som en vigtig støtte i arbejdet med kultursociologiske eller kulturteoretiske originaltekster både for undervisere og studerende på de højere læreanstalter. Men den henvender sig også til den ”kulturarbejdende” eller blot kulturinteresserede læser uden for universitetet, som gerne vil have udvidet eller opdateret sin teoretiske horisont.

This book investigates how individual cancer narratives change in an age of networked social media. Networked cancer: Affect, Narrative and Measurement offers a theoretical framework for understanding this entrepreneurial cancer narrative through an introduction focusing on the key concepts of illness narrative, social media and affect.

Det er umuligt at definere, hvad dansk kultur er. Samtidig er det tilsyneladende en opgave, der trænger sig mere og mere på, ikke mindst i medierne. Det blev klart, da Jyllands-Posten i 2005 trykte 12 tegninger af profeten Muhammed, og de danske medier eksploderede i en intens og langstrakt debat om såvel tegningerne som de voldsomme begivenheder, der fulgte i kølvandet på offentliggørelsen.Tegningekrisen beskriver, hvordan fortolkninger af kriseforløbet i avisartikler, tv-nyheder og dokumentarfilm satte tre forskellige forståelser af det særligt danske i spil:Danmark blev fremstillet som oplysningens sekulære højborg, og ondet fik sin rod i muslimers udanske sammenblanding af religion og politik. Af andre blev dansk identitet defineret som noget medfødt og i samme åndedrag som væsensforskellig fra islam. Og ikke mindst var der aktører, der mente, at Jyllands-Postens initiativ ignorerede to bærende danske værdier: tolerance og respekt for det anderledes.Bogen argumenterer for, at de nationale medier er medskabere af danskhedsforestillinger, og at 'muslim' i særlig grad er den identitetskategori, som 'det danske' sættes i forhold til. Tegningekrisen har tydligere end nogen anden nyere begivenhed i danmarkshistorien understreget globaliseringen som et nyt, kulturelt vilkår, der indebærer, at danskheden konstant sættes til debat - og konstant må genfortælles.