De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Carsten Lose

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - om menneskeforståelse
    af Anne Vibeke Fleischer & Carsten Lose
    313,95 kr.

    De fleste børn udvikler "af sig selv" selvindsigt, empati og menneskeforståelse i omgangen med børn og voksne: hjemme, i børnehaven, i skolen og i fritiden. Nogle børn udvikler ikke denne indsigt og forståelse på grund af udviklingsforstyrrelser som ADHD, mental retardering, autisme og beslægtede tilstande, eller på grund af omsorgssvigt. Daglig træning i selvindsigt og menneskeforståelse kan hjælpe barnet til ikke at komme i situationer, hvor dets adfærd er uhensigtsmæssig, aggressiv eller destruktiv, fordi barnet ikke kan aflæse situationen eller andres følelser. Det er ikke nok kun at anvende terapi og skemalagt social træning. Uden forestillinger om egne og andres følelser kan man ikke afprøve og vælge handlemuligheder på "den indre scene" – og så er man i sine følelsers vold. Det går ofte galt, når følelsen er vrede eller frygt. Bogens mange tegninger illustrerer de situationer, hvor tingene kan gå skævt på grund af barnets manglende indlevelsesevne, og bliver dermed en støtte og et redskab i dialogen mellem voksen og barn i den daglige træning. Med udgangspunkt i udviklingspsykologisk teori præsenterer forfatteren metoder for og praktiske anvisninger til, hvordan de voksne i barnets dagligdag - pædagoger, forældre og lærere - kan træne selvindsigt og menneskeforståelse i hverdagen med barnet med det formål at udvikle barnets indsigt i følelsesmæssige sammenhænge - hos sig selv og andre. Altså at skabe de forestillinger i barnets hoved, der ikke kom af sig selv: deres indre billeder af sig selv, af andre mennesker og af verden.