Bøger af Carsten Juhl

Billedhuggeren Hein Heinsen (f. 1935) er en banebrydende skikkelse i dansk kunst og også internationalt en nyskabende kunstner. I denne bog præsenterer Mikkel Bogh, Else Marie Bukdahl, Carsten Juhl og Peter Borum Heinsens skulpturværk og dets udvikling gennem mere end et halvt århundrede.Heinsens kunst afspejler ikke mindst to nybrud i samfundet: den gryende bevidsthed om klodens skrøbelighed og informationsteknologiens dominans. For Heinsen tilbyder skulpturen mennesket en virkelighedsforankring, og han arbejder med problemet om en fælles horisont — i sin kirkekunst med kristendommen som denne horisont.Heinsen er cand.theol. og uddannet billedhugger fra Det Kongelige Akademi, hvor han senere blev professor. Den billedhuggerskole, han her stod i spidsen for i 1980’erne, blev et tilløbsstykke for både de “unge vilde” malere og for en hel generation af danske billedhuggere.

Det spørgsmål, som den destituerende opstand stiller, går givetvis på, hvordan man skal afmontere og forlade lovenes system, men endnu mere på, hvordan det kan være muligt at gøre det, uden at man umiddelbart efter indgår i det igen.— Marcello TarìDenne bog indeholder bidrag af forfattere tilhørende kredsen om den usynlige komité, der ikke findes længere, men som igangsatte drøftelsen af begrebet destitution for ti år siden. Destitutionens begreb og historie kan forklare spændingen mellem teori og praksis og analysere overgangen fra opstand til revolution: Radikaliserede anarkismen den borgerlige revolutions satsning på frihed, lighed og broderskab, og begrundede den videnskabelige socialisme arbejderbevægelsens bestræbelse på at ophæve formerne løn, pris og profit i kapitalismen, så samler destitutionen erfaringer og vidnesbyrd fra de seneste 14 års statsundergravende kampe.

livets instrumentaliseringer: ofringsmulighed og ofringsumullighed. Zoé, det reducerbare liv, er politisk i overlevelsens fundamentale forstand, mens bios ikke behøver at være det: Det er imidlertid gennem zoés trængsler, at bios lader sig politisere. Synlighed, livsområder og litterære erfaringer.

En antologi om ‘busteaktionen’ og det vi taler om, når vi taler om denBidragsydere: Afroinstitutionen, Amalie Skovmøller, Annarosa Krøyer Holm, Carsten Juhl, Edin Hajdarpašić, Elizabeth Löwe Hunter, Farhiya Khalid, Frida Sandström, Jakob Jakobsen, James Day, Jeppe Wedel-Brandt, Jonas Eika, Kirstine Mose, Maja Kjems Henssel, Mikas Lang, Mathias Danbolt, Mikkel Bolt, Nermin Duraković, Virgin Islands Studies Collective

Opstandens underlag – Det akuttes politik fra Tiananmen over Aleppo til Coronavirus er en titel, der både peger på et filosofisk emne, underlaget, substratet, og på en historisk dimension, de sidste godt tredive år. Så det er opstandenes filosofi og historie, bogen behandler. Dens argumentation er drevet af en sikkerhed og en tvivl. Det er sikkert, at opstandenes regulerende idé er pengenes afskaffelse og at staternes regulerende idé er opretholdelsen af statens voldsmonopol. Der kan derimod være nogen tvivl om det, der viser sig under opstandene, mens de står på, er proletariatet. Bogens argumentation satser på, at der er et proletariat, som opstår nedefra, fra opstandens underlag.Bogen er skrevet, mens dens forfatter oversatte Giorgio Agambens Brugen af kroppene – Homo Sacer bind IV,2 (THP, 2019) og den usynlige komités Fra nu af (OVO press, 2020), så den er i dialog med disse to bøger. Og samtidig er den også en ajourføring af Rosa Luxemburgs politiske spontanisme ved hjælp af Immanuels Kants æstetiske fællessans og Amadeo Bordigas materialistiske lære.Carsten Juhl er oversætter, kunstteoretiker, historiker og tidligere leder af Afdelingen for Teori og Formidling på Det Kongelige Danske Kunstakademi. Han er forfatter til en række bøger, senest Hvad der ikke kunne fortsætte og hvad der ikke kunne begynde. Maj 68: forudsætninger og følger (2014).

Monsieur Antipyrine er et tidsskrift, der allerede er ude af sync med fortid, fremtid, nutid, samtid, sommertid og vintertid og befinder sig godt dér, mellem årstiderne og Statstidende. De voldsomme følelser og de intense udsving, den store uret og den pinefulde uretfærdighed, intet er andet end en leg. Følgende har bidraget til de rørende scener: Søren Andreasen, Jørgen Michaelsen, Jacob Wamberg, Mikkel Thykier, X:YU142, Mikkel Bolt, Jan Bäcklund, Kasper Opstrup, Kristine Kemp, Rasmus Graff, Maja Lee Langvad, Claus Handberg Christensen, Claire Fontaine, Carsten Juhl, Sarah Rifky, Franco “Bifo” Berardi, Ida Börjel, Janus Kodal, Lars-Emil Woetmann. Den redaktionelle uorden varetages af: Mikkel Bolt, Claus Handberg Christensen, Mathias Kokholm, Jørgen Michaelsen og Mikkel Thykier. Alle andre er gået hjem.

Manifestet er et kampskrift. Derfor har manifestet været det foretrukne mediumgennem mere end 300 år, når politiske grupper og radikale kunstneriske projektersom de historiske avantgarder skulle rette et slag mod den bestående ordenog definere deres egne projekter. Med manifestet kan man stille sig proklamatorisk, anklagende, fordrende og provokerende an. Kombinationen af kampretorik og performativ diskurs har historisk gjort manifestet ideelt til at fremsætte et ultimatum til sin samtid. Dette nummer af K&K handler om manifestet og indeholder en række artikler om såvel politiske som kunstneriske manifester fra 1839 og frem til i dag.