Bøger af Carsten Jensen

"Life Cyckle Risks and the Politics of the Welfare State" presents the dual risk model of the welfare state. Previous research in the field has predominantly studied the role of modernization and the associated labor market risks; this book gives equal weight to a different class of social risks, namely those related to the life cycle. Labor market and life cyckle risks each have profound, but distinct consequences for the political process of the welfare state, including public opinion formation, party competition, and public policy-making. The dual risk model helps us to understand why some social programs are prioritized over others in terms of political attention and public spending - and how this prioritization leads to mounting economic inequalities in modern-day societies.

Life Cyckle Risks and the Politics of the Welfare State presents the dual risk model of the welfare state. Previous research in the field has predominantly studied the role of modernization and the associated labor market risks; this book gives equal weight to a different class of social risks, namely those related to the life cycle. Labor market and life cyckle risks each have profound, but distinct consequences for the political process of the welfare state, including public opinion formation, party competition, and public policy-making. The dual risk model helps us to understand why some social programs are prioritized over others in terms of political attention and public spending - and how this prioritization leads to mounting economic inequalities in modern-day societies.

„At Hans Kirk er den første marxistiske forfatter i Danmark er kun en halv sandhed. Han er samtidig den, der danner afslutningen på en hundredårig episk og politisk tradition, bondelandets sidste store litterære skikkelse, Skjoldborgs, Aakjærs, Nexøs og Pontoppidans arvtager. Når hundredtusinder af danskere i tresserne læste Kirks romaner var det, fordi de ville huske. I det årti i danmarkshistorien, der måske har bragt de største forandringer med sig, blev det pludselig vigtigt at have en identitet. Hvis man ikke kan erindre, kan man heller ikke tænke fremad. Hans Kirks forfatterskab er et godt sted at søge efter rødder. Han er en bibelkyndig marxist, der ved hvorfra han kommer; når han er bedst en uovertruffen læremester i den kunst at bruge og arve historien.Man kan ikke vende tilbage til fortiden, men hvis vi vil forandre virkeligheden, må vi vide, hvad vi vil bevare. At skrive litteraturkritik betyder i en vis forstand at være spildsamler i historiens vejkant. Litteratur er utopi, et prøvende udkast til noget andet end det givne. Derfor er litteraturen et godt sted at søge efter forbindelsen mellem fortid og fremtid.“Sådan skriver Carsten Jensen i forordet til Folkelighed og utopi om hensigten med sin bog. Fra strukturen i almuekulturens mundtlige beretninger til temaerne i Martin Andersen Nexøs romaner gives der en analyse af forudsætningerne for Hans Kirks forfatterskab. Det vises, at der stik imod den traditionelle Kirk-tolknings antagelse ligger en dybtgående konflikt i forfatterskabet – mellem det utopiske natur- og menneskesyn, Kirk arver fra almuekulturen, og marxismens fabrikskult. I bogens afslutning stilles spørgsmålet om socialisme og kulturarv, og der tages kritisk stilling til halvfjerdsernes marxistiske litteraturkritik.

This systematic and up-to-date text introduces the nature of inequality, and examines its political, economic and societal causes and consequences in diverse settings around the globe.

In 1920s, a long-lasting controversy on the interpretation of nuclear beta spectrum arose between Lise Meitner and Charles Drummond Ellis. A new dispute, this time between Niels Bohr and Wolfgang Pauli, broke out. Pauli argued for a new particle, and Bohr for a new theory;

In 1920s, a long-lasting controversy on the interpretation of nuclear beta spectrum arose between Lise Meitner and Charles Drummond Ellis. A new dispute, this time between Niels Bohr and Wolfgang Pauli, broke out. Pauli argued for a new particle, and Bohr for a new theory;

Carsten Jensen's epic journey takes him through China, Cambodia and Vietnam, with many pauses on his way to meditate on the history and customs of the people he meets.

Som kritiker og kommentator har Carsten Jensen været i hidsigt livtag med sin samtid firserne igennem. Souvenirs fra 80'erne er en række af hans kommentarer til tidens fænomener, fra længere overvejelser i tidsskrifterne Hug og Fredag, til de korte knivstik i aviser som Information, Politiken og Det Fri Aktuelt.Her er artikler, der spænder fra Fremskridtspartiet til Afghanistan, fra rockmusik til sprogfornyelse, fra skrækfilm til smølfer, fra dansk politik til døden.Først og sidst er det massemedierne og deres afstumpning af vores virkelighedsbillede, der må stå for skud i kortlægningen af et kortfristet, behagesygt årti.Carsten Jensens artikler i Souvenirs fra 80'erne (1988) er blevet karakteriseret som kulturkritiske elektrochok.

Hegemoni, konsensus og civilsamfund er nogle af de begreber, som Antonio Gramsci (1891-1937) huskes for. I de første årtier efter krigen var Gramsci kun kendt i Italien, men siden 1970’erne er hans arbejde blevet oversat til hovedsprogene.Gramsci blev fængslet af fascisterne i 1926 for sin politiske virksomhed som leder af Det italienske Kommunistparti. Under opholdet nedfældede han en række notesbøger. Heri reflekterede han bl. a. over, hvorfor det ikke lykkedes at stoppe fascismen, og hvad baggrunden var for, at den russiske revolution sandede til. På den måde skrev han sig ind i en anti-totalitær tradition. Desuden skabte han et nyt politisk ordforråd, der siden har bidraget til at tematisere mulighederne for alternative udviklingsperspektiver for det moderne samfund.Som tænker bevægede Gramsci sig frit mellem republikaneren Nicolò Machiavelli, socialisten Karl Marx, og den italienske liberale filosof Benedetto Croce. Hans værk fremstår i dag fortsat som et laboratorium for den politiske og filosofiske tænkning i Europa.

Hegemoni, konsensus og civilsamfund er nogle af de begreber, som Antonio Gramsci (1891-1937) huskes for. I de første årtier efter krigen var Gramsci kun kendt i Italien, men siden 1970’erne er hans arbejde blevet oversat til hovedsprogene. Gramsci blev fængslet af fascisterne i 1926 for sin politiske virksomhed som leder af Det italienske Kommunistparti. Under opholdet nedfældede han en række notesbøger. Heri reflekterede han bl. a. over, hvorfor det ikke lykkedes at stoppe fascismen, og hvad baggrunden var for, at den russiske revolution sandede til. På den måde skrev han sig ind i en anti-totalitær tradition. Desuden skabte han et nyt politisk ordforråd, der siden har bidraget til at tematisere mulighederne for alternative udviklingsperspektiver for det moderne samfund. Som tænker bevægede Gramsci sig frit mellem republikaneren Nicolò Machiavelli, socialisten Karl Marx, og den italienske liberale filosof Benedetto Croce. Hans værk fremstår i dag fortsat som et laboratorium for den politiske og filosofiske tænkning i Europa. Indholdsoversigt Kapitel 1. En tid, et liv, et værk Kapitel 2. En praxisfilosofi bliver til Kapitel 3. Historie og filosofi Kapitel 4. Politik Kapitel 5. Efterliv og aktualitet Fra ungdomsskrifterne Fra fængselsoptegnelserne NøglebegreberBibliografi

Chantal Mouffe (1943-) baserer sin tænkning på udsagnet om, at vores livsbetingelser er forskellige, mens vores grundlæggende politiske ideer lover frihed og lighed for alle. Under moderne forhold er skismaet uundgåeligt, og det skaber både dynamik og passioner, der fortløbende undergraver politisk stabilitet. På den baggrund har hendes forfatterskab bevæget sig fra et udgangspunkt i demokratisk socialisme til at være et argument for radikalt demokrati: realisering af ideerne om frihed og lighed i stadigt flere relationer inden for det liberale demokratis rammer.I den globaliserede verden støder forskellige måder at skabe fællesskab på mod hinanden. Chantal Mouffe har foreslået en åbning fra det liberale demokratis side mod en bredere fortolkning af dets eget grundlag. Kan der udvikles fælles fortolkninger af menneskelig værdighed som grundlag for fremtidig sameksistens?IndholdsoversigtRedaktionelt forordKapitel 1. Chantal Mouffe: person og politisk profilKapitel 2. Fra kold krig til ny verdensordenKapitel 3. Mellem dekonstruktion og pragmatismeKapitel 4. Det gamle regime og de demokratiske udfordringerKapitel 5. Det politiske og politikKapitel 6. Den demokratiske revolutionKapitel 7. Udfordringer til det liberale demokratiKapitel 8. Chantal Mouffes modtagelse i samfundsfaglige miljøerKapitel 9. Nye udfordringer i skeptisk belysningChantal Mouffe: TekstuddragOrdlisteLitteratur

Bogen udgør anden og sidste del af den indkredsning af kloden, århundredet og historien, der blev indledt med "Jeg har set verden begynde". Bøgerne, der blander rejseskildring, essay og litterær fortælling, blev Carsten Jensens store folkelige gennembrud.

I personlige dagbogsblade fra 1998 og 1999 med udgangspunktet i samlivet med datteren Laura på 3 år reflekterer forfatteren over sin samtid, dens mennesker og begivenheder - fra det danske nærliv til verdenspolitikken. Fra rejser i bl.a. Kaukasus, USA og Cambodia formidler han sine tanker om menneskerettigheder, ondskaben og volden, krigene på Balkan m.m.

En personlig beretning om litteraturen, kritikken, livet og døden, eksistentielle grundvilkår og filosofiske skoler.

Opøret mod tyngdeloven starter med debatten om velfærdsstat og genteknologi. Den slutter med tragedien i New York. Uge efter uge har Carsten Jensen fulgt et års begivenheder i Søndagspolitiken, en turbulent tids små og store dramaer mellem hinanden, frem mod det fatale eksplosionspunkt.Den dag New Yorks tvillingetårne kollapsede under angrebet fra to kaprede passagerfly, var det ikke blot fremtiden, der dramatisk forandrede sig. Vi fik også en helt ny fortid. Det er dette skred i synet på verden, Carsten Jensen dokumenterer med sin bog, der indeholder 53 essays fra 6. august 2000 til 16. september 2001.

Denne første del af Carsten Jensens enestående fortælling om sin rejse rundt blev af landets boghandlere kåret som Årets Bog og tildelt De Gyldne Laubær. Bøgerne, der blander rejseskildring, essay og litterær fortælling, blev Carsten Jensens store folkelige gennembrud.

Forsømmelsernes bog rummer 5 store essays, der alle kredser om ondskaben, døden og skæbnen sat i relation til læsning, rejsen som tema i kulturen og litteraturen og begivenheder i verden. Rejselitteraturen som genre er genstand for behandling, og bogen viser således direkte videre til Carsten Jensens egne store rejsebøger få år senere.

En ung dansker rejser alene til Indien og får et voldsomt og skræmmende indtryk af landet. Det bliver en oplevelse, der kommer til at præge ham resten af livet.

En slags kærlighedsroman om en ung københavnsk Don Juans oplevelser med Frk. Tragisk Maske, kærlighedsarkivaren, Frk. Frugtbar, Enkefru Carmen, Hr. Fedtklump og alle de andre.

Nogen tager tiden på kornet, andre ser den lige i øjnene. Carsten Jensen gør begge dele og opdager, at det er der, sjælen sidder. I øjet. Det gør han ikke kun, fordi han er en betragter, men også fordi hans egen sjæl sidder bag en sårbar og følsom hinde, hvis registreringer han giver udtryk for. Sjælen sidder i øjet er en serie knitrende prosastykker, hvori vidt forskellige emner fra international terrorisme til skvalp i den hjemlige andedam behandles med den intensitet som et uforbeholdent engagement giver.

På en mørkeræd klode er en samling fabulerende, poetisk og sviende kortprosa om verdens mangfoldighed og dumhedens ensidighed."Carsten Jensen er skriftklog og kan sit dialektiske Kierkegaard-dansk og bekræfter den fornemmelse, han gav fra sin første opdukken, at noget enestående var på vej." -Thomas Bredsdorff, Politiken

Få en gennemgang af Chantal Mouffes (1943-) forfatterskab, der baserer sig på udsagnet om, at vores livsbetingelser er forskellige, mens vores grundlæggende politiske ideer lover frihed og lighed for alle. Under moderne forhold er skismaet uundgåeligt, og det skaber både dynamik og passioner, der fortløbende undergraver politisk stabilitet.På den baggrund har hendes forfatterskab bevæget sig fra et udgangspunkt i demokratisk socialisme til at være et argument for radikalt demokrati: realisering af ideerne om frihed og lighed i stadigt flere relationer inden for det liberale demokratis rammer.

Hvorfor skal alle politiske skandaler i Danmark importeres udefra? Hvad er den danske uskyldssyge, og hvorfor er der ingen opposition i Danmark? Er Anders Fogh Rasmussen Irakkrigens svar på Forrest Gump? Hvorfor mener Bertel Haarder, at det er godt for muslimer at arbejde i en svinesti? Hvad er lavdemokrati? Og hvad skal der til, før vi synes, at tortur er okay?Carsten Jensen tager et opgør med danskernes selvopfattelse i et stort nyskrevet forord til Livet i Camp Eden. Bogen rummer 59 udvalgte essays skrevet fra september 2001 til nytår 2004 og bragt i dagbladet Politiken. Carsten Jensen kortlægger den dramatiske tid efter tvillingetårnenes fald. Ikke bare de store historiske skred, men også hverdagens små umærkelige ryk i en splittet verden, hvor der vendes op og ned på alle værdier, og hvor civilisationerne synes på konfrontationskurs, mens frygt blandes med militant selvretfærdighed til en ny og farlig cocktail.Kulturminister Brian Mikkelsen har kaldt Carsten Jensen den mest vulgære af venstrefløjens debattører. Professor Bent Jensen har betegnet hans meninger som "primitiv nazisme", og Roskildebiskoppen Jan Lindhardt har lyst ham i band som "ikke bare ondskabsfuld, men simpelthen ond".De tre repræsentanter for det borgerlige Danmark hører med til persongalleriet i Livet i Camp Eden, som Carsten Jensen dissekerer i et stort nyskrevet forord: "Fordi vores eget lykkebegreb er så nedtonet, vore forventninger så farveløse, tåler vi ikke at leve tæt på en livsudfoldelse, der ikke bekræfter os i, at vi er de bedste. Vi lever i et aggressivt, selvudnævnt paradis, og det er derfor, vi kalder forposten for vores demokrati i Iraks ørkensand for Camp Eden, 'Paradislejren'. Her nord for Basra ligger Danmarkshistoriens endestation, der bor vi, sådan ser der ud inden i vore hoveder tre år efter Socialdemokratiets historiske fald: en maskingevær-rede midt i ørkensandet."

Gamle ledere og autoritære regimer fra den kolde krig forblev ved magten i Mellemøsten og kunne længe modstå den nye verdensordenens demokratiske vinde. De amerikansk ledede invasioner i Afghanistan og Irak skabte en ny situation, hvor lederne mærkede gulvet ryste og oppositionerne begyndte at røre på sig. Magtopgøret i Irak bremsede i en periode processen, men herefter kom der gang i forandringsprocessen. Under det arabiske forår i 2011 faldt tre prominente ledere fra tinderne: Bent Ali i Tunesien, Mubarak i Egypten og Gaddafi i Libyen. Andre steder blev reformer sat i gang, mens Assad-styret i Syrien prøvede at slå opgøret ned med borgerkrig til følge. Demokrati i Mellemøsten fortæller historien om forandringsprocessen og diskuterer teser om demokratisering i Mellemøsten. Regionen står over for mange udfordringer og opgør, men tiåret efter 9/11 blev en opbrudsfase, hvor der blev sagt farvel til koldkrigstidens arv og styreformer.

Antologien introducerer, med afsæt i 70’ernes statsteoretiske debat, nogle af de mangfoldige strømninger indenfor den statsteoretiske debat i 1980’erne, som givetvis vil inspirere debatten i 90’erne.

Året er 1893. Maleren Carl Rasmussen er på vej til Grønland. Han er i en dyb kunstnerisk krise, og nu drager han ud for at genfinde den tabte inspiration. Men rejsen langs den grønlandske vestkyst udvikler sig til et skånselsløst selvopgør. I en årrække har han boet i Marstal og givet en række idealiserede skildringer af søfartsbyens liv. Han har været et åndeligt centrum i byen, men også følt sig stadig mere udenfor.Sidste rejse er ikke blot en roman om en kunstners splittelse mellem ideal og virkelighed, men også om et menneskes kamp for at høre til i et fællesskab, han ikke forstår, om kløften mellem pligt og kærlighed og nødvendigheden af et opbrud. Det er historien om et menneske, hvis livsgrundlag smuldrer under presset fra en ny tid, der river alt det bort, han har troet på. Hvor fører den sidste rejse hen?